Det skotske højland med dansk rejseleder

Skotland | Spektakulære landskaber, rig historie og dyb kulturel arv

Oplev Skotlands essens! Fra Edinburgh til Isle of Skye, en uge fyldt med historie, kultur og natur. Udforsk Whisky Trail, kør med Strathspey Railway, og opdag mysteriet omkring Loch Ness.

In stock
Travel Code
KLUB-GB-001
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Oplev Skotlands legendariske historie
blue encircled check Udforsk Skotlands rige whiskytradition på Speyside Whisky Trail
blue encircled check Nyd den spektakulære natur
calendar icon5 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra Billund
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Glæd dig til at fordybe dig i Skotlands betagende natur og rige historie! Fra majestætiske bjerge og glitrende søer til fascinerende keltiske traditioner og myter, der spænder fra vikinger til hjemsøgte slotte.

Med en rejse gennem Skotlands smukke landskaber får du også muligheden for at udforske maleriske landsbyer, nyde gyldne dråber på Whisky Trail og opleve den historiske storby Edinburgh.

Så glæd dig til en uforglemmelig rejse gennem et land fyldt med eventyr!

Kort

down v arrow

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1: Fra Danmark til Skotland
Vi begiver os fra Billund til Skotland, hvor en uge spækket med eventyr venter os. Ved ankomsten til den skotske hovedstad, Edinburgh, om aftenen, fortsætter vi straks til landets tidligere hovedstad, Stirling, blot en kort køretur derfra. Stirling er bedst kendt for Slaget ved Stirling, hvor den skotske nationalhelt, William Wallace, triumferede over Kong Edwards hær. Wallace hyldes for sine bedrifter med The National Wallace Monument, der stolt rejser sig på Abbey Craig uden for Stirling.

Vi når frem til vores hotel i Stirling, hvor vi bliver budt velkommen med en let anretning, inden vi søger til ro for natten.

Dag 2: Fra det fantastiske Blair Castle fortsætter vores rejse mod Inverness
Vi siger farvel til Stirling og begiver os mod Blair Castle, et af Skotlands mest storslåede slotte. Gennem århundreder har slottet været i Stewart og Murray klanernes varetægt og har spillet en central rolle i Skotlands historie, hvilket vi får mere at vide om under vores besøg. Vi udforsker også den imponerende slotshave og ser nogle af de 30 udstillede værelser, hvor vi tager os god tid til at beundre de smukke detaljer.

Vores rejse fortsætter langs Loch Ness' bredder via Spean Bridge og Fort Augustus, hvor vi måske kan fange et glimt af "Nessie". Efter køreturen når vi frem til Højlandets hovedstad, Inverness, hvor vi skal tilbringe de næste to nætter. Inverness er kendt for sine charmerende pubber, hvor der ofte er livemusik.

Dag 3: Speyside Whisky Trail og Strathspey Railway
Som en skjult perle i højlandet ligger Speyside-regionen, som er dagens destination. Med mere end 60% af Skotlands samlede produktion af single malt whisky er denne region et sandt mekka for whiskykendere, med destillerier spredt som perler på en snor. Men Speyside byder også på enestående naturskønhed, med blide bakker, maleriske søer og strømmende floder. Vi tager på en panoramisk køretur gennem området og besøger et af destillerierne, hvor vi får en rundvisning og hører om den ædle kunst at fremstille whisky. Og selvfølgelig får vi også mulighed for at smage på de gyldne dråber.

Dagens eventyr fortsætter med en rejse ombord på det legendariske Strathspey-damptog, der snor sig gennem det frodige højland. Vi stiger på toget i Aviemore og får lov til at drømme os tilbage i tiden, hvor damplokomotiver var den ultimative form for transport. Efter den betagende togtur stiger vi af i Broomhill, hvor bussen venter for at tage os tilbage til vores hotel i Inverness, hvor vi ankommer om eftermiddagen.

Dag 4: Loch Ness og Urquhart Castle
I dag står den på en uforglemmelig oplevelse med Loch Ness set fra søsiden. Under en ca. times sejltur får vi indblik i legenden om denne sagnomspundne sø, omgivet af stejle klipper, stille skove og grønne enge. Ved ankomsten går vi i land ved Urquhart Castle på søens vestbred. Denne smukke borg i ruiner fra det 14. århundrede er en af Skotlands største og har en fantastisk udsigt over Loch Ness. Vi udforsker ruinerne på en spændende gåtur, og for dem der ønsker det, er der mulighed for at besøge det fem etager høje tårn i den nordlige del af komplekset, hvor udsigten er fænomenal. Efter vores tid ved Loch Ness fortsætter vi til det vestlige højland, hvor vi vil tilbringe to nætter i Fort William.
Har du afrejse den 7. juli bor vi første nat på naturskønne Skye og anden nat i Fort William.
Dag 5: Smukke Isle of Skye
Dagens eventyr fører os til Skotlands uovertrufne perle - Isle of Skye. Efter at have krydset Skye Bridge når vi øen, hvor vi vil tilbringe hele dagen. På vores rundtur på øen får vi glæde af synet af små landsbyer med hvidkalkede gårde, majestætiske røde bjerge og skotske højlandskøer, der græsser fredeligt. På den nordøstlige halvø, Trotternish, vil vi opleve nogle af Skotlands mest unikke bjergformationer, og vi besøger også øens lille, men interessante frilandsmuseum. I den charmerende "hovedstad" Portree, hvor fiskekuttere og luksusyachter deler kajplads, får vi mulighed for at nyde nogle af Skotlands bedste seafood-retter. Sidst på eftermiddagen sætter vi sejl fra Armadale til Mallaig på fastlandet.

På vores tilbagevej til hotellet gør vi et stop ved den ikoniske Glenfinnan viadukt, hvor Bonnie Prince Charlie samlede højlandsklanerne i kampen for at genetablere Skotlands suverænitet under Stuart-familien.

Dag 6: Den Grædende Dal, Loch Lomond og Edinburgh
I dag kører vi mod hovedstaden Edinburgh. Men på vejen dertil skal vi opleve natur i særklasse. Vi kører nemlig gennem Glencoe, som også er kendt som ”Den Grædende Dal”. Udover at være utrolig smuk, bærer dalen også på en grusom historie om en lokal klan, der i 1692 blev straffet af kongen. Episoden er sidenhen blevet kendt som Glencoe-massakren. Efter at have hørt mere om denne historie fortsætter vi til Loch Lomond, hvor vi tager på en smuk sejltur. Undervejs ser vi bl.a. The Bonnie, Bonnie Banks of Loch Lomond, inden vi kører til dagens endestation, nemlig Skotlands pulserende hovedstad, Edinburgh, hvor vi skal overnatte to dage.

Dag 7: Den sprudlende hovedstad, Edinburgh
Hele dagen er dedikeret til Skotlands sprudlende hovedstad. På en byrundtur til fods slentrer vi ad middelaldergaden, Royal Mile, med Holyrood Palace for enden. Vi ser bl.a. Newtown med de smukke borgerhuse samt St. Giles katedralen, hvor vi giver os tid til at nyde det meget detaljerede interiør med egeudskæringer, udsmykket stenværk og skotske detaljer som fx engle med sækkepiber.

Man kan ikke besøge Edinburg uden også at besøge Edinburg Castle, og det er netop, hvad vi skal. Med audioguides udforsker vi det berømte slot, som bl.a. huser de skotske kronjuveler og Skæbnestenen. I løbet af dagen vil der være tid på egen hånd.

På afgangene 28. juli, 4. august, 11. august og 18. august er der mulighed for at overvære det verdensberømte Edinburgh Military Tattoo på Edinburgh Caste, hvor nogle af verdens bedste militærorkestre marcherer og optræder. Billet til Edinburgh Military Tattoo koster kr. 1.095 og skal bestilles ved tilmelding.

Dag 8: Edinburgh på egen hånd og hjemrejse
Du har hele dagen til dig selv i Edinburgh, hvor du kan udforske præcis det, du ønsker. Ved aftenstid er det tid til at sige farvel til Skotland og dets gæstfrie befolkning. Vi kører til Edinburgh Lufthavn, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.

Indkvartering

down v arrow

På denne tur vil du bo på 4 forskellige hoteller.

Dag 1-2:Premier Inn Stirling City Center

Dag 2-4:Royal Highland Hotel

Dag 4-6:Muthu Fort Wiliam

Dag 6-8:Premier Inn Edinburgh East

Vejr og klima

down v arrow

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.

Forventede flytider uge 28, 31, 32, 33 og 34 2024

Billund → Edinburgh Kl. 22:20 - 23:00

Edinburgh → Billund Kl. 19:20 - 21:55

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

Uge 28: Startdato 07.07.2024 varighed 7 nætter

Fra 15.998,- DKK

Uge 31: Startdato 28.07.2024 varighed 7 nætter

Fra 15.998,- DKK

Uge 32: Startdato 04.08.2024 varighed 7 nætter

Fra 15.998,- DKK

Uge 33: Startdato 11.08.2024 varighed 7 nætter

Fra 15.998,- DKK

Uge 34: Startdato 18.08.2024 varighed 7 nætter

Fra 15.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Billund til Edinburgh t/r inkl. indchecket bagage
  • Transport til/fra hotellet
  • 7 x overnatninger på hoteller i Skotland
  • 7 x morgenmad
  • 6 x middag
  • 1 x let måltid på ankomstdagen
  • Udflugter ifølge program
  • Entré til Blair Castle
  • Entré til Urquhart Castle
  • Entré og audioguide i Edinburgh Castle
  • Whiskysmagning på Whisky Trail
  • Tur med Strathspey-damptog
  • Sejltur med Loch Ness
  • Sejltur med Loch Lomond
  • Dansk rejseleder
  • Rejsen afvikles sammen med Rejseklubben

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Udflugt: Edinburgh Military Tatto 1.095 kr inkl. billetgebyr
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Gå til toppen af siden