En rundrejse i Kina er den eneste måde, hvorpå du virkelig kan opleve kontrasternes land og få en bedre forståelse af kineserne som folkefærd.
Kina var i mange år et lukket land, men siden landet begyndte at åbne sig op for omverdenen tilbage i 70’erne, er det blevet til et fascinerende og elsket rejsemål. Det er kontrasternes land, hvor tusinder af års traditioner lever videre i skøn forening med nutidens storbycharme og modernitet. De fleste har nok også set klip af kinesere i alle aldre, nogle i løstsiddende tøj og andre i jakkesæt på vej på arbejde, udføre de yndefulde Tai Chi-bevægelser i parker og på pladser med skyskrabere i baggrunden.
Kinas enorme geografiske størrelse giver plads til utallige, smukke naturoplevelser. Af nogle få kan nævnes Regnbuebjergene i Zhangye National Geopark; Wulingyan-området med sine over 3000 store sandstenspiller, hvoraf nogle er mere end 200 meter høje; eller Huashan-bjerget, som er et af 5 hellige bjerge i Kina.
Som verdens fjerdestørste land er det umuligt at se hele Kina på én rejse. Men med en af vores rundrejser til Kina er du godt på vej.
3 gode grunde til at opleve Kina
- Mulighed for at opleve op til flere af Kinas vidundere, der er optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
- Du får indblik i en spændende og fascinerende kulturhistorie, hvor gamle traditioner stadig er bevaret den dag i dag.
- Udover smukke og storslåede naturoplevelser, får du også indblikket i Kinas travle og moderne storbysliv.