Med Simone på eventyr - Hurtigruten og Den Portugisiske Camino
Nyhed
Mit navn er Simone, og til dagligt arbejder jeg hos Ruby Rejser, hvor jeg sidder og besvarer opkald på vores kontor i Aarhus. Her er jeg blevet bekendt med de mange spændende rejser, vi tilbyder, og jeg besluttede mig ret hurtigt for, at jeg ville prøve nogle af dem på et tidspunkt. Nu blev det endelig tid til eventyr, og jeg har været så heldig at komme ud på ikke bare ét men to fantastiske rejser! Hvor heldig kan man være? Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg er vendt tilbage til kontoret med masser af uforglemmelige oplevelser, et unikt bekendtskab til to af vores flotte rejser samt et helt arkiv med smukke, farverige billeder, der foreviger mine minder – og måske sætter gang i rejselysten hos dig!
![]() |
![]() |
Hurtigruten – Fra Bergen til Trondheim
I starten af september satte jeg mig spændt i en flyver til Bergen, og dette blev begyndelsen på min første tur. Det er nemlig fra Bergen, at Hurtigruten påbegynder sin eventyrlige rejse mod Kirkenes, hvorefter den sejler retur. Om man vælger den nordgående rejse, den sydgående rejse eller rundrejsen, venter der et hav af muligheder for spændende udflugter og utrolige naturscenerier. Derfor var jeg utroligt spændt, da flyet lettede med kurs mod Norge. Med et hurtigt stop i den smukke by, Bergen, fik jeg udforsket farverige bygninger ved Bryggen, nydt lokale fiskefangster og indåndet den friske luft fra Floyen, der via Fløibanen fragter dig op til den underskønne udsigt over Vestlandets hovedstad. Jeg kunne snildt have tilbragt et par dage i Bergen, men MS Polarlys ventede på mig ved Hurtigrutens terminal, så jeg måtte hastigt videre. Jeg forlod Bergen, imens en betagende solnedgang malede himlen orange, og jeg nød et lækkert måltid i skibets restaurant – mums! En middag med havudsigt gør kun maden bedre, kan jeg altså nu berette.
I de næste to dage bragte MS Polarlys mig forbi et landskab, jeg ikke kan beskrive med ord. Himlen var blå og næsten skyfri om dagen og sort og stjernefuld om aftenen. Da vi kom til Hjørundfjorden, gik vi i land og nød den utrolige natur med bjerge og enorme træer, så langt øjet rakte. Jeg deltog i en udflugt, der var arrangeret af Hurtigrutens team, der i et roligt tempo førte os ind igennem landskabet. Omgivelserne ved Hjørundfjorden var rolige, da vi var det eneste skib, der lagde til. Det er et syn, jeg sent vil glemme! Vores anden landgang var Ålesund, hvor jeg på egen hånd jagtede et udsigtspunkt højt over byens gader og stræder. Udsigten kompenserede mere end rigeligt for mine anstrengelser, og dette var bestemt også en anbefalelsesværdig oplevelse! Jeg endte min rejse i Trondheim, hvor den berømte katedral, Nidarosdomen, har hjemme – men ikke uden at udforske byen til fods og i kajak igennem byens kanal.
Intet mindre end fremragende.
![]() |
![]() |
Pilgrimsvandring på den portugisiske Camino.
At vandre en del af Caminoen havde længe stået på ønskelisten for mig, og nu besluttede jeg mig endelig for, at det i år skulle være! I september tog jeg derfor min mor under armen og fløj til Portugal på vej til Caminoen. Hverken min mor eller jeg har tidligere været på vandreferie, så vi var meget spændte på at få denne oplevelse sammen. Det var en fornøjelse at hive en uge ud af kalenderen, og holde ferie på en anden måde end vi plejer. Vi gik den portugisiske del af Caminoen, og vi krydsede derfor grænsen til Spanien på vores første vandredag. Dagene blev brugt på at snakke om alt og intet og på at høre podcast, imens landskabet gled forbi os. Det ene øjeblik gik vi langs frodige majs- og vinmarker, og det næste indåndede vi den dejlige duft af gran fra de meterhøje grantræer. Pilgrimsruten havde ikke et væld af mennesker i midt september, men der var stadig folk at hilse på med vendingen ”Bon Camino” i Portugal og ”Buen Camino” i Spanien. Nogle af turens elementer, der står skarpest i min erindring nu, er den spanske venlighed, vi oplevede undervejs på caféer og fra de lokale, der gjorde en stor dyd af at hilse på alle pilgrimsvandrende, der krydsede deres vej.
Ved endestationen, Santiago de Compostela, var der dog et hav af mennesker – men det er ikke så underligt, når alle pilgrimsruterne ender der. Vi rundede rejsen af med spansk tapas og kold hvidvin i Santiago de Compostelas travle gader, imens vi kiggede tilbage på vores vandredage. Jeg tog hjem til Danmark med stempelhæftet fyldt med stempler fra lokale restauranter, kirker og hoteller og med hjertet fyldt op af uforglemmelige oplevelser.
Dette var bestemt ikke sidste gang, jeg erobrer Caminoens ruter!
![]() |
![]() |