Indien kort og godt med dansk rejseleder
INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

9 dages rundrejse til de største højdepunkter

Indien kort og godt med dansk rejseleder

9 dages intens og oplevelsesrig rundrejse til det klassiske Indiens højdepunkter

0,00 kr
In stock
Travel Code
KU-013
Det kan du glæde dig til

Indien kort og godt byder velkommen til Indien, når eventyret er bedst. På denne rundrejse til det klassiske Indiens højdepunkter, oplever vi Indien som det enestående område, hvor landets dramatiske historie er skåret ind i de mange imponerende byers templer og paladser. Dette tilsat de store verdensreligioner gør Indien til et overvældende kalejdoskop af lyde, dufte og farver.

I hovedstaden Delhi oplever vi både de smalle gyder og basaren i Old Delhi og kolonitidens arkitektur samt India Gate i New Dehli. Fra kontrasternes by Delhi bevæger vi os mod sydøst til byen Agra med det romantiske gravmæle Taj Mahal, og vi besøger Fatehpur Sigri. Fra Agra tager vi nattog over Ganges-sletten til Indiens historiske og største pilgrimscenter, Varanasi, hvor vi oplever et væld af tempelpræster, sadhu’er, ligbrændingsbål og pilgrimme på vej ned af en ghat for at bade i den hellige Ganges flod. Vi besøger Sarnath, der er buddhismes vugge. Og selvom denne 9-dages rejse er fyldt med store oplevelser af UNESCO verdenarv og andre steder med indflydelse på både Indiens og resten af verdens historie, ja så er der stadig tid til hverdagens små eventyr!

Rejseplan

Dag

By

Overnatning

Nætter

Transport

Dag 1:

Danmark

I flyet

1

fly

Dag 2:

Delhi

Hotel Jaypee Siddharth

1

bus

Dag 3-4:

Agra

Hotel The Fern

2

bus

Dag 5:

Ganges-Sletten

i nattog

1

tog

Dag 6-7:

Varanasi

Hotel Grapevine

2

bus

Dag 8:

Delhi

Hotel Jaypee Siddharth

1

bus

Dag 9:

 Hjemrejse

-

-

fly

Dagsprogram

Dag 1: DANMARK - Delhi

Vi mødes i København og kursen bliver sat mod det eventyrlige Indien og dets hovedstad, Delhi.

 

Dag 2: Sightseeing i Delhi, Old Delhi med cykelrickshaw-tur og New Delhi

Vi lander i Delhi, og efter overståede indrejseformaliteter kører vi straks til vores hotel. Vi stiller vores bagage og efter en times tid tager vi på sightseeing.

Delhi er en imponerende hovedstad, der med sine over 14 millioner indbyggere afspejler både det gamle og det moderne Indien. Delhi er som en historisk tidsmaskine, spækket med minder fra to dronninger og 70 konger, utallige erobringer og krige, engelsk kolonialisme og en befolkning sammensat af både hinduer, muslimer, sikher, buddhister, samt jøder og kristne. Den nuværende by er formodentlig den ottende i rækken af byer anlagt på dette sted, og det Delhi vi kan opleve i dag er bedst kendt for de to store bydele: det gamle ”Old Delhi” med smalle gyder, kulørt folkeliv, moskeer og templer og det nye ”New Delhi”, der med brede boulevarder, smukke haveanlæg og storslåede bygninger blev bygget af den britiske kolonimagt og indviet i 1931 som hovedstad under deres herredømme i Indien. Vi skal opleve både det gamle og nye Delhi.

Vi kører til den gamle bydel ”Old Delhi” og de snævre gader i den hektiske basar omkring den berømte moske, Jama Mashid. Jama Mashid er Indiens største moské med plads til 25.000 bedende og er opført i midten af 1600-tallet af herskeren Shah Jahan. Hvis vi får lov og tiden passer, er der fra den ene af minareterne en fantastisk udsigt over hele Delhi.

Vi passerer Det Røde Fort, som ligger tæt ved moskeen. Vi stiger om til lokale cykelrickshaws for at søge ind i basarens heksekedel af gyder med mennesker, boder, trafik og eksotiske lugte. Med de mange eksotiske lyde, farver og indtryk er dette Indien for fuld udblæsning og en bedre basar skal man lede længe efter!

Vi fortsætter videre ud i Delhis myldrende folkeliv til den nye bydel, New Delhi. Bydelen blev tegnet af arkitekterne Edwin Lutyen og Herbert Baker under det engelske koloniherredømme og er præget af brede boulevarder, store grønne områder og pompøse bygninger fra den britiske storhedstid.

Første stop er Lutyens ”India Gate”, der er rejst for at mindes de mange indiske soldater, der faldt i første verdenskrig. India Gate ligger i den ene ende af den brede Rajpath boulevard, hvor præsidentpaladset ligger i den anden ende. Rajpath med paladset og India Gate var centrum for englændernes Indien og den dag i dag drejer det indiske univers stadig om denne akse.

Dernæst kører vi til Gurudwara Bangla Sahib, der er sikhernes gyldne tempel nær Connaught Place i det centrale Delhi.

Dagens sidste stop er det smukke Birla-tempel, der er tilegnet Lakshmi, Vishnus hustru og gudinde for rigdom, skønhed og lykke. Templet, der ligner et stykke eventyrlig konditor-kunst, blev indviet i 1938 af Mahatma Gandhi, det betingede sig, at alle, uanset kaste, kunne få adgang til helligdommen.

Vi overnatter 1 nat i Delhi.

 

Dag 3: Fra Delhi med bus til Agra, besøg ved Det Røde Fort

Vi forlader Delhi efter morgenmaden og bør nå frem til Agra midt på eftermiddagen.

Agra ligger ved Yamuna-floden og har som Delhi været hovedstad for stormogulernes rige i længere perioder, og byens historie er tæt knyttet til Indiens mest berømte hersker, Shah Jahan (1628-1658). I dag kendes Agra primært for det fabelagtige mausoleum Taj Mahal, der er kendt som verdens smukkeste bygning og som rummer de jordiske rester af Shah Jahan og hans højt elskede hustru, Mumtaz Mahal.

Men inden vi skal opleve Taj Mahal, skal vi denne eftermiddag lidt længere ned ad Yamuna-floden, hvor vi finder Agras imponerende Røde Fort. Det var herfra, stormogulerne regerede deres rige. Enorme sandstensmure omgiver den smukke hvide marmormoske, Perlemoskeen. Det Røde Fort i Agra med de mange paladser, audienshaller, gårdhaver og springvand er større og mere imponerende end det Røde Fort i Delhi, og vi udforsker fortets krinkelkroge, hvorfra man et par steder ovenikøbet kan skimte Taj Mahal lidt længere oppe ad Yamuna-floden

Vi bor de kommende 2 nætter i Agra

Morgenmad er inkluderet.

 

Dag 4: Sightseeing til Taj Mahal og Fatehpur Sikri

Det er nu tid til at opleve et af højdepunkterne på rejsen, det arkitektoniske mesterværk, Taj Mahal. Mens det stadig er mørkt, begiver vi os af sted mod en af de smukkeste og bedst proportionerede bygninger i Verden.  Dette for at opleve Taj Mahal i solopgangen.

Når vi møder Taj Mahal, ser vi ved første øjekast måske ”blot” den funklende hvide marmor. Men kigger man nærmere efter, ser man, at overfladen er udsmykket med halvædelstene i et sindrigt mønster af blomster og løv. Ord kan ikke beskrive skønheden. Den skal opleves på egen hånd. Vi bruger god tid ved Taj Mahal inden vi efter solopgangen vender tilbage til hotellet.

Efter en sen morgenmad kører vi på udflugt til den forladte, røde sandstensby, Fatehpur Sikri, der ligger vest for Agra. Byen blev grundlagt i 1569, og nåede i sin 16-år korte levetid også at være hovedstad i en kort periode.  I dag står byen som et vidne om et fantastisk socialt eksperiment, hvor Indien oplevede en hidtil uset blomstringstid. Vi får mulighed for at forestille os den pragt og storhed, som herskede ved hoffet. Vi skal også se gårdspladsen, hvor herskeren spillede den indiske udgave af skak, poches. Dette med unge slavepiger som brikker. Måske er det fineste af alle byens monumenter den lotus-formede udhuggede midte-søjle ved Diwan-i-Kas, en prægtig kolonne i uens proportioner, som understøtter det hvælvede rum i Akbars gamle filosofiske møderum.

Vi er tilbage i Agra midt på eftermiddagen. Vi besøger basaren, hvor vi møder efterkommere af kunsthåndværkerne, der skabte Taj Mahal. Vi ser bl.a. marmor intarsia. Vi besøger også enten en tæppefabrik eller en marmorfabrik.

Vi overnatter i Agra.

Morgenmad er inkluderet.

 

Bemærk:

Hvis dag 4 falder på en fredag, så besøger vi Taj Mahal på dag 5 i stedet. Dette eftersom Taj Mahal er lukket på fredage. Bemærk dertil, at hvis vejret ser ud til at blive mere tåget end normalt tidligt om morgenen, da flyttes besøget ved Taj Mahal til solnedgangen i stedet.

 

Dag 5: Besøg i landsby, nattog til Varanasi

Udenfor Agra er det stadig traditionelt indisk bondeland med opdyrkede marker og små landsbyer. Og vi skal på besøg hos en eller flere familier i en af landsbyerne, der er beboet af kalandhar stammen og ser nu for alvor, hvordan livet leves på landet i Indien. Under vores besøg kan der stilles spørgsmål til værterne om alt mellem himmel og jord, og værterne vil helt sikkert også udfritte os om vores liv hjemme i Danmark.

Om aftenen rejser vi videre med nattog over den store Ganges-slette mod Indiens nok største pilgrims-center, byen Varanasi ved den hellige flod Ganges.

At rejse med tog i Indien bliver af de fleste rejsende betragtet som én af de helt store oplevelser. Selvom det indiske jernbanenet er verdens største og nok én af de største arbejdsgivere i verden, så er der dog helt sikkert andre jernbaner, som kører hurtigere, mere pålideligt og med en langt højere komfort. Men intet er mere indisk end det at rejse med tog på det indiske kontinent. I behørig afstand kan man følge med i det krydrede liv udenfor toget og indenfor sørger sælgere for en uforlignelig underholdning. Mest almindelig er ”chai-wallahen”, der med sin ensformige stemme monotont messer ”chai, chai, cauffeeee, chai” (te, te, kaffeeee, te), mens han vedholdende sælger sin sukkersøde te og kaffe med mælk. Dertil møder man ofte et bredt udsnit af Indiens befolkning på meget tæt hold i toget.

Vigtigt er også livet på stationerne, der er som taget lige ud af en bog af Rudyard Kipling. Et inferno af lyde, lugte og mennesker. Nogle ville måske beskrive det som en gang øredøvende spektakel, men samtidig er hele dette enestående kulturelle kalejdoskop også exceptionelt spændende. Til lyden af te-sælgernes monotone stemmer sætter natekspressen snart i gang og i mørket ruller vi fra perronen og begiver os nu af sted mod vores næste mål, Varanasi.

Vi rejser på 2. klasse, som fungerer fint og har klimaanlæg, men man må ikke forvente nogen form for luksus. Der er nogle få 1. klasses kupéer på toget, men generelt er de meget svære at få bekræftet og dertil er der ikke nok kupéer. Derfor vælger vi som alle andre rejsebureauer at rejse på 2. klasse.

Morgenmad er inkluderet.

 

Bemærk:

Hvis man ikke ønsker at rejse med nattog fra Agra til Varanasi er det muligt at ændre til transport til Dehli med tog, transport fra station til hotel i Dehli, en overnatning på hotel i Delhi, transport fra hotel i Dehli til lufthavnen, fly fra Delhi til Varanasi, transport fra lufthavnen til hotellet i Varanasi. Se tillægget under priserne.

Hvis denne ændring ønskes, skal det oplyses ved bestilling af rejsen.

 

Dag 6: Ganges og Varanasi, aften aarti  på Ganges

Nattoget kan blive forsinket på sin vej til Varanasi. Men uden alt for store forsinkelser burde vi ankomme til Varanasi midt på formiddagen. Da morgenmaden om bord på toget er bedst at beskrive som ikke eksisterende, kører vi direkte til hotellet for at spise dette vigtige måltid. Officielt er værelserne først klar efter frokost, men oftest bliver de klar før, og hvis det er tilfældet, indlogerer vi os, inden vi fortsætter ud i byen på nye eventyr.

Varanasi, eller Benares som byen også kaldes, har været center for hinduismen siden tidernes morgen. Byen betragtes som en af klodens ældste byer, jævnaldrende med Babylon i nuværende Irak og Theben i antikkens Grækenland. Hvor Mekka er omdrejningspunktet for islam, er Varanasi det for hinduismen. Varanasi, som af hinduerne dertil også omtales som Lysenes By, tiltrækker mere end en million pilgrimme hvert år, og mange kommer hertil for at tilbringe deres sidste år i den hellige by.

Fysisk ligger byen på den vestlige bred af den hellige Ganges-flod. Og denne urgamle tempelby har siden sin grundlæggelse været et af de vigtigste steder for tilbedelse af guden Shiva, hvor hinduer fra hele kloden også i dag valfarter til byens myriader af templer og de mere end 100 trapper, ghats, ned til den hellige flod.

Vi bruger eftermiddagen på at udforske den tætte gamle bydel. Her udspiller et nærmest middelalderligt liv sig i en fascinerende kakofoni af lokale handlende, der sammen med præster sælger alt mellem himmel og jord. Dette blandet med alle pilgrimmene og deres evige vandring til og fra den hellige flod. Her møder vi også hellige mænd, sadhu’er, og hellige køer, der langsomt bevæger sig rundt i det utrolige sceneri.

Allersidst på eftermiddagen sejler vi ud på selve den hellige Ganges og i solnedgangen får vi mulighed for at se de lokale hindupræster udføre de stærkt rituelle aarti-ceremonier, hvor flydende lamper sendes ned ad floden for at bringe de afdøde videre på deres sjælevandring mod genfødsel. Det er en smuk oplevelse af lys og lyd med klokker, trommer, bækkener og sanskrit mantraer, der er nøje koreograferet og udført af flere præster. Flodbredden huser omkring 100 ghatter. Et antal der også inkluderer ligbrændingsghatterne, hvor de offentlige ligbrændinger finder sted døgnet rundt og asken derpå spredes i floden.

Vi overnatter de kommende 2 nætter i Varanasi

Der er denne dag inkluderet morgenmad efter ankomst på hotellet.  

 

Dag 7: Varanasi og Sarnath, buddhismes vugge

Vi skal tidligt op, da vi inden daggry skal på endnu en sejlads på Ganges-floden. Når solen netop løfter sin ildrøde kugle over markerne øst for floden og bader byen i et gyldent lys, strømmer pilgrimmene ned ad de mange trapper for at praktisere morgenbønnen stående i vandet og med hovedet vendt mod den ”nyfødte” sol. Tempelpræsterne, sadhuerne, ligbrændingsbålene og de nærmest uendelige processioner af pilgrimme, der med enten nøgne overkroppe eller indhyllet i farverige sarier langsomt går ned ad ghatternes mange trin og ud i vandet, er eventyrfortælling, når det er bedst!

Vi tager tilbage til hotellet for at spise morgenmad. Derefter går turen nu til endnu et helligt sted, Sarnath, lidt uden for Varanasi. Sarnath betragtes som buddhismens vugge og er kendt som stedet, hvor Buddha forkyndte sin første prædiken efterfulgt af hans opnåelse af ”indsigt”. Der findes også et museum i Sarnath, som vi besøger.

Vi overnatter i Varanasi.

Morgenmad er inkluderet

 

Dag 8: Fra Varanasi til Delhi

Formiddagen er til fri disposition. Der er mulighed for en tilkøbsudflugt til en yoga session på Ganges flodens bred.

Efter morgenmaden afslutter vi vores ophold i Varanasi med en ægte indisk oplevelse, nemlig en kort tur i tuk-tuk gennem menneskemylderet langs Ganges og mange ghatter.

Efter tuk-tuk turen skifter vi til en almindelig bus og kører til lufthavnen og flyver til Delhi. Efter ankomst i Delhi kører vi til vores hotel, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

Vi spiser fælles afslutningsmiddag efter en begivenhedsrig rejse gennem det indiske sletteland.

Vi overnatter en nat i Delhi.

Morgenmad er inkluderet.

 

Tilkøbsudflugt

Yoga ved Ganges floden

I de tidlige morgentimer har du mulighed for at deltage i en yoga session ved Ganges floden. I Indien opfatter man yoga som helbredende medicin. Yoga har rødder langt tilbage i indisk historie, og det handler ikke kun om de fysiske øvelser, som vi måske kender til i vesten. Det handler i høj grad også om det, du spiser, og den måde du lever på. Inderne mener, at yoga bibringer et sund liv gennem balance i kroppen; og den balance opnås gennem mad, drikke og urtebehandling kombineret med åndedrætsøvelser. Efter yogaen går det tilbage til hotellet til morgenmaden.

 

Dag 9: Hjemrejse til Danmark

Efter en yderst begivenhedsrig rejse gennem det indiske sletteland, er det tid at tage afsked med en af klodens mægtigste nationer.  

Vi kører til lufthavnen tidligt om morgen, og flyver til Danmark, hvor vi lander til aften.

Bestil rejse

1 person. Enkeltværelse - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
4425-10-201802-11-20188 nætter12.698,- DKKBESTIL
4715-11-201823-11-20188 nætter12.698,- DKKBESTIL
5006-12-201814-12-20188 nætter11.698,- DKKBESTIL
417-01-201925-01-20198 nætter13.198,- DKKBESTIL
707-02-201915-02-20198 nætter14.198,- DKKBESTIL
1028-02-201908-03-20198 nætter11.698,- DKKBESTIL
1321-03-201929-03-20198 nætter13.198,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
4425-10-2018812.698,- DKKBESTIL
4715-11-2018812.698,- DKKBESTIL
5006-12-2018811.698,- DKKBESTIL
417-01-2019813.198,- DKKBESTIL
707-02-2019814.198,- DKKBESTIL
1028-02-2019811.698,- DKKBESTIL
1321-03-2019813.198,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
4425-10-201802-11-20188 nætter10.998,- DKKBESTIL
4715-11-201823-11-20188 nætter10.998,- DKKBESTIL
5006-12-201814-12-20188 nætter9.998,- DKKBESTIL
417-01-201925-01-20198 nætter11.498,- DKKBESTIL
707-02-201915-02-20198 nætter12.498,- DKKBESTIL
1028-02-201908-03-20198 nætter9.998,- DKKBESTIL
1321-03-201929-03-20198 nætter11.498,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
4425-10-2018810.998,- DKKBESTIL
4715-11-2018810.998,- DKKBESTIL
5006-12-201889.998,- DKKBESTIL
417-01-2019811.498,- DKKBESTIL
707-02-2019812.498,- DKKBESTIL
1028-02-201989.998,- DKKBESTIL
1321-03-2019811.498,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Tilkøb

Dag 5: Ændring af nattog til fly. Rejseplan fra (1) til (2) pr. person i dobbeltværelse:  kr. 1.750

(1) Nattog Agra-Varanasi.

(2) Tog Agra-Delhi. Overnatning på hotel. Fly Delhi-Varanasi inkl. transfers.

 

Dag 5: Ændring af nattog til fly. Rejseplan fra (1) til (2) pr. person i enkeltværelse:  kr. 2.375

(1) Nattog Agra-Varanasi.

(2) Tog Agra-Delhi. Overnatning på hotel. Fly Delhi-Varanasi inkl. transfers.

Dag 8: Yoga ved Ganges floden, pris pr. person: kr. 390


Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Delhi t/r
  • 6 nætter i delt dobbeltværelse på 3 eller 4-stjernede hoteller
  • 1 nat på nattog
  • Al transport som beskrevet
  • Udflugter og entréer i henhold til program
  • Daglig morgenmad
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende lokalguider

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffør

 

Deltagerantal
Rejsen gennemføres ved min. 14 og maks. 24 deltagere. Ved for få tilmeldte aflyses rejsen senest 45 dage før afrejse. 

Rejseleder
Der er dansk rejseleder med på rundrejsen i Indien, men ikke nødvendigvis med på flyrejsen til og fra Indien. Hvis den danske rejseleder ikke er med på flyrejsen, møder du den danske rejseleder i ankomsthallen ved ankomst i Delhi og den danske rejseleder følger med helt til tjek ind i lufthavnen i Delhi.

Visum
Som dansk statsborger skal du have visum til Indien. Du kan søge visum på 2 måder: enten fysisk på Den Indiske Ambassade i København eller online. Vi anbefaler at søge visum online, og husk du skal medbringe et print af forhåndsgodkendelsen.

Du kan tidligst søge visum/forhåndsgodkendelse 120 dage før afrejse og senest en uge før afrejse.

Uanset hvilken måde du vælger, skal dit pas være gyldigt i 6 måneder fra indrejsen, og der skal være minimum 2 blanke sider i passet. 

E-visa til Indien koster 80 USD + gebyr, som skal betales elektronisk.

 

Hoteller og øvrig indkvartering
På rejsen bor du på gode 3- eller 4-stjernede hoteller, som er valgt i samarbejde med vores agent. Værelserne har naturligvis eget bad og toilet. Herunder ser du en liste over de hoteller, vi normalt bruger på vores rejser.

  • Delhi: Jaypee Siddharth Hotel

Hotel Ashok Country Resort

  • Agra: Howard Plaza The Fern
  • Varanasi: Hotel Grapevine

Meraden Grand

 

Vejret

Indien er geografisk et stort land. det strækker sig over flere klimazoner, og det er store forskelle på klimaet både fra nord til syd, fra kystnære områder til bjergene og om det er sommer eller vinter.

På denne rejse er det bedst at rejse i perioden fra oktober til marts. Du undgår monsunregnen, og temperaturerne ligger i dagtimerne mellem 20° og 35°, og i nattetimerne mellem 7° og 20°.

 

 

Forbehold og ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Ruby Rejser og vores lokale samarbejdspartner tilstræber altid at afvikle rejsen i nøje henhold til programmet. Det kan af hensyn til pludseligt opstående udfordringer som en ændret åbningstid, et forsinket fly, lokale vejrforhold eller andre praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre et dagsprogram eller en rute i en anden rækkefølge end beskrevet. Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vore breddegrader. 

Gå til toppen af siden