INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Mallorca i ro og mag

Cykelferie på egen hånd i Spanien

Korte dagsetaper med tre overliggerdage på små hyggelige hoteller - en herlig tur med plads til fordybelse.

In stock
Travel Code
CYS-413
Det kan du glæde dig til

Mallorca er en herlig ø – fine sandstrande, krystalklart hav og søvnige landsbyer, hvor byens lokale mødes på caféen på torvet over en cortado. På denne tur cykler du hen over den Mallorcinske slette fra Campos i syd og via Algaida til Moscari, der ligger under Mallorcas højeste bjerge for til sidst at runde ugen af i Pollenca tæt ved kysten mod nord.

Mallorca på cykel for dig der vægter små hyggelige indkvarteringer og korte dagsetaper, der giver rig mulighed for at dvæle ved de smukke landskaber, strande og de charmerende byer. Der er muligheder for at forlænge de daglige etaper for jer, der gerne vil være længere i sadlen ved hjælp af store skilte med cykelkort, som man møder undervejs.

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

1. dag. Ankomst til Campos
Transfer fra Palma lufthavn til starthotellet i Campos er inkluderet i prisen, og turen tager omkring 20 min.
Campos er en lille by som ligger ca 40 km øst for Palma lufthavn. Her er marked hver torsdag og lørdag, her er små hyggelige gader og lokkende cafeer.
Indkvartering f.eks. på Es Torrent eller Hotel Segles.

2. dag. Overliggerdag (udlevering af cykler). 40 km - 152 højdemeter
Tag cyklen gennem vinmarkerne til de nærliggende hvide sandstrande mod syd med det klare, turkisblå hav, f.eks. den 3 km lange strand ved Es Trenc – også kaldet Mallorcas Caribien.  Bagved ligger saltdamme med lyserøde flamingoer. Du kan også  ”nøjes med” cykle til Campos og nyde en almindelig mallorcinsk landsby med hyggelige caféer og uden de store turiststrømme fulgt op af en eftermiddag ”hjemme” ved hotellets pool. 

3. dag. Til Randa. 47 km - 547 højdemeter
I dag cykler man ad små stilfærdige veje først i en bue ned til kysten for derefter at cykle ind i landet langs mandellunde og gennem fredsommelige landsbyer til Randa nordvest for Campos.
Indkvartering i Randa på Es Recó de Randa eller Rural Hotel Algaida i Algaida.

4. dag. Overliggerdag. 47 km - 554 højdemeter
Tag cyklen gennem sletteland, forbi appelsinlunde og vinmarker til handelsbyen Sineu. Tag en pause i en af de små landsbyer, drik en kop kaffe på byens lokale torv og nyd det stille, smukke landskab.
Hvis du vil have storslået udsigt og ikke lader dig skræmme af en stigning på 500 meter, kan du også tage på klosterbesøg på ”Randa Cura”, der ligger isoleret hævet over sletten.
Alternativt kan du nyde hotellets have med appelsintræer og en dejlig pool.

5. dag. Til Moscari. 48 km - 375 højdemeter
I dag cykler man mod bjergkæden Tramuntana. Ikke op i bjergene, men blidt og blødt nærmer du dig, med rig mulighed for at beundre bjergene på afstand. Moscari er en lille fredelig flække med blot 200 indbyggere. Den ligger smukt med udsigt til Tramuntana bjergene.
Indkvartering i Moscari  f.eks. på Rural Hotel Can Furios eller Hotel Sa Bisbal i Selva.

6. dag. Overliggerdag i Moscari. 40 km - 443 højdemeter
En rundtur langs kanten af bjergene med smukke udsigter – noget af det smukkeste Mallorca kan byde på.
Alternativt kan man nyde en slapperdag ved hotellets pool.

7. dag. Til Pollenca. 40 km - 287 højdemeter
Fra Moscari cykler man nordøst til Mallorcas ældste by, Alcudia, godt beskyttet i en bugt. Giv dig god tid til en tur bag byens gamle mur for her finder du smukke 1500- og 1600-tals bygninger og snirklede gader med hyggelige barer. Fra Alcudia går det ad små veje til middelalderbyen Pollenca med toppede brosten, krogede trappegader og hyggelige restauranter. Byen er fyldt med kirker, klostre og kapeller – men også nye gallerier og butikker, har fundet vej til den gamle kulturby. Aflevering af cykler.
Indkvartering f.eks. på Hotel l'Hostal / Hotel Juma eller Hotel Son Sant Jordi.

8. dag. Hjemrejse
Efter morgenmaden er der transfer til Palma lufthavn. Turen tager omkring 45 min.

Sværhedsgrad 1-2

Sværhedsgrad 1-2, nemt terræn som i Danmark, med få bakker. Korte dagsetaper, som kan forlænges som man lyster ved hjælp af store skilte med kort, som man møder undervejs. Detaljeret rutebeskrivelse på engelsk.

 

Indkvartering

Du bor på hyggelige små 3-4* hoteller – de fleste med swimmingpool. Turen er inklusiv morgenmad og halvpension kan tilkøbes.

Cykel og cykeludstyr

Der kan lejes hybrid-cykler med 24 gear og håndbremser. Det er også muligt at leje elcykler. Cyklerne er udstyret med lappegrej, ekstra slange, pumpe, cykelcomputer, flaskeholder, bagagebærer og cykeltaske samt cykelhjelm. Desuden en GPS med indlagte ruter (1 stk pr 1-4 personer)

Også muligt at leje barnecykler med 21 gear.

Hvordan kommer jeg frem?

Fly:
Man flyver til Palma. Transfer fra Palma lufthavn til første hotel og fra sidste hotel til lufthavnen er inkluderet i prisen. 

Du kan også tage med på cykelferie på egen hånd i Spanien, hvor fly er inkluderet i prisen.

OBS:

Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

Fra 9.198,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 7.198,- DKK
Praktiske Informationer

Mulige ankomstdage:

  • Hver dag 1. marts til 31. oktober 2020

Prisen inkluderer:

  • 7x overnatning inkl. morgenmad 
  • Bagagetransport
  • Detaljeret rutebeskrivelse og kort på engelsk
  • GPS med indlagte ruter (1 stk pr 1-4 personer)
  • Transfer fra Palma lufthavn til Hotel i Campos
  • Transfer fra Hotel i Pollenca til palma lufthavn

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport fra og til Danmark
  • Eventuelle turistskatter
  • Rejse- og cykelforsikring

Tillæg:

  • Cykelleje: 760 kr.
  • Elcykel: 1140 kr.
  • Halvpension (ekskl. drikkevarer): 1470 kr. pr person
  • Ekstra nat i Pollenca: dobbeltværelse 475 kr. pr person/enkeltværelse 840 kr. pr person
Rabatter:
  • Barn under 13 år: 2.500 kr
    Gælder ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset

Børnerabatter:

  • 0-2 år: gratis
  • 3-10 år: 50%
  • 11-15 år: 25%

Gælder kun ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset.

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Senderos y Pueblos og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Senderos y Pueblos. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet. 
Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden