INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Nordlyseventyr: Svalbard

Arktiske fornøjelser

Dette er et arktisk polareventyr, hvor vi oplever polarnætterne der oplyses af stjerner, måneskin og måske nordlys grundet næsten 24 timers mørke.

In stock
Travel Code
KA-050

Det kan du glæde dig til

Svalbard er en øgruppe, der ligger placeret lige mellem Norge og Nordpolen. Øgruppen byder på enestående naturoplevelser med et landskab præget af smukke arktiske ødemarker. Svalbard er også hjemsted for et unikt dyreliv, der blandt andet omfatter et par tusinde isbjørne. Historisk set har hvalfangst været et vigtigt erhverv i Svalbard. Dette er dog langt fra årsagen til, at øgruppen er et attraktivt rejsemål i dag. Fra oktober til januar domineres himlen nemlig af det fænomenale nordlys, der både kan fanges om dagen og om natten. Det er et fantastisk uforglemmeligt syn, der må opleves på egen hånd.

Glæd dig til en magisk 5-dages rejse til det arktiske ø-rige Svalbard, som er et af verdens bedste steder at se nordlys. Oplev en stemningsfuld aften på Camp Barentz med middag, nordlysfortællinger og mulighed for at se et magisk lysshow på himlen. Slap af og nyd de dejlige faciliteter på Radisson Blu Hotel Polar. Med på turen er en dansk rejseleder, som vil guide os sikkert gennem rejsen.

Rejseplan

Dag 1 

• Fly Billund-Oslo (kl. 21.40 - 22.50) 

• Bustransfer lufthavn-hotel 

• Overnatning Thon Hotel Gardermoen 

 Dag 2

Vi starter dagen med at tage bustransferen tilbage til lufthavnen i Oslo. Herfra skal vi flyve til Longyearbyen på Svalbard. Efter ankomst skal vi med bustransfer til vores hotel.

Om aftenen skal vi til nordlysaften på Camp Barentz, som er en 3 timers udflugt. Nordlys over Svalbard kan forekomme 24 timer i døgnet i polarnatsperioden. Dette fantastiske fænomen (Aurora Borealis) opstår i samspillet mellem partikler, der strømmer ud af solen, solvind og jordens atmosfære. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 kilometer øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7 fjeldet. Lejren har en fantastisk beliggenhed uden lysforurening. Vi bliver transporteret i bus, som stopper lidt udenfor lejren, og du bliver budt velkommen af vores vært, der følger med dig det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i campen er der tændt op i bålet, og der serveres varm mad, mens værten tilbyder forelæsninger og billeder. Forelæsningerne vil naturligvis dreje sig om nordlyset. Vi håber selvfølgelig at opleve det magiske nordlys, men kan desværre ikke garantere, at det vil forekomme alle dage.

• Bustransfer hotel-lufthavn 

• Fly Oslo-Longyearbyen (10:15-13:15) 

• Bustransfer lufthavn-hotel 

• Nordlysaften inkl. middag på Camp Barentz (19:00-22:00) 

• Overnatning Radisson Blu Hotel Polar 

Dag 3

Om formiddagen skal vi fra kl. 10:00-12:00 på sightseeingturen "Longyearbyen i en nøddeskal" med en engelsktalende guide. Det er den perfekte måde at lære byen bedre at kende på, og med guidens fortællinger om byens historie og største seværdigheder vil du få et spændende indblik i byen. Turen foregår i bus og går bl.a. forbi både lokale miner, research-centeret, kirken og den globale frøbank. Udflugten foregår i bus, og der vil være stop undervejs med mulighed for at tage billeder.      

Om eftermiddagen går vi på opdagelse i Longyearbyens rige minehistorie på en spændende udflugt til Gruve 3, hvor du får fortalt kulsorte historier om minedriften på Svalbard. På turen får du en god fornemmelse af, hvordan en minearbejders hverdag forløb, når vi iklædt arbejdstøj, hjelm og pandelygte begiver os på en kulturhistorisk vandretur dybt ind i bjergene. Vi fornemmer bjerget tale til os, og forstår pludselig vigtigheden af en fungerende lommelygte. Efter endt udforskning finder går vi mod lyset for enden af tunnelen og kommer møgbeskidte tilbage til nutiden.

• Longyearbyen i en nøddeskal (10:00-12:00) 

• Kulminebesøg

• 3-retters middag inkl. kaffe 

• Overnatning Radisson Blu Hotel Polar 


Dag 4

• Nordlyssafari med hundeslæde (09:00-13:00) OBS - SKAL TILKØBES 

• 3-retters middag inkl. kaffe

• Overnatning Radisson Blu Hotel Polar  

 

Hundeslædekørsel - Tilkøb

Polarnatten er en speciel stemningsfuld tid på året, og at køre under den stjerneklare himmel, og måske opleve nordlys, er en oplevelse, du ikke bør gå glip af. Hundene vil gø med utålmodighed, men så snart vi kommer i gang, vil den arktiske ro falde over os. De ivrigste hunde vil sætte i højt tempo, men efter et par kilometer vil de forblive i et behageligt tempo. Ude i polarnatten slukker vi lygterne, og efter et kort stykke tid vil bjergenes konturer vise sig. Det snedækkede landskab afspejler lyset fra månen, stjernerne, og hvis vi er heldige - nordlyset. Det er fantastisk at opleve, hvor meget du faktisk ser i denne magiske periode. Inden afgang vil du få en glimrende introduktion til hundeslæden og fornøjelsen ved at arbejde med polarhunde. Guiden går først med to gæster, og vi går derefter 2 og 2 på hver hundeslæde. I skiftes til at køre slæden og sidde på den. 


Dag 5

Bustransfer hotel-lufthavn 

Fly Longyearbyen-Oslo-Billund (13:35-16:35 & 20:00-21:10) 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Nordlyseventyr: Svalbard
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Fly fra Billund t/r inkl. bagage (20 kg) og håndbagage (10 kg)
  • Transfer til/fra lufthavnen i Oslo
  • 1 nat på Thon Hotel Gardermoen
  • Transfer til/fra lufthavnen i Longyearbyen
  • 3 nætter i dobbeltværelse på Radisson Blu Polar inkl. morgenmad
  • 2 x 3 retters middag inkl. kaffe
  • Nordlysaften inkl. middag og drikkevarer på Camp Barentz
  • Longyearbyen i en nøddeskal
  • Kulminebesøg
  • Dansk rejseleder

Prisen inkluderer ikke:

  • Transfer til/fra Billund lufthavn.
  • Udflugt nordlyssafari med hundeslæde. Denne tilkøbes direkte hos Ruby Rejser.

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Travelnorth. Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan give nordlysgaranti.


Ekstra udflugt: Nordlyssafari med hundeslæde (kan tilkøbes for DKK 1.148,-)

Der er mulighed for at tilføje en ekstra udflugt, Nordlyssafari med hundeslæde, hvor den arktiske ro kombineret med de ivrige hunde giver grundlaget for en fantastisk oplevelse. Oplev de snedækkede landskaber, som afspejler lyset fra månen, stjernerne – og hvis vi er heldige – nordlyset. Udover omgivelserne er det er en fornøjelse i sig selv at arbejde med polarhunde. Guiden går først med to gæster, og vi går derefter 2 og 2 på hver hundeslæde. I skiftes til at køre slæden og sidde på den. Den anbefales ikke til folk med dårlig ryg.

Det er ikke muligt at kombinere med kampagner eller ambassadørrabat.

Gå til toppen af siden