Lofoten er den perfekte destination til et magisk nordlysophold. Ikke alene viser nordlyset sig her utrolig ofte, men her er også masser af spændende aktiviteter til både lands og til vands. Med udgangspunkt i Lofotens charmerende ”hovedstad” Svolvær tager vi på havørne-safari, hører historier om alt fra dramatiske kampe mellem fiskere til livet i Nordnorge, smager på tørfisk samt jagter nordlyset i selskab med en nordlysspecialist. Også vores indkvartering er unik. Vi bor nemlig i traditionelle rorbuer på pæle i havet, lige som fiskerne gjorde i gamle dage.
Nordlys over Lofoten
Norge | Fjelde, fjorde og fantastisk nordlys
Velkommen til verdens smukkeste øgruppe, Lofoten, hvor nordlyset danser på himlen fra september til marts. Glæd dig til oplevelser på lands og til vands og ikke mindst til, at se naturens eget lysshow.
Det kan du glæde dig til

Kort

Dagsprogram

Dag 1. Hinnøya:
Efter ankomst i Harstad/Narvik lufthavn krydser vi Tjeldsundbroen til Hinnøya – den største ø ved det norske fastland og den fjerdestørste ø i hele Norge, kun overgået af Svalbard øgruppen. Vi følger et stykke langs kysten og kan nyde nogle smukke fjordudsigter inden vi kører ind på vejstrækningen Lofast, som i 1997 gav Lofoten færgefri forbindelse til fastlandet. Vi når frem til Lofotens ”hovedstad” Svolvær, hvor vi indkvarteres i skønne rorbuer i Svinøya. Middaggen spises i den historiske restaurant, Børsen.
Dag 2. I de lokales fodspor og nordlysjagt:
Efter morgenmaden tager vi på en spændende tur til fods i selskab med en lokal guide. Fra Svinøya, som er den ældste del af Svolvær, spadserer vi rundt i den hyggelige fiskerby og hører historier om livet på Lofoten og hvad der helt præcis skete i Trollfjorden i 1890. Vi ser også den første butik i Svolvær, som stadig er intakt, inden vi smager på tørfisk, som er en vaskeægte Lofoten-specialitet.
Efter middag i Børsen tager vi i selskab med en lokal nordlysguide på udkig efter aurora borealis. Med minibusser kører vi ud i den åbne natur langt væk fra kunstig lysforurening, hvor chancerne for at se nordlys er størst. Lokalguiden kender de bedste steder og fortæller også historier om områderne samt instruere i, hvordan man bedst tager billeder af nordlyset. Vi er retur omkring midnat.
Dag 3. Havørne-safari:
Midt på formiddagen tager vi på fantastisk sejltur i RIB-båd rundt blandt de mange øer omkring Svolvær. Vi holder udkig efter havørne, som færdes her i massevis, og vi vil med stor sandsynlighed se de enorme fugle flyve hurtigt nedad og dykke ned under havoverfladen efter fisk. Udover de mange havørne byder turen også på nogle fantastiske naturscenarier, hvor vi bl.a. oplever Skjoldvær, Oddvær og Haversand.
Eftermiddag og aften til fri afbenyttelse.
Dag 4. Svolvær på egen hånd:
Efter nogle spændende dage, er der i dag tid til at nyde Svolvær på egen hånd. Besøg f.eks. Lofotens Krigsmuseum, Nordnorges kunstcenter eller de små gallerier med lokalt håndværk. Svolvær har også et shoppingcenter og flere specialbutikker. På hotellet kan du desuden tilkøbe fotosafarier, saunabesøg, udflugt til rensdyrfarm, vinterkajak-tur og meget mere.
Dag 5. Hjemrejse:
Vi tager afsked med Svinøya og Svolvær og kører til Harstad/Narvik lufthavn, hvorfra vi flyver retur til Danmark.
Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen.
Indkvartering

Under opholdet på Lofoten bor vi på det historiske Hotel Svinøya som i 200 år har budt gæster velkommen, en perfekt base når vi skal udforske Lofoten.
Vejr og klima

Transport

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider.
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.
Forventede flytider Billund:
Billund → Oslo Kl. 11.10 - 12.20
Oslo → Harstad/Narvik Kl. 13.25 - 15.05
Harstad/Narvik → Oslo Kl. 11.05 - 12.50
Oslo → Billund Kl. 17.25 - 18.40
Forventede flytider København:
København → Oslo Kl. 09.15 - 10.25
Oslo → Harstad/Narvik Kl. 13.25 - 15.05
Harstad/Narvik → Oslo Kl. 11.05 - 12.50
Oslo → København Kl. 13.50 - 16.05
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 47: Startdato 16.11.2023 varighed 4 nætter | Fra 10.998,- DKK |
Uge 4: Startdato 18.01.2024 varighed 4 nætter | Fra 10.998,- DKK |

Praktiske informationer

Inkluderet i prisen:
- Fly København eller Billund – Harstad/Narvik t/r
- Transfer lufthavn - hotel t/r
- 4 overnatninger i rorbuer
- 4 x morgenmad
- 4 x middag (3 retter eller buffet)
- I en lokals fodspor i Svinøya-udflugt
- Havørnesafari i RIB-båd
- Nordlysjagt med specialist
- Dansk rejseleder
Øvrigt:
Det anbefales at medbringer pigge/skridsikring til sko, da det kan være glat nogle steder. Pigge kan købes i byggemarkeder, Matas og udvalgte supermarkeder samt online.
Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.
Minimumstilslutning:
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 45 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.