Eventyrlige Færøerne med dansk rejseleder

Færøerne | Fænomenale naturscenarier, historie og kultur

Oplev det bedste af Færøerne på denne rejse, hvor vi beundrer unikke landskaber, smager på lokale specialiteter og bliver klogere på øgruppens kultur, når vi besøger charmerende bygder.

In stock
Travel Code
KLUB-FO-001
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Se det 30 meter høje vandfald Múlafossur
blue encircled check Lær om Færøernes historie med besøg hos en fårehyrde
blue encircled check Oplev den storslåede natur i små bygder
calendar icon3 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København eller Billund
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Midt i Atlanterhavet, mellem Island og Storbritannien, ligger Færøerne som en ensom perle. De 18 frodige og barske øer udgør et selvstyre med stærke bånd til Danmark, men kulturelt adskiller de sig markant fra det vi kender herhjemme.

Færøerne er blevet kåret af både National Geographic og New York Times som et af verdens bedste ø-rejsemål, og det er let at forstå hvorfor. Her findes en vild natur, unikke bygder, historier om konger, jætter og hekse samt en lokalbefolkning, der stolt og gæstfrit har levet i harmoni med naturen i årtier.

På denne tur vil vi bo på den største ø, Streymoy, i hovedstaden Thorshavn, hvorfra vi udforsker naboøerne. Vi vil opleve Færøerne med alle vores sanser, og vi udforsker de fjerneste afkroge, hvor naturen regerer. Se frem til de vidunderlige panoramaudsigter fra de idylliske landsbyer, middag hos Kongsbonden, besøget på fugleparadiset Nólsoy og meget mere, når vi sammen tager på eventyr til de færøske øer.

Kort

down v arrow

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1: Fra Danmark til Færøerne
Vores eventyrlige rejse på Færøerne begynder straks ved ankomsten. Vi kører direkte fra lufthavnen til den maleriske, gamle bygd Gásadalur, beliggende på kanten af Vágarøen. Med kun 13 indbyggere er omgivelserne rolige. Det er her, vi oplever rejsens første højdepunkt, det imponerende vandfald Múlafossur, en af Færøernes mest ikoniske seværdigheder. Múlafossur ligger mellem to fjelde, hvor vandet bruser ned over klipperne i et fald på 30 meter direkte ned i Atlanterhavet. Et virkelig imponerende syn.

Efter at have nydt den betagende udsigt, forkæler vi os med en let, traditionel færøsk frokost, inden vi fortsætter til hovedstaden Tórshavn.

Ovenstående program gælder, hvis du ankommer med fly fra København. Ankommer du fra Billund, så oplever du Gásadalur og Múlafossur på dag 8.

Dag 2: Tórshavn - Nordens mindste hovedstad
Vi indleder dagen med morgenmad på hotellet, efterfulgt af en rundtur i Nordens mindste hovedstad, Tórshavn. Fra hotellet går vi ca. halvanden kilometer til centrum, eller man kan tage den gratis bybus. Ved ankomst til centrum slentrer vi gennem byens charmerende gader. Vi udforsker blandt andet det bilfri shoppingstrøg, Niels Finsens Gøta, og det ældste område, Reyn, hvor 20 smukke træhuse med græstage står. Lige ved siden af Reyn ligger Tinganes, hjemstedet for Færøernes regering og verdens ældste fungerende tingsted fra det 9. århundrede. Vi går rundt mellem de karakteristiske røde træhuse og får et indblik i selvstyre og rigsfællesskabet.

Efter en begivenhedsrig tur i Thorshavn har du resten af eftermiddagen og aftenen til dig selv. Du kan f.eks. slappe af på hotellet eller besøge Færøernes Nationalmuseum, akvariet eller det historiske museum (ikke inkl.).

Dag 3: Bygderne Saksun, Eiði og Gjógv
Vores første stop er i Saksun, en lille bygd med blot 14 beboere, der ligger med en betagende udsigt over fjelde, vandfald og bugter. Her finder vi en ældgammel kirke, der engang blev flyttet hertil fra Tjørnuvík i 1856. Derudover kan vi udforske den velbevarede kongsgård Dúvugarðar fra 1600-tallet, som i dag fungerer som museum

Vi fortsætter til Eiði, en lidt større bygd med en moderne fiskerihavn. Her finder vi også et helt særligt fodboldstadion, der ligger så tæt på Atlanterhavet, at boldene risikerer at ende i havet.

Sidste stop for dagen er Gjógv, en malerisk bygd gemt mellem høje fjelde. Her kan vi beundre de farverige træhuse og den karakteristiske naturlige havn, hvor bådene sejler helt ind i bunden af kløften. Undervejs nyder vi en velsmagende frokost, inden vi vender tilbage til hotellet i Thorshavn sidst på eftermiddagen.

Dag 4: Nordens hus, naturskønne Sandoy og middag hos Kongsbonden
Vi starter dagen med en kort tur til Nordens Hus, hvor vi får en spændende guidet rundvisning. Nordens Hus er Færøernes mest omfattende kulturcenter, der er hjemsted for en bred vifte af nordisk musik, litteratur, scenekunst, film og billedkunst. Efter rundvisningen på Nordens Hus, bliver vi hentet af bussen og begiver os sydpå.

Vi kører gennem den nyåbnede Sandoyartunnilin-tunnel og ankommer til Færøernes femtestørste ø, Sandoy, kendt for sit imponerende fugleliv. Første stop på øen er Sandur, øens primære bygd. Her kan vi opleve Færøernes eneste ægte klitter, og ved søen Gróthúsvatn støder vi på en fire meter høj sten, der er blevet smykket af kvinderne i Sandur med en strikket kappe med motiv fra et heksesagn.

Vores rejse fortsætter gennem Skálavík, Húsavik og Dalour, hvor vi kan forvente at opleve spektakulære panoramaudsigter og nyde en velsmagende frokost, før vi vender tilbage til hovedøen Streymoy gennem tunnelen. Her besøger vi Kirkjubøur, der i middelalderen var Færøernes kulturelle og åndelige centrum. I dag er stedet hjemsted for den 17. generation af kongebonden Patursson-familien i Kongsgården. Vi bliver venligt modtaget af Kongsbonden, der deler historier om Færøernes historie og traditioner, inden vi sætter os til bords og nyder et lækkert måltid i disse historiske omgivelser.

Dag 5: Nólsoy
Efter morgenmaden begiver vi os til havnen i Tórshavn, hvor vi boarder en båd til den hyggelige ø, Nólsoy. Denne lille ø strækker sig blot over 10 km2 og er stort set bilfri, hvilket giver os mulighed for at udforske den charmerende landsby til fods. Hvis du er eventyrlysten, kan du også deltage i en vandretur til øens nordligste punkt, hvor du vil blive belønnet med fantastiske panoramaudsigter over Streymoy og Færøernes næststørste ø, Eysturoy. Efter turen vender vi tilbage til Tórshavn på en 20 minutters bådtur.

Resten af eftermiddagen og aftenen er fri, så du kan bruge tiden præcis, som du ønsker.

Dag 6: Sejltur til fuglefjeldene
Dagen er fri til egne aktiviteter, men du har mulighed for at vælge en spændende tilvalgsudflugt til fuglefjeldene.

Hvis du beslutter dig for at deltage i udflugten, starter dagen med en tur til Vestmanna, en bygd på den nordvestlige del af Streymoy. Her vil vi blive budt velkommen af vores kaptajn, som vil guide os på en smuk 90 minutters bådtur ind i dybe grotter, gennem snævre sund og tæt på de lodrette klippevægge, der strækker sig næsten 700 meter op. Her kan du se tusindvis af søfugle som f.eks. søpapegøjer, lomvier og mallemukker yngler hver sommer. Efter sejlturen vil vi nyde en velsmagende fiskesuppe.

Herefter besøger vi Sagamuseet, Færøernes eneste voksfigurmuseum, hvor 17 utroligt livagtige figurer fortæller historien om Færøerne, lige fra de første menneskers ankomst til øerne og frem til moderniteten.

Denne udflugt, som inkluderer transport, bådtur, frokost og entré til museet, kan tilvælges ved bestilling af rejsen.

Dag 7: Får, fisk og underjordisk rundkørsel
Vi begynder dagen med at forlade Streymoy-øen via Eysturoyartunnelen, en imponerende underjordisk tunnel med en særlig underjordisk rundkørsel. Tunnelen strækker sig over hele 11 km og regnes som et ingeniørmæssigt mesterværk. Rundkørslen når ned i en dybde på hele 189 meter og er oplyst med fornem belysning.

Dagens første udflugt byder på et besøg i Navia, Færøernes førende producent af garn og uld. Derefter fortsætter vi til bondens fårehus, hvor vi får indblik i fåreopdræt og uldproduktion - en af øernes vigtigste indtægtskilder. Vi fortsætter til Gøta, hvor vi kan besøge museet Blásastova (ikke inkl.). Museet giver os en unik mulighed for at træde direkte ind i fortiden, hvor vi kan udforske redskaber, husgeråd og ejendele, der afspejler livet på en traditionel færøsk bondegård.

Vi afslutter dagens udflugt med et besøg i Klaksvik, Færøernes fiskerihovedstad. Vi slentrer gennem den charmerende by, hvor fiskeri og det maritime præger det meste af livet.

Vi vender tilbage til Tórshavn sidst på eftermiddagen. Efterfølgende vil der være en afskedsmiddag på hotellet, hvor vi kan dele vores fantastiske oplevelser fra ugen og nyde det sidste lækre måltid sammen.

Dag 8: Hjemrejse
Efter nogle fantastiske dage på Færøerne er det nu tid til at sige farvel. Vi checker ud af hotellet og begiver os mod lufthavnen, hvor vi flyver tilbage til Danmark.

Indkvartering

down v arrow

Under opholdet på Færøerne bor vi på det moderne Hilton Garden Inn .

Vejr og klima

down v arrow

Vejrkort

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.

Forventede flytider uge 26, 29 og 32 2024
København → Vágar Kl. 12:25 - 13:40
Vágar → København Kl. 14:30 - 17:35

Billund → Vágar Kl. 14:55 - 15:55
Vágar → Billund Kl. 18:50 - 23:00

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
       

Uge 26: Startdato 22.06.2024 varighed 7 nætter

Fra 14.998,- DKK

Uge 29: Startdato 13.07.2024 varighed 7 nætter

Fra 14.998,- DKK

Uge 32: Startdato 03.08.2024 varighed 7 nætter

Fra 14.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Billund eller København til Færøerne t/r inkl. indchecket bagage
  • Transport til/fra hotellet
  • 7 overnatninger på Hilton Garden Inn
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag inkl. 1 middag på Kongsbonden
  • 4 x frokost
  • Udflugter ifølge program
  • Rundvisning i Nordens Hus
  • Sejltur til Nólsoy
  • Entré til Fårhuset
  • Dansk rejseleder
  • Rejsen afvikles sammen med Rejseklubben

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Udflugt: Sejltur til fuglefjeldene kr. 650
  • Entré til Kongsgården i Saksun ca. kr. 50
  • Entré til museet Blásastova kr. 100
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
      Gå til toppen af siden