Smuk natur og store oplevelser i Grønland

Smuk natur og store oplevelser i Grønland

Nyhed

Som verdens største ø er Grønland en imponerende og fantastisk smuk, arktisk ødemark, hvor de store oplevelser står i kø for at give dig uforglemmelige minder.
I august var to af vores egne folk fra Ruby Rejser afsted på hver deres eventyr i Grønland. Niels var afsted med Hurtigruten langs Grønlands vestkyst, mens Morten var guide på en kajakekspedition i Nordvestgrønland.

Niels var afsted i 17 dage og sejlede med Hurtigrutens skib Ms Fram, der med sin størrelse og observationsdæk forrest i skibet er ekstremt velegnet som ekspeditionsskib. Som base på en sejlads langs Grønlands vestkyst giver skibet dig de optimale omstændigheder til en fantastisk oplevelse langs kysten.
Niels fremhæver blandt andet den storslåede natur i sin beskrivelse af de store oplevelser han fik på sejladsen: ”Ombord på skibet kan du læne dig tilbage og slappe af, mens du lader dig imponere af den storslåede natur, der glider forbi ude foran de store vinduer”.  Grønlands rige dyreliv og majestætiske isbjerge præsenterer sig fra deres smukkeste side, når MS Fram glider roligt gennem det klare vand. Du kan bl.a. opleve pukkelhvaler, der svømmer elegant gennem vandet ved Diskobugten.

Men det er ikke kun ombord på skibet, at du har mulighed for at få store oplevelser. Når skibet lægger til kaj, kan du gå i land og udforske Grønland fra landsiden. Skibet lægger bl.a. til ved Sisimiut, som er den næststørste by i Grønland. Her har du mulighed for at komme helt tæt på de lokale og opleve den særegne grønlandske madkultur.
En rejse med et af Hurtigrutens ekspeditionsskibe er en ferieform, der adskiller sig fra alt andet. Og turen til Grønland med Hurtigruten er bare en udefinerbar magisk rejse med storslåede oplevelser.

Ønsker du selv at opleve dette eventyr? Så læs mere om vores ekspeditionsrejser i Grønland.

 

Er du mere til aktivferie på vandet ved Grønlands kyst?

Så er et kajakeventyr en oplagt mulighed for at kombinere en aktiv ferie med muligheden for at komme helt ind i hjertet af Grønland. Det var netop sådan en ekspedition Morten var afsted på. Han fungerer både som organisator og guide på vores kajakekspeditioner, som i sandhed er en ferieform, hvor du kommer i nærkontakt med den storslåede arktiske natur.

På vores 10-dages ekspeditionsrejse i kajak bevæger du dig gennem et spændende farvand. I kajakken kan du komme helt tæt på dyrelivet til vand, og du har fx mulighed for at opleve de nysgerrige grønlandssæler, som ofte svømmer ved siden af kajakken. Nyd også den totale frihed, mens kajakken glider gennem det iskolde, klare vand og kom tæt på de store isbjerge og gletsjere. Kajakekspeditionen er det ultimative Grønlandseventyr, hvor du samtidig også får et indblik i livet i de små lokalsamfund i byerne langs kysten.

 

Et sjovt møde i ødemarken

Det må siges, at hver eneste kajakekspedition er unik og giver uforglemmelige oplevelser, men netop denne tur blev endnu mere særlig, idet Morten fra sin kajak opdagede, at Hurtigrutens skib MS Fram bevægede sig forbi i det fjerne: ”Efter en oplevelsesrig tur blandt hvaler, kælvende is og gletsjere ser vi pludselig en rød prik i horisonten. Da vi nærmer os, bliver prikken større, og gradvist kommer der mere form på. Det viser sig, at vi styrer mod et af Hurtigrutens krydstogtskibe, der er på vej ind i det isfyldte farvand ved Eqip Sermia”.

Hurtigrutens skibe sejler ofte og hjemmevant gennem det grønlandske farvand, så det er derfor ikke usædvanligt at spotte et af skibene. Det spøjse og unikke ved dette møde var dog, at Niels, som denne historie startede med, jo netop var ombord på Hurtigrutens skib på sit eget Grønlandseventyr.

Som Morten fortæller: ”Midt ude i ingenting på havet i Grønland skænker man det ikke en tanke at møde noget velkendt, men det var lige netop, hvad der skete i dette øjeblik. Tilfældigvis er det samme skib, som flere af mine Ruby-kollegaer befinder sig på. Selvom vi er ret tæt på, lykkedes det dog ikke at spotte dem – og vores kajakgruppe syner næppe af meget mellem fjordens virvar af skær og isfjelde.”

I disse ekstreme og storslåede omgivelser er det noget spøjst og særligt at spotte noget, som vækker genkendelse i en.

Du kan også læse mere om de mange andre rejser til Grønland, som vi også tilbyder.