Vandreferie på Sydfyn: ”Der var så mange smukke kig over det danske landskab”

Nyhed

I sommeren 2020 har vi hos Ruby Rejser haft debut på en ny, skøn gruppevandretur på Sydfyn. En tur der måske er særligt kærkommen i en tid, hvor mange danskere har været nødsaget til at tage på ferie i eget land. En af de gæster, der har taget godt imod den nye vandreudfordring, er Kirsten, der op til flere gange har haft vandrestøvlerne på sammen med en Ruby Rejser-gruppe.

Vandreferie på Sydfyn

 

Smukke, danske landskaber

I sommeren 2020 er store dele af verden utilgængelige. Landegrænser er lukkede, rejser aflyses og udlængslen mod sydens varme er stor. Hos Ruby Rejser forsøger vi i denne periode at se muligheder i en begrænsningens tid, og flere og flere aktivferier i Danmark kommer på programmet. En af disse ture er en gruppevandretur på Sydfyn, der tager gæsterne med på et kulturelt og naturrigt øhop rundt i det sydfynske øhav.

Turen er blevet taget virkelig godt imod af vores gæster. Blandt gæsterne har vi Kirsten, der op til flere gange har været på aktive eventyr med Ruby Rejser. Også hun er særligt begejstret for vandreturen på Sydfyn.

”Det er en virkelig godt tilrettelagt tur. Jeg nød at tage den lokale bus i både den ene og den anden retning, for så derefter at gennemtrave området. Undervejs gik vi i så forskelligt terræn, som det nu er muligt, så det var virkelig godt.”

Kirsten satte også stor pris på smutturene til områdets små øer, der efter hendes eget udsagn ”gjorde turen afvekslende og spændene.” Derudover er naturens skønhed til at tage og føle på under hele vandringen. Som Kirsten så fint beskriver der:

”Der var så mange smukke kig over det danske landskab”.

Skilte Drejø Køer på Sydfyn Helge på Sydfyn

 

Velbevandrede turguider

På turen deltager et par erfarne vandreguider, der er godt kendte i lokalområdet. Særligt guiderne gjorde en stor forskel for Kirstens helhedsoplevelse på turen.

”De to guider, der var med på turen, var særdeles kompetente,” siger Kirsten og fortsætter: ”Som rejsende får man så meget mere med på sin tur, når guiderne er så vidende om lokalområdet. Og det var de virkelig her. De var særligt gode til at finde unikke spisesteder. At de også kender til små destillerier, osterier og andet lokalt islæt er bare endnu et plus.”

Kirsten, der efterhånden er en erfaren Ruby-gæst, oplevede denne tur som særlig god til at komme tæt på det lokale miljø – ikke mindst på grund af turens guider:

” Jeg må sige, at dersom jeg har rejst mange gange med Ruby, så var guiderne på denne tur meget meget velbevandrede i det lokale område. Jeg håber, disse guider bliver brugt igen.”

Vandring på Sydfyn med vandreleder Øhavsstien på Sydfyn Vandring i skov på Sydfyn

 

Lokale smagsoplevelser undervejs

Turen byder ikke kun på aktiv traven og muntert øhopperi. Undervejs bliver der holdt de pauser, der er brug for, og med både morgenmad og frokost inkluderet i prisen er der rig mulighed for at smage på de lokale egnsretter – noget, der var helt specielt for turen ifølge Kirsten.

”Frokosterne var helt specielle – og meget forskellige. Der var fx mad fra den lokale fiskemand, en frokost bestående af små lækre retter hos en lokal destilleriejer og grillkylling med pommes frites på Skarø - det hele var simpelthen suverænt,” siger Kirsten.

Grillmad på Sydfyn Lokale varer fra Sydfryn Lokale små retter fra Sydfyn

Efter gruppevandreturen på Sydfyn har Kirsten ikke meget andet end roser til Ruby, og det tyder heldigvis på, at det ikke bliver sidste gang, at Kirsten gæster en af vores gruppeture.


”Min omtale grænser næsten til skamros, men jeg holder bare så meget af den rejseform og alt det indhold og de ekstra oplevelser, jeg får, når jeg rejser med Ruby Rejser. Jeg holder ferie og de laver arbejdet,” afslutter Kirsten.

- Kirsten (gæst på turen Sydfyn, øhop og naturperler august 2020)

(Alle billeder brugt er taget af Kirsten selv)

 

Vil du også på aktivt eventyr i Danmark?

Du kan udforske fædrelandet både til fods og på cyklen. Kombinationen af flade landeveje og bakkede landskaber giver de perfekte forhold til at bevæge sig rundt i et roligt tempo, der stadig sikrer let udfordring til benene og smukke udsigter for øjnene. Derudover er både historiske og kulturelle stop undervejs ganske særlige – og måske ofte lidt undervurderede af danskerne selv.

Er det ikke lige Sydfyn, du har på din rejseliste, har vi også flere andre danske destinationer til din aktive ferie i hjemlandet.

Du kan se alle vores cykelferier i Danmark her og alle vores vandreferier i Danmark her.