Denne rundrejse adskiller sig i høj grad fra de klassiske charterrejser, man ofte forbinder med Kreta, og du vil her få et helt andet indblik i den kretensiske kultur, historie og folkesjæl. Undervejs på rejsen kan du bl.a. glæde dig til at besøge Kretas autentiske bagland med de mange charmerende landsbyer, hvor turisterne normalt ikke kommer. Det er hér man for alvor oplever de lokales hverdag. Senere flytter vi til den østlige del af øen, hvor vi bl.a. oplever Kretas mest græske by, Agioas Nikolaos samt den sagnomspundne ø, Spinalonga. Naturligvis bliver du ikke snydt for de helt store seværdigheder, for vi besøger bl.a. også Knossos, som ikke bare af Kretas største attraktion, men en af de største i hele Grækenland.
Kreta - Middelhavets perle
Kreta på kryds og tværs | Kulturrejse med dansk rejseleder
Unik rundrejse på Kreta, hvor du vil opleve nye sider af den skønne ferieø. Vi går bag facaden, viser dig øens hemmeligheder og præsenterer dig for Kreta, som det var før turismen gjorde sit indtog
Det kan du glæde dig til
Kort
Dagsprogram
Dag 1: Ankomst
Efter ankomst kører vi til Chania, hvor vi indkvarteres i tre nætter. Chania, som er Kretas næststørste by, er et skønt mix af middelalderlige bygninger, snævre og krogede gader, håndværksgallerier, by-strande og naturligvis den flotte venetianske havn, der er omkranset af caféer og restauranter. Om aftenen nyder vi en velkomstmiddag på en god græsk taverne eller på hotellet.
Dag 2: Agia Triada og Chania - halvdagstur
I dag skal vi opleve meget mere af Chania og den smukke bys omgivelser. Vi besøger Agia Triada klosteret, som ligger idyllisk nord for Chania omringet af olivenlunde, vinmarker og med bjerge i baggrunden. Klosteret fra det 17. århundrede er meget velholdt og i særdeleshed klosterkirken med de tre kupler og mange detaljer er fascinerende. Næste stop er ved Venizelon gravene, som de færreste turister kender til. Her ligger to af Kretas mest berømte politikker gennem tiden begravet, men hvad der gør stedet virkelig seværdigt, er den imponerende udsigt over Chania. Vi vender herefter tilbage til Chania. Ved første øjekast kan man foranlediges til at tro, at Chanias seværdigheder udelukkende centreres omkring havnen, men på en byrundtur kommer vi også gennem de små gader og ser bl.a. den korsformede markedshal i den gamle bydel, hvor de lokale gør deres indkøb. Resten af dagen er til fri afbenyttelse.
Dag 3: Det ægte Kreta - heldagstur
Vi forlader vestkysten for en stund og bevæger os ind på øen. Første stop er ved en traditionel vinbonde, hvor der udover vin også fremstilles olivenolie og den velkendte græske drik, raki. Her hører vi om de ældgamle traditioner og metoder for fremstilling af de gyldne dråber, og vi smager naturligvis også på varerne. Gennem grøn og bakket natur når vi frem til den lille landsby Imbros, som er hjem for kun 50 indbyggere. Her gør vi et lille holdt, hvor vi smager den lokale sfakian-tærte bestående af udelukkende lokalt producerede ingredienser. Næste stop er klosteret i den lille bjergby Miriokefala. Ifølge myterne blev klosteret grundlagt i det 11. århundrede af St. John efter han blev talt til af en madonna-statue, som gjorde opmærksom på sin egen tilstedeværelse. I landsbyen Lappa, som ifølge myten blev grundlagt af Agamemnon, spadserer vi en tur i de historiske gader, hvor der også kan købes unikke produkter produceret på avocado inden vi holder frokostpause ved Argyroupoli vandfaldene. På vej tilbage til Chania gør vi et lille stop ved Kournas-søen, som er Kretas eneste saltvands-sø. Kournas får sit vand fra undersøiske kilder, som gør at vandet altid er ca. 16 grader, selv om vinteren. Om aftenen spiser vi middag på en lokal taverne eller på hotellet.
Dag 4: Knossos – Heraklion – Agios Nikolaos - heldagstur
Kretas største seværdighed er ubestridt det minoiske ruinpalads, Knossos, som ligger på Kefala højen ca. 6 kilometer syd for Heraklion. Knossos var i bronzealderen det mest imponerende og luksuriøse bygningsværk i Europa, og det største af de fire minoiske paladser på Kreta. Vi udforsker det spændende område inden vi besøger Kretas hovedstad, Heraklion. Heraklion har gennem historien spillet en hovedrolle i både Kretas og Grækenlands historie. Byen har både været under romers, byzantinsk, venetiansk og osmannisk herredømme, og bærer i høj grad præg af sin spændende historie. Vi når til sidst frem til Grækenlands mest græske by, Agios Nikolaos, hvor vi indkvarteres i tre nætter. Vi spiser middag på en lokal taverne.
Dag 5: Spinalonga og Agios Nikolaos – halvdagstur
Vi sejler til den ubeboede ø, Spinalonga, som helt frem til 1957 var koloni for spedalske. Spedalske fra hele Grækenland blev tvangsflyttet til Spinalonga, hvor de kom i behandling på øens hospital, selvom sygdommen på daværende tidspunkt var uhelbredelig. Selvom øen er ubeboet, kan man stadig se det nu lukkede hospital, bageren og et par taverner fra dengang. Tilbage på fastlandet holder vi en pause i den tidligere fiskerlandsby Elounda, som i dag er en af Kretas førende jetset-byer inden vi i Agios Nikolaos tager på byrundtur. Agios Nikolaos har i høj grad holdt fast i sin græske charme med masser af autentisitet og atmosfære, og byen omtales da også ofte som Kretas hjerte. Midt i byen ligger en sø, som man i mange år troede var bundløs, og i følge græsk mytologi skal gudinden Athene have badet her. Langs indsøen og fiskerihavnen ligger hyggelige restauranter, taverner og barer skulder ved skulder. Om aftenen spiser vi middag på en lokal taverne.
Dag 6: Gortys – Faistos – Matala – halvdagstur
Dagens første besøg er i Gortys, som længe var den vigtigste by på Kreta og som har en historie, der går 6.000 år tilbage i tiden. I dag er Gortys en ruinby med en velbevaret basilika, et amfiteater og rester af et romersk guvernørpalads. Vi fortsætter til Faistos, som ligger på en bjergtop, og som er et udgravningsområde næsten på størrelse med Knossos. Faistos giver et godt billede af antikkens levevis og det var også her man fandt hieroglyffer, der stadig er et puslespil for forskere over hele verden. Den farverige hippieby Matala er dagens sidste besøg. Matala var i mange hundrede år en lille og ganske upåagtet fiskerby. Det ændrede sig i 1960’erne, hvor hippier flyttede ind i de menneskeskabte huler i klippevæggen ved stranden. Denne nyhed spredte sig hurtigt, og da stjerner som Cat Stevans, Janis Joplin og Joni Mitchell besøgte hulerne, blev byen for alvor kendt, og begyndte at vokse sig større. Rundt i byen ses hippiefortiden tydeligt, bl.a. er mange caféer og turistbutikker malet med farver og blomsterskitser, og selv byens veje er dekorerede med flotte motiver.
Dag 7: Arkadi og Rethymnon - heldagstur
Vi tager afsked med Agios Nikolaos og sætter kursen mod vestkysten. Undervejs besøger vi Arkadi-klosteret, som har en voldsom og yderst blodig historie, og hvor den kretensiske helteskikkelse Konstantinos Jamboudakis gjorde sin entré. Herefter tager vi på eventyr i Rethymnons smalle gader og stræder, hvor charmerende huse bygget i veneziansk, tyrkisk og græsk stil ligger side om side. I den venetianske bydel ser vi den venetianske adels elegante ridderhus, Loggiaen, og ikke langt derfra Rimondi Fontænen fra 1626. Efter lidt tid på egen hånd i Rethymnon fortsætter vi til Chania, hvor vi indkvarteres én nat. Vi nyder en god afskedsmiddag på en taverne i den gamle bydel.
Dag 8: Afrejse
Med bagagen fuld af oplevelser og nye minder fra Kreta kører vi i lufthavnen og flyver hjem til Danmark.
Indkvartering
Arkadi Hotel
Nyrenoveret byhotel med en perfekt beliggenhed i udkanten af Chanias gamle bydel og kun ca. 300 meter fra den pulserende venetianske havn. Hotellet råder bl.a. over en lille bar, morgenmadsrestaurant og elevator. Værelserne er stilrene og indrettede med bl.a. bad, toilet, tv, hårtørrer, gratis WiFi, aircondition og en lille balkon.
Naiades Marina Hotel
Dejligt boutique hotel med en super beliggenhed i Agios Nikolaos nær butikker, cafeer, strand og havnepromenaden med de mange gode spisesteder. Hotellet råder bl.a. over en pool, spaområde og morgenmadsrestaurant. Værelserne er nyrenoverede i flotte lyse farver og bl.a. udstyret med bad, toilet, tv, hårtørrer, aircondition og balkon.
Vejr og klima
Transport
Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider.
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.
Forventede flytider Billund
Billund → Chania Kl. 17.00 - 21.35
Chania → Billund Kl. 22.35 - 01.15
Forventede flytider København
København → Chania Kl. 16.35 - 21.10
Chania → København Kl. 22.10 - 00.50
Forventede flytider Aalborg
Aalborg → Chania Kl. 15.45 - 20.40
Chania → Aalborg Kl. 21.40 - 00.45
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 36: Startdato 03.09.2023 varighed 7 nætter | Fra 8.998,- DKK |
Uge 38: Startdato 17.09.2023 varighed 7 nætter | Fra 8.998,- DKK |
Uge 40: Startdato 01.10.2023 varighed 7 nætter | Fra 8.998,- DKK |
Prisen inkluderer:
- Fly Danmark – Kreta t/r
- Bustransport jf. rejsebeskrivelse
- Bådudflugt til Spinalonga
- 4 overnatninger i Chania
- 3 overnatning i Agios Nikolaos
- 7 x morgenmad
- 5 x aftensmad
- Vin-, olivenolie- og rakismagning
- Sfakian-tærte i Imbros
- Rundvisning med høretelefoner i Knossos
- Entré til alle nævnte besøg
- Dansk rejseleder
- Lokale guider, hvor påkrævet
Prisen inkluderer ikke:
- Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
- Rejseforsikring (kan tilkøbes)
- Drikkepenge
- Drikkevarer
- Måltider ud over de beskrevne
Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.
Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 18 personer og max. 36 personer, der skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.
Gå til toppen af siden