Skiferie i hyggeligt selskab
Kvitfjell - Skiferie
Kvitfjell, mest og bedst på ski
Kvitfjell har det hele
En fjeldside mod vest med solbeskinnede, bløde pister hvor alle kan boltre sig og en fjeldside mod øst der, i tillæg til de nemmere løjper, har et par sorte med hang der giver eksperten sved på panden. Vestsiden har 6-stols lift, træklift, børnelift og børneområde, cafe og toiletter. Varden, som er Kvitfjells nye og 3. fjeldside, åbnede i julen 2017 med to nye lifte og to nye piste. De nye pister er et godt tilskud til de eksisterende pister på Kvitfjell. Østsiden er kendt for Olympiabakken, hvor der årligt arrangeres World Cup i styrtløb og super-g. Vestsiden er en mere familievenlig fjeldside med en variation af grønne, blå og røde pister. Varden er Kvitfjells familievenlige fjeldside. Pisterne har jævn faldlinie uden krævende passager, samt solid bredde. Disse pister bliver perfekte for nybegyndere, og de som ønsker at boltre sig med store carvingsving.
![]() |
![]() |
Lige ved Ruby Hotel Kvitfjell finder du den hurtige 4-stols lift "Olympic Express", der bringer dig op på mellemstationen, hvor du finder pister i alle niveauer, lige fra de bløde grønne og blå til de avancerede røde og sorte, som er for de fartglade og øvede skiløbere.
Kvitfjell giver meget mere skitid for pengene. Køer er stort set et ukendt begreb, så det er hurtigt op igen til næste tur. Kvitfjell har kun få senge i forhold til den enorme liftkapacitet, der efterhånden er bygget op. I området ved mellemstationen ca. 700 m.o.h. finder du også børnenes eget skiområde med egen lift, særlig indrettet varmestue, aktiviteter og børneskiskole. Ugentligt aktivitetsprogram sørger for at dække alles behov og snekanoner sikrer optimal udnyttelse af anlægget.
På Vestsiden er der lavet en begynderterrænpark - et anlæg med lette hop og rails. Her kan juniorer og andre legebørn prøve kræfter med disciplinen inden de kaster sig over den store terrænpark på Østsiden.
Langrendsløbere finder et meget fint område. Du kan starte skiløbet fra mellemstationen (gratis lift fra målområdet) og finde ca. 120 km løjper i området, både i skovområde og på højfjeldet med flotte udsigtspanoramaer til Rondane og Lillehammerområdet. Du skal have liften både op og ned for at komme til langrendsområderne. Derfor bliver området nok mest egnet for dem, der primært løber alpint, men nyder et par dages langrend i løbet af ugen. Se mere nederst på denne side.
Hvad siger andre om Kvitfjell?
Thomas Uhrskovs har lavet en video om 'det hemmelige skisted Kvitfjell' - med sorte pister, ski for alle og masser af sne og masser af plads - se videoen her.
![]() |
![]() |
Alpint og snowboard
Formidabelt skiløb for alle
Så kort kan Kvitfjell beskrives! Den første sne falder som regel i begyndelsen af oktober og Kvitfjell åbner med stor sansynlighed primo november. Og med 80% af pisterne dækket af snekanoner er snesikkerheden i top.
Fra toppen til mellemstationen finder du bløde grønne og blå pister til stor glæde for hele familien. Ved mellemstationen åbner et stort begynder-øvelsesområde for børn og voksne - her er der også lidt rails og hop af mindre sværhedsgrad. Her vil skiskolen også holde til. På mellemstationen findes en fin varmestue samt cafeer og restauranter.
På Kvitfjell finde du også stor terrænpark - så enten du er begynder og forsigtig og vil prøve hop og rælinger eller du hopper hjemmevant finder du alt, hvad du kan ønske.
På vestsiden i solen finder lange velpræparerede røde, blå og grønne pister, serviceret af flere lifter herimellem en hurtig 6-stolelift samt et stort børneområde.
Kvitfjell er Norges nationalanlæg i fartdiciplinerne styrtløb og Super-G. Der er garanti for, at er er udfordringer nok for de skrappe. De sorte løjper med de stejle hang går fra toppen og helt ned til vores hotel. Hangene på styrtsløbspisten kan give de fleste - også garvede alpinister - sved på panden. Højdeforskellen fra top til bund er over 800 m. Det nederste hang - løftet ("the lift") er Norges stejleste præparede løjpe.
Skifakta alpint:
|
|
34 km piste (inkl. Varden) hvoraf over 20 km kan dækkes med kunstsne. |

Se pistekortet på Kvitfjells egen hjemmeside.
Se langrendskortet på Kvitfjells egen hjemmeside.
Langrend
Langrendsturen kan starte på Mellemstasjonen, eller man kan tage stoleliften op til toppen på Kvitfjell, hvor man finder det langrendsnet, som har forbindelse med løjperne i Peer Gynt skiområde ved Gålå, Skei og Gausdal. Langt hovedparten af de godt 100 km løjper ved Kvitfjell går i overgangen mellem skov og højfjeld.
Terrænet er blødt og relativt let, med flotte udsyn til Gudbrandsdalen og til fjeldene mod øst - Rondane og Lillehammerområdet. Det er muligt at gå til flere sætere på egen hånd, f.eks. Nysetra, Bålsetra, Gompen og Svinslåa.
Skifakta langrend
Godt 100 km i et 600 km løjpenet. Ca. 80 km på højfjeld, resten i skovterræn, og i overgangen til højfjeldet. Langrendsterrænet starter fra mellemstationen (gratis lift fra Ruby Hotel Kvitfjell). Vil du direkte til toppen kan du tage stolelift (ca. 100,- NOK) videre helt til toppen (kræver et kort stræk på en rød piste, gå evt.). En fin tur ender ved liften på vestsiden, som du så kan tage op (ca. 100,- NOK) og glide tilbage til mellemstationen. Har du liftkort gælder det selvfølgelig.
![]() |
![]() |