Bestil

Malta langtidsferie

Oplev Korsriddernes ø på en skøn langtidsferie med rejseleder

En ferie fyldt med afslapning, aktiviteter i smuk natur og fantastiske oplevelser. Du kommer både ned i tempo og får pulsen lidt op, samtidig med at du oplever den charmerende ø i Middelhavet.

In stock
Travel Code
LANG-MT-001

Det kan du glæde dig til

down v arrow

"Velkommen til Malta – her kan alt nås på en halv time”. Sådan siger malteserne, og det er ikke helt forkert, for Malta er nemlig ikke særlig stor. Faktisk er øen i Middelhavet kun halv størrelse af Bornholm. Men på trods af den beskedne størrelse er der masser at opleve på Malta. Her finder du kultur og natur, som kun få steder i verden og en historie, som både normannerne, romerne og araberne har været med til at skrive. Maltas historie er også fyldt med fortællinger om korsriddere og tempelfolk, som du lærer mere om når vi besøger Stormesterens palads i UNESCO-byen Valetta. Kun en kort sejltur fra Malta ligger den vidunderlige ø, Gozo, hvor du bliver overvældet af naturen skønhed og den magiske stilhed. Endelig kan du se frem til nogle skønne uger på det dejlige Sunny Coast Resort og Spa lejlighedshotel i byen St. Pauls Bay, hvor du kan nyde godt af hotellets mange faciliteter, spaafdeling og gode service.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1. Udrejse:
Fra Billund eller København via Frankfurt til Malta. Der er kun ca. 20 km fra lufthavnen til hotellet.

Dag 2-20. Inkluderede udflugter:

Valletta – i tempelriddernes fodspor - halvdagstur
Vi går på opdagelse i Valletta, som er en moderne storby, med smalle gader som er fyldt af restauranter, sjove forretninger og hyggelige caféer. Valletta er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og i 2018 var byen Europæisk Kulturhovedstad. På vores rundtur, er der rig mulighed, for at se nogle af byens mange seværdigheder, heriblandt De Øvre Barrakka-haver, der er fyldt med blomster og statuer samt St. John Co-Katedralen, som er Europas fornemste barokkirke. På ydersiden virker kirken ikke som noget særligt, men når først man træder indenfor overvældes man af den overdådige udsmykning med guld, skeletter, engle og meget andet. Naturligvis bliver der også mulighed for at opleve Stormesterens palads, som er et must når man besøger Malta.     

Marsaskala – Marsaxlokk til fods eller i bus – inkl. frokost - heldagstur
Med bus kører vi til landsbyen Marsaskala i den sydøstlige del af øen. Herfra følger vi vandrestien langs kysten mod Marsaxlokk. Undervejs vil du opleve et utal af saltpander, smukke kirker, tårne, kystbatterier og en naturpark. Vi spiser vores medbragte frokostpakke inden vi når frem til den smukke by Marsaxlokk med den billedskønne havn, hvor farverige fiskerbåde vugger side om side. Marsaxlokk har spillet en stor rolle i Maltas historie. Blandt andet er både osmannerne og Napoleon gået i land her i deres forsøg på at indtage Malta. Vi udforsker byen og der vil også være tid til at besøge byens ugentlige marked, hvor lokale specialiteter og andet godt kan købes til favorable priser. Vandreturen er ca. 7 km. i let/moderat terræn. Har man ikke mod på vandreturen kan man tage bussen mellem Marsaskala og Marsaxlokk.

Gozo – Maltas smukke søster - heldagstur
Vi sejler fra Cirkewwa til Mgarr på Gozo. Sejlturen varer kun 25 min og undervejs kan du fra dækket bl.a. se den maltesiske ø Comino, hvor der kun bor 4 personer. Vi ankommer til Gozo, som er en fredelig lille ø, der bliver kaldt "Maltas spisekammer", fordi øen huser meget af landets landbrug. På Gozo finder man blandt andet de mystiske Ggantija-templer, der med sine 5000 år er verdens ældste fritstående bygningsværk og som har vundet plads på UNESCO’s Verdensarvsliste. Øens knudepunkt, er den største by Victoria, der rummer et smukt fæstningsværk, Citadellet, hvorfra der er en imponerende udsigt over hele Gozo. På dagens udflugt, kommer vi også ud til Dwejra Bugten, hvor man ser den smukke klippe Fungus Rock, der ligger isoleret ud for kysten og er imponerende 60 meter høj. Dagens sluttes af i byen Xlendi, som er en af Gozos maleriske fiskerlandsbyer.  

Aktiviteter under dit ophold
Under hele dit ophold er vores danske vært og rejseleder til stede og han eller hun er bosat på hotellet. Hver uge vil der blive tilbudt arrangementer, vandreture og cykelture udover de inkluderede udflugter.

Eksempler på vandreture:
Baħrija ruten – ca. 9,9 km
Maqluba ruten (Siggiewi til Qrendi) – ca. 6,2 km
Girgenti ruten (Buskett - Siggiewi Walk) – ca. 7,7 km

Vi benytter lokalbusser mellem hotellet og vandreruterne. Bussystemet i Malta er utrolig veludbygget og der går aldrig lang tid mellem busserne, men de kører ofte lidt langsomt grundet trafik. Busbilletten koster sjældent mere end EUR 3 pr. vej.     

Eksempler på cykelture:
Golden Bay View – ca. 60 km/100 højdemeter
Għajn Żnuber Tower – ca. 30 km/370 højdemeter

Cykelleje kan ske nær hotellet (ca. EUR 17 pr. dag). Der er også mulighed for at leje en el-cykel (ca. EUR 23 pr. dag). Der skal som regel lægges et refunderbart depositum på 50-100 EUR.

Dag 21. Hjemrejse:
Vores maltesiske eventyr er ovre og vi kører til lufthavnen. Med Lufthansa flyver via Frankfurt til København eller Billund.

Indkvartering

down v arrow

Vi har valgt den dejlige by St. Pauls Bay på Maltas nordøstlige kyst, som vores base for denne langtidsferie. Byen har ca. 13.500 fastboende og ligger ca. 16 km nord for hovedstaden Valletta. Vores hotel ligger ude på odden i bydelen Qawra. Her findes et stort udvalg restauranter og cafeer, og helt ude på spidsen ligger den populær klippestrand Qawra Pointe.

Vi skal bo på AX Sunny Coast Resort And Spa . På hotellet finder du bl.a. en indendørs opvarmet pool, en udendørs saltvandspool (åben maj til oktober), et 114 m2 stort træningscenter, squashbane (mod betaling) samt et spacenter, hvor du kan tilkøbe massager og anden selvforkælelse. Resortet er nyrenoveret og delt i to bygninger (hotelbygning og lejlighedsbygning) med en vej imellem. Der er gratis WiFi på hele resortet.
   
Du bor i nyrenoverede 2-værelseslejligheder på ca. 38 m2 med separat køkken/opholdsrum og soveværelse. I alle lejligheder er der balkon, tv, safeboks, hårtørrer samt køkkenniche med køleskab, elkedel, kogeplader og ovn. Lejlighederne har udsigt mod gaden. Havudsigt kan tilkøbes.
Morgenmad og aftensmad indtages i buffetrestauranten i hotelbygningen.

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.

 

Forventede flytider 2023, uge 45

Billund:
Billund → Frankfurt   Kl. 10.55 - 12.25

Frankfurt → Malta   Kl. 13.45 - 16.15

Malta → Frankfurt   Kl. 17.05 - 19.50

Frankfurt → Billund   Kl. 21.55 - 23.15

København:
København → Frankfurt   Kl. 10.05 - 11.35

Frankfurt → Malta   Kl. 13.45 - 16.15

Malta → Frankfurt   Kl. 17.05 - 19.50

Frankfurt → København   Kl. 22.00 - 23.25

Vejr og klima

down v arrow

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Malta langtidsferie
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen:

  • Fly Danmark - Malta t/r
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 overnatninger i lejlighed
  • 21 x morgenmad
  • 21 x aftensmad
  • 1 x frokost (udflugt)
  • 3 spændende udflugter ekskl. evt. entréer
  • Sejltur til Gozo
  • Dansk rejseleder

Minimumstilslutning:
Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.



Gå til toppen af siden