Jagt nordlyset i Tromsø

Nordlys, samisk kultur og møde med rensdyrene

Tag med på en magisk rejse til Tromsø i Nordnorge, hvor vi jagter nordlyset, besøger samerne, tager på rensdyrkanetur, nyder et middagskrydstogt og udforsker Tromsøs mange seværdigheder.

In stock
Travel Code
KA-058
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkIndkvartering på centralt beliggende hotel i hjertet af Tromsø
blue encircled checkNyd panoramaudsigt fra kabelbanen op til Storsteinen
blue encircled checkRensdyrslædetur i vinterlandskabet og chance for at se hvaler
calendar icon7 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København
clock icon4 nætter
clock iconDansk rejseleder

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne nordlysrejse i Nordnorge rejser vi til den nordligt belliggende by Tromsø, hvor der er optimale forhold for at se nordlyset, og du kan opleve den unikke, samiske kultur. Nordlyset har fascineret mennesker i årtusinder med sin flotte lysende dans over den mørke himmel, og jagten på det spektakulære fænomen er populært som aldrig før.

I løbet af opholdet i Tromsø besøger vi samerne til en stemningsfuld Nordlysaften og lærer om denne etniske minoritets historie og levevis, kører i rensdyrkane, samt nyder Tromsø fra oven, når vi tager kabelbanen op til Storsteinen-bjergskråningen. Vi bor centralt i byen på et godt hotel med morgenmad inkluderet, så der er også rig mulighed for at udforske Nordnorges hovedstad på egen hånd. I rejsens pris er der endvidere inkluderet entré til Ishavskatedralen samt 24 timers gratis buskørsel i Tromsø, som gør det let for dig, at komme rundt i den skønne by.

Endelig er der også mulighed for at tage på hvalsafari, hvor du bl.a. har chance for at se de majestætiske pukkelhvaler og spækhuggere samt deltage i et betagende middagskrydstogt, hvor vi stille sejler ind i mørket i Tromsøfjordene, mens vi nyder en arktisk inspireret middag i panoramiske omgivelser. Undervejs er der gode chancer for at opleve det magiske nordlys danse over himlen.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Ankomst til Tromsø
Efter ankomst til Tromsø er der transfer til hotellet i centrum af Tromsø. Alt efter ankomsttid kan du udforske byen på egen hånd, inden vi spiser middag som enten er på hotellet eller på nærliggende restaurant.


Dag 2 - Byrundtur og Aurora Middagskrydstogt
(inkluderet i prisen)

Efter morgenmaden på en af rejsens første dage, går vi en orienterende byrundtur i Tromsø i selskab med rejselederen. På byrundturen ser vi bl.a. statuer, buster og vægmalerier, der fortæller historierne om mennesker, der skabte deres skæbne her i Norden. Vi ser også Polarmuseet, Nordnorsk kunstmuseum og Tromsø domkirke, som er den eneste domkirke i Norge lavet af træ. Vi besøger ikke museerne, da det bliver muligt senere på turen.

Til aftenstid venter en særlig oplevelse, når vi stiger ombord på en lydløs katamaran og sejler ud i Tromsøfjordene. I varme og komfort nyder vi den arktiske nat fra bådens panoramalounge, mens vi glider forbi snedækkede bjerge og byens vartegn som Ishavskatedralen.
Der serveres en udsøgt arktisk tapasmiddag, tilberedt af en prisvindende lokal restaurant. Menuen er baseret på friske, sæsonbetonede råvarer og inspireret af det nordnorske køkken med en moderne twist. Det er også muligt at tilkøbe lokal øl og kvalitetsvin, nøje udvalgt til middagen.
Kaptajnen holder løbende øje med nordlyset, og hvis det viser sig, kan vi nyde synet fra dækket - omgivet af stjerner og måneskin. Besætningen deler undervejs personlige historier om fjordene og livet i Tromsø samt betydningen af fiskeindustrien i Nordnorge.
Mødetid: 18.45 ved molen foran Clarion Hotel The Edge, Tromsø. Turen varer ca. 3 timer.

Dag 3 - Hvalsafari/fjordcruise (tilkøbsudflugt)

Tilkøb for turene i november-januar:
Hvalsafari: Tag med en tur til søs og oplev de store havdyr i deres rette element. Fra oktober til februar bliver havet ud for Tromsø besøgt af både pukkelhvaler, spækhuggere, marsvin og til tider endda finhvaler, som kommer for at spise sild. Med på turen er en stedkendt guide, som viser film om hvalerne og fortæller om omgivelserne undervejs. Turen foregår med en hurtigsejlende katamaran. Den lydløse elektriske motor tillader os at komme tæt på dyrene uden at forstyrre dem. Det er havdyr som bevæger sig konstant, og vi kan garantere at guiderne vil gøre deres bedste for at finde hvalerne, men vi kan ikke garantere, at du ser dem. Ombord er det også muligt at købe varme retter, snacks og kolde drikke. Udflugten starter ca. 07:45 ved molen og har en varighed af 6-8 timer.

Hvalsafari koster 1398,- pr. person og skal bestilles ifm. tilmelding.

Tilkøb for turene i februar:
Fjordcruise: Sejl med den hybrid elektriske båd og forstærk din oplevelse af uspoleret natur og dyreliv fra fisk nedenfor til fugle ovenover. Træd i land i en lokal fiskerby og lær om traditionerne i mange norske kystbyer. Varme, indendørs lounger med panoramavinduer vil give en fantastisk udsigt over det episke kystlandskab i det arktiske Norge. De venlige guider vil dele historier og viden om lokal kultur, historie og natur, mens de er på udkig efter dyreliv. Nogle gange ser vi sæler, delfiner, ørne eller andre havfugle. Med vores undervandsdrone vil vi udforske skjulte verden under havets overflade. I caféen ombord, er der et udvalg af drikkevarer, varme retter, sandwich og kager til rådighed. Udflugten starter ca. 09:50 ved molen og har en varighed af 4-5 timer.

Fjordcruise koster 1198,- pr. person og skal bestilles ifm. tilmelding.

Om aftenen nyder vi endnu engang en god middag og hinandens selskab på hotellet eller nærliggende restaurant.

Dag 4 - Tromsø pas, Ishavskatedralen og Fjellheisen + Nordlysaften med rensdyrslædetur, samisk kultur og middag (inkluderet i prisen)

I dag kan du udforske Tromsø på egen hånd. Du får udleveret et Tromsø pas, som udover 24 timers gratis bustransport, også giver dig adgang til både Ishavskatedralen og kabelbanen "Fjellheisen". Alternativt kan du gøre det på dag 3.

Denne aften byder bl.a. på historiefortælling, den traditionelle samiske folkesang ”jojk” og et varmt traditionelt samisk måltid (bidos). I løbet af aftenen er der også arrangeret en rensdyrslædetur gennem det smukke vinterlandskab og - hvis vi er heldige - med nordlyset dansende på himlen over os. Rensdyrslæde er den ældste transportform i Norden og udgør stadig en vigtig del af den samiske kultur, hvilket til alle tider har gjort rensdyrene til meget værdsatte dyr blandt det samiske folk. I løbet af aftenen får du mulighed for at komme helt tæt på disse sagnomspundne dyr, når det er fodringstid for rensdyrkalvene.

Det er muligt at låne varme vinterdragter på stedet, hvis ens egen påklædning ikke er tilstrækkelig. Nordlysaftenen varer ca. fra 17:45-22:30.

OBS: Rensdyrkaneturen er kun mulig, hvis der er sne nok. Hvis der ikke er nok sne, vil udflugten i stedet bestå af rensdyrfodring i stedet for kanetur og ellers er resten af indholdet det samme.
Det bliver besluttet i dagene op til, om kaneturen kan lade sig gøre eller ej.


Dag 5 - Hjemrejse
I dag går turen hjem mod Danmark igen. Vi kører til Tromsø Lufthavn, hvorfra du flyver retur til Danmark.

OBS: På de udflugter, hvor der serveres mad, er det muligt at få et vegetarisk alternativ. Ønske om dette skal dog oplyses ved bestilling af rejsen.

Alle udflugter vil blive gennemført med hensyntagen til vejrforholdene og ledig kapacitet, derfor kan rækkefølgen godt blive ændret. Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen og udflugtsprogrammet.
Det endelige program sendes inden afrejse.

Indkvartering

down v arrow

Indkvartering er på Thon Hotel Tromsø

Vejrkort

down v arrow

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider fra København:
København → Tromsø Kl. 12.05 - 14.40
Tromsø → København  Kl. 19.00 - 21.35

Bro-rabat til rejsende vest for Storebælt

Bor du vest for Storebælt og rejser fra København? Så tilbyder vi en "bro-rabat" på 250 kr. pr. person!

Du vælger rabatten i bookingprocessen ved at markere boksen "bro-rabat", hvorefter beløbet automatisk fratrækkes rejsens samlede pris.

OBS: Gælder kun for rejsemål, hvor vi ikke tilbyder afgang ud af Jylland.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

Uge 47: Startdato 15.11.2026 varighed 4 nætter

Fra 10.998,- DKK

Uge 2: Startdato 10.01.2027 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 4: Startdato 24.01.2027 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 6: Startdato 07.02.2027 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 7: Startdato 14.02.2027 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 8: Startdato 21.02.2027 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 10: Startdato 07.03.2027 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse t/r fra København
  • Transfer mellem lufthavnen og hotellet i Tromsø
  • 4x nætter på godt hotel i Tromsø inkl. morgenmad
  • 2x middag
  • Nordlysaften med rensdyrslædetur, samisk kultur og middag
  • Tur med kabelbanen tur/retur
  • Entré til Ishavskatedralen
  • 24 timers gratis buskørsel i Tromsø
  • Aurora middagskrydstogt
  • Dansk rejseleder

Mulige tilkøb:

  • Hvalsafari i november-januar (Se priser for tilkøb under ”Bestil”)
  • Fjordcruise i februar-marts (Se priser for tilkøb under "Bestil")
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Øvrigt:
Det anbefales at medbringe pigge/skridsikring til sko da det kan være glat nogle steder i Tromsø. Pigge kan købes i byggemarkeder, Matas og udvalgte supermarkeder samt online. 

NB! Bestiller du online, trækkes depositum med det samme. 

Rejsen gennemføres kun ved minimum 12 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen - vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Nordlys
Chancerne for at se nordlys på denne tur er gode. Men naturen er uforudsigelig, så desværre kan vi ikke tilbyde nordlysgaranti.

Gå til toppen af siden