Bestil din skiferie for 2021!

Nyhed

Drømmer du allerede om smukke snefyldte bjerge og fuld fart nedad pisterne? Så skal du læse med her! Det er nemlig allerede nu muligt at bestille din skiferie for 2021 - du kan på denne måde sikre dig den bedst mulige ferie, samtidig med at du har noget at glæde dig til! Nedenfor er der et udsnit af de bedste skiferie destinationer i 2021, som bestemt ikke vil skuffe. Vi har derudover et hav af andre gode skiferie destinationer, som du kan se nærmere på. 

Panoramaudsigt med skiløber i Hemsedal

De bedste skiferie destinationer i 2021

Høvringen

I den smukke Rondane nationalpark i Norge finder du det fantastiske skiområde Høvringen. Udover at du her er garanteret mange solskinstimer, har området rigtig gode turskimuligheder. Høvringen byder på et meget alsidigt terræn, hvorfor der er noget for alle aldre og sværhedsgrader. Derudover er du næsten altid garanteret sne på en skiferie på Høvringen - lyder det ikke skønt?

Skarslia

Dette er uden tvivl en familiefavorit, og det er bestemt ikke svært at forstå. På en skiferie til Skarslia i Norge har du nemlig både mulighed for at stå på alpin - og langrendsski samt prøve Norges længste kælkebakke! Den 1600 meter lange kælkebakke vil uden tvivl være populær blandt de yngste - og mon ikke de ældre barnlige sjæle. Skarslia er et rigtig godt alternativ til dyrere og mere populære skisportsområder i Norge - her undgår du de helt lange køer, endda i uge 7!

Fefor

Fefor er et naturskønt skiområde, som ligger midt i de norske fjelde, og som er en del af hvad der siges at være Norges bedste langrendsområde. Er du på jagt efter ægte norsk idyl og sætter du pris på billedskøn natur, så er Fefor uden tvivl den rette skidestination for dig. Har man brug for et afbræk, er der udover langrendsområdet én lift med to tilhørende bakker, hvor der er mulighed for at stå på alpinski. Derudover byder Fefor på massevis af spændende aktiviteter udover skiløb som eksempelvis kaneture, isfiskeri eller en tur med hundeslæde. 

Smuk natur ved skiområdet Fefor Smuk udsigt over Høvringen Norges længste kælkebakke på Skarslia

Langrend kontra alpinski

Norge har både rigtig mange gode langrends- og alpinområder, og nogle områder har endda begge dele. 

Nogle eksempler på skisportsområder som giver rigtig gode muligheder for at stå på langrendsski er bl.a. Gålå, Geilo, og som nævnt ovenfor, Fefor. Gålå er et enestående langrendsområde med mere end 200 km. langrendsstier i varieret terræn. Det kan være lidt af en rejse at komme dertil fra Danmark, men det er uden tvivl det hele værd! Har man ikke mod på en længere rejse, ligger Geilo en smule tættere på Danmark sammenlignet med Gålå, og er en vaske ægte skisportsby. Her har du både mulighed for at tage på lavlandsture og alpine langrendsture - et sandt langrendsmekka! Udover gode muligheder for at stå på langrendsski, er Geilo et meget populært alpinområde. Her finder du alt fra børnebakker til mere udfordrende pister, hvilket gør området perfekt til en familieferie. 

Nogle af de bedste skisportsområder hvis du ønsker at stå på alpinski er bl.a. Hemsedal og Trysil. Trysil er Norges største skisportsområde med hele 30 lifter og dobbelt så mange nedfarter. Det snesikre område er derfor meget populært, med sine velpræparerede pister og fire sammensængende skiområder. Hemsedal er også en yderst populær skidestination, og er blev kåret som Norges bedste skisportsområde 10 gange i træk. Grundet den høje placering, refereres der ofte til området som Skandinaviens Alper, da man har udsigt til smukke bjerge i alle retninger.