Jul og nytår på ski

Nyhed

Drømmer du om en anderledes ferie, hvor du fejrer jul eller nytår på ski og nyder friheden i Norges eventyrlige vinterlandskaber? Så bør du tage et kig på Ruby Rejsers brede udvalg af skirejser. Bestiller du en skiferie til denne tid af året, garanterer vi, at du får en hvid jul, som vi hjemme i Danmark desværre ikke har fornøjelsen af at opleve særlig tit. Hos Ruby Rejser tilbyder vi masser af forskellige skiferier, hvad end du rejser alene, med familien eller med vennerne.

Hafjelltunet

Tag på fællesrejser i Norge

På en fællesrejse med Ruby Rejser er der fokus på uformelt samvær med dine medrejsende. I fællesskab vil de daglige praktiske gøremål blive løst, og dermed lærer man hurtigt hinanden at kende – unge som gamle. Derudover er fællesrejser på ski perfekte under jul og nytår, da der hersker en helt særlig og hyggelig atmosfære på de forskellige skiområder på denne tid af året. Find inspiration i to af vores fortryllende fællesrejser herunder.
  

Mysuseter fjellstue - Fællesrejse for voksne 

Forestil dig at bo i en hyggelig, norsk fjeldstue med andre skiglade sjæle, hvor I sidder og nyder et glas rødvin eller en kop varm kakao ved den buldrende pejs. Eller forestil dig at træde ind i det nye år sammen med et hav af glade mennesker, der synger "Auld Lang Syne" med et glas boblende champagne i hånden. Lyder det som noget for dig?

Denne skiferie til Mysuseter fjellstue er en Ruby Rejser-klassiker, specielt over jul og nytår, hvor mange mennesker kommer sammen og nyder den charmerende højtid. Mysuseter fjellstue er indrettet i norsk bonderomantisk stil med træmøbler, der giver en autentisk og hyggelig atmosfære. Derudover begynder sneens glitrende verden lige udenfor døren, som lægger op til hygge, leg og skieventyr i lange baner. Har du lyst til at opleve Norge, når det er bedst? Så ses vi på Mysuseter.
  

Ruby Hotel Kvitfjell - Fællesrejse for alle

Ønsker du at slippe væk fra jule- og nytårsræset i år og nyde højtiden med andre skientusiaster? Så kan Ruby Hotel Kvitfjell varmt anbefales. For når snakken falder på Norges dejligste skiområder, er det svært at undgå at nævne Kvitfjell. Hotel Ruby Kvitfjell ligger ved det officielle Ski World Cup-hovedkvarter, som er placeret perfekt ved liften og er et familievenligt skiområde.

Vælger du en fællesrejse på Kvitfjell over julen eller nytåret, kan du glæde dig til samvær og hygge. Her er der nemlig lagt i kakkelovnen til en masse gode snakke om aftenen med en kop kaffe i hånden. På denne rejser mødes glade rejsende for at stå på ski, nyde fællesskabet og fejre højtiden.

Solnedgang i Mysuseter Kvitfjells smukke landskab

Prøv vores individuelle rejser i Norge

Hos Ruby Rejser har vi mere en 45 års erfaring med skiferie i Norge, hvor den autentiske norske fjeldhyttestemning vægtes meget højt – specielt under jul og nytår. Vi tilbyder både mindre hytter samt storhytter, der kan rumme hele familien eller alle vennerne. Du kan selvfølgelig også vælge at bo på lækre skihoteller og i moderne lejligheder, hvis du ønsker det. Find inspiration i nogle af vores individuelle skiferier herunder.
 

Æstetiske Hafjell

Skiferie i Hafjell er en sand familiefavorit, da stedet byder på ekstraordinært gode forhold for børn. Men frygt ej, for skiområdet i Hafjell tilbyder også aktiviteter i massevis for fartglade voksne. Det er oplagt at tage på skiferie i dette skiparadis over jul eller nytår, da landskabet i Hafjell ikke blot egner sig til godt skiløb, men også til at forkæle øjet. Der findes nemlig ikke mange skisportsområder i Norge, der scorer lige så højt på æstetik-skalaen, som skiområdet i Hafjell gør. Og det flotte sneklædte eventyrland skaber en hyggelig og charmerende jule- og nytårsstemning. 
 

Eventyrlige Kvitfjell

I skiområdet i Kvitfjell kan du teste dine skievner på den olympiske styrtløbspist og nyde en fantastisk skiferie med børnene. Det er Hakuna Matata – bare med sne. Når vintermånederne atter melder deres ankomst, og året nærmer sig sin afslutning, opstår en speciel og eventyrlig atmosfære i Kvitfjell, som alle fortjener at opleve. Den hyggelige varmestue og de forskellige caféer og restauranter er også med til at skabe ekstra hygge i julen og nytåret. Uanset om du bor i en hyggelig skihytte, lejlighed eller på hotel, bringer Kvitfjell dig trygt ind i det nye år med sne i massevis.
 

Magiske Norefjell

Blot 1,5 times kørsel fra Oslo finder du et skimekka, som passer perfekt til alle, uanset om det er første eller 25. gang, du er afsted. Norefjell er et fantastisk skiområde, som på fineste vis kombinerer skiløb og luksuriøs afslapning. Norefjell er desuden en populær skidestination for skiudøvere, da du kan nyde at stå på ski uafbrudt over længere distancer, som man kender det fra Alperne. Den længste tur på Norefjell, som også går for at være Norges længste, er på hele 6,5 kilometer. Hvis du kunne tænke dig at fejre jul eller nytår i magiske Norefjell, er det bare med at tage afsted.
 

Hyggelige Høvringen

Høvringen er et enestående langrendsområde beliggende 1.000 meter over havets overflade i Rondane, der uden tvivl kommer til at byde på oplevelser udover det sædvanlige. I dette hyggelige skiområde kan du blandt andet opleve Rondane Nationalpark med 10 toppe på over 2000 meter, hvor vilde rensdyr springer frit omkring og skaber den perfekte julestemning. Nytår i Høvringen kan også anbefales, da det smukke og uberørte landskab er den perfekte kulisse til at starte et nyt år. Er du til langrend langt fra alpinanlæggenes larm, så er Høvringen stedet for dig.

Juletid i Hafjell Magiske Norefjell

 
Hvis du længes efter en hvid jul i hyggelige rammer eller et dejligt sted at holde nytår, er du med andre ord landet det helt rette sted. Hos Ruby Rejser hjælper vi dig med at finde den perfekte skiferie. Hvad venter du på?