Fællesrejse i Kvitfjell
Nyhed
Ruby Rejser har i mere end 40 år sendt skiglade gæster på hyggelige fællesrejser i Norge, og vores fællesrejser er stadig lige populære den dag i dag. I sidste uge skiftede nogle af os derfor vores sædvanlige plads på Ruby-kontoret ud med de sneklædte fjelde i Kvitfjell i Norge, så vi også selv kunne opleve eller genopleve magien ved fællesrejse-konceptet. Vores praktikant Sarah, som aldrig har været med på en af vores fællesrejser før, beskrev oplevelsen med følgende ord:
"Vores fællesrejsehotel i Kvitfjell bød på de perfekte rammer til en super hyggelig uge for alle os 40 glade gæster, der var med. Her var masser af plads til at slappe af efter skiløbet, og om eftermiddagen og aftenen faldt man nemt i snak med de andre gæster over en sodavand eller et glas vin, mens man nød udsigten til bjerge og pister! Vi havde desuden perfekt skivejr og god plads på pisterne, og hver aften blev der sunget fællessang, inden vi hyggede os med det lækre måltid, som blev serveret af et nyt madhold hver aften."
Vores fællesrejsehotel i Kvitfjell ligger for foden af den sorte World Cup-pist, og du har derfor rig mulighed for at stå på ski helt til hoveddøren. Til dem som ikke er til de helt stejle pister, kan man også tage stoleliften ned, som starter og slutter blot 20 meter fra hotellet.
Er du lige så vild med skiferie, god stemning og fællesskab som os? Så læs mere om skiferie i Kvitfjell her.
Vi har også mange andre skønne fællesrejsedestinationer i Norge. Klik her for at læse mere!