Bestil

Jagt nordlyset på Svalbard

Arktisk nordlyseventyr på sagnomspunden øgruppe

Tag med på en uforglemmelig arktisk rejse til den norske øgruppe Svalbard, hvor vilde nordlyseventyr venter i mørket. Direkte fly til Svalbard og tre spændende udflugter er inkluderet i rejsen.

In stock
Travel Code
KA-SVALBARD

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Svalbards hovedby, Longyearbyen, danner rammen om dette arktiske eventyr. Her, midt mellem Nordpolen og det norske fastland, vil du opleve polarnætternes magiske stilhed, når mørket oplyses af månen, stjernerne – og ikke mindst det eventyrlige nordlys. Det er i sandhed et uforglemmeligt syn at se de sneklædte tinder og glitrende snelandskaber blive oplyst i grønne nuancer, når nordlyset danser hen over himlen.  

Under dit ophold på Svalbard kan du se frem til at høre spændende og barske historier om livet i Arktis, når vi udforsker Longyearbyen i selskab med en lokal Svalbardbeboer. Du kan også glæde dig til en stemningsfyldt nordlysaften ude midt i vildmarken, inden hele oplevelsen rundes af med en fantastisk hundeslædetur.    

Du får også mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd. Du kan fx besøge Svalbard Bryggeri, udforske minehistorien i en kulmine eller besøge de to museer, Svalbard Museum eller Polarmuseet, hvor du kan blive klogere på Svalbards geologi, flora og hverdagslivet på øgruppen. Har du hestekræfter i blodet kan du desuden opleve de arktiske landskaber på en smuk tur med eldrevet snescooter, hvor du kommer helt ud i vildmarken. Svalbard har kun ca. 2.400 indbyggere, men du finder flere tøjbutikker samt restauranter og små hyggelige spisesteder rundt omkring i byen. Derudover huser øgruppen omkring 3.000 isbjørne.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Afrejsedag
Du flyver fra enten København, Billund eller Aalborg direkte til Longyearbyen. En nem og komfortabel måde at rejse til Svalbard på uden flyskifte og unødvendig spildtid. Ombord på flyet serveres et let måltid. Efter ankomst til Svalbard bliver du kørt fra lufthavnen til dit hotel, hvorefter du har nu resten af dagen til fri disposition. Besøg fx Svalbard Museum som ligger centralt i byen. 

Kl. 19.00 er det tid til aftensmad, og her får vi serveret en lækker 3-retters middag.

 
Dag 2 - Sightseeingtur og mulighed for snescooter tur
Om formiddagen skal vi på sightseeingturen "Longyearbyen i en nøddeskal" med skandinavisk/engelsktalende guide. Det er den perfekte måde at lære byen bedre at kende på, og med guidens fortællinger om byens historie og største seværdigheder vil du få et spændende indblik i byen. Turen foregår i bus og går bl.a. forbi både lokale miner, research-centeret, kirken samt den globale frøbank. Der vil være stop undervejs med muligheder for at tage billeder. 

Eftermiddagen er til fri disposition, og vi anbefaler en populær tur på snescooter. Turen går gennem et varieret landskab, der viser den vilde og rå Svalbard-natur helt tæt på. Samtidig kommer du helt ud i de åbne vidder, hvor stilheden er nærmest magisk.  Ved turens vendepunkt holder vi en god pause med noget varmt at drikke, før kursen igen sættes hjemover. Turen har en varighed af ca. 3 timer og er i selskab med bevæbnede lokalguider. Snescooterturen skal bestilles ved tilmelding og koster kr. 1895,- (chauffør) og kr. 895,- (passager). Gyldigt kørekort til bil er påkrævet (kun chauffør).

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag inkl. kaffe på Restaurant Nansen.


Dag 3 - Nordlyssafari med hundeslæde

I dag skal vi på jagt efter nordlyset samtidig med vi nyder en fantastisk tur med hundeslæde. Kombinationen af den arktiske ro og de ivrige husky-hunde energiske lyde danner rammen for en fantastisk og autentisk oplevelse, som er helt unik for Svalbard. Du oplever de snedækkede landskaber, som afspejler lyset fra månen, stjernerne og – forhåbentlig – nordlyset. Udover omgivelserne er det en fornøjelse i sig selv at være i selskab med polarhundene, som er både ivrige, kælen og legesyge. Guiden kører først og vi kører derefter to og to på hver hundeslæde. Man skiftes til at køre slæden og sidde på den, og der kræves derfor blot en almindelig fysik for at deltage. Der kan lånes ekstra tøj til udflugten.

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag.


Dag 4 - Mulighed for besøg i kulmine og Nordlysaften
I dag får du mulighed for at gå på opdagelse i Longyearbyens rige minehistorie på en spændende udflugt til Gruve 3, hvor du får fortalt kulsorte historier om minedriften på Svalbard. På turen får du en god fornemmelse af, hvordan en minearbejders hverdag forløb, når vi iklædt arbejdstøj, hjelm og pandelygte begiver os på en kulturhistorisk oplevelsestur dybt ind i bjergene.

Vi bliver afhentet på hotellet på samme måde som minearbejderne blev hentet i fortiden. I minebussen fortælles gode historier, inden vi når til Gruve 3, hvor det snavsede mineeventyr rigtig begynder. Vi bevæger os ind i minebygningens fugtige og kolde luft, hvor arbejdsredskaber og møbler står uberørte hen. Efter at være blevet iklædt arbejdstøj og sikkerhedsudstyr, går vi ind i bjergets dyb, hvor vi både oplever komplet stilhed og totalt mørke, som dog brydes af vores pandelamper. Efter endt udforskning går vi mod lyset for enden af tunnelen og kommer tilbage til nutiden. Udflugten koster kr. 690,- og skal bestilles ved tilmelding (varighed af ca. 3 timer).

Aftenen står i nordlysets tegn med Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag. I polarnatsperiodens mørke er der mulighed for at se nordlys over Svalbard hele døgnet. Samspillet mellem partikler, der strømmer ud af solen, solvind og jordens atmosfære skaber det fantastiske fænomen, Aurora Borealis. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 km øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet. Lejren har en fantastisk beliggenhed, hvor du har mulighed for at opleve nordlyset væk fra al lysforurening. Det vigtigste for at se nordlyset er nemlig, at omgivelserne ikke er forstyrret af kunstigt lys. Bussen stopper lidt udenfor lejren, og vi bliver budt velkommen af vores værter, der følger os det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i campen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varm mad, mens værterne holder forelæsninger og viser billeder. Forelæsningerne vil naturligvis dreje sig om nordlyset. Udflugten er med skandinavisk/engelsktalende guider.


Dag 5 - Hjemrejse

Det er tid til at tage afsked med Arktis og Svalbard. Du bliver kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver direkte tilbage til Danmark. Ombord på flyet serveret et let måltid.

Du kan se de øvrige udflugtsmuligheder i aktivitetskalenderen.
Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen.

Indkvartering

down v arrow

I Longyearbyen vil du blive indkvarteret på det 4-stjernede Radisson Blu Polar Hotel , der ligger centralt og med udsigt ud over byen, fjorden og de store bjerge. 

Vejrkort

down v arrow

Svalbard klima

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider fra Aalborg afrejse 22.01.24 & 03.02.24:

22.01.24 Aalborg → Svalbard  08:30-11:55

26.01.24 Svalbard → Aalborg  12:45-16:10


03.02.24 Aalborg → Svalbard  16:30-19:55

07.02.24 Svalbard → Aalborg  12:10-15:35


Forventede flytider fra Billund afrejse 26.01.24 & 07.02.24:

26.01.24 Billund → Svalbard  08:20-12:00

30.01.24 Svalbard → Billund  11:25-15:05


07.02.24 Billund → Svalbard  07:45-11:25

11.02.24 Svalbard → Billund  11:25-15:05


Forventede flytider fra København afrejse 30.01.24 & 11.02.24:

30.01.24 København → Svalbard  07:00-10:40

03.02.24 Svalbard → København   20:40-00:15(+1)


11.02.24 København → Svalbard  07:00-10:40

15.02.24 Svalbard → København   11:55-15:30

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
     

Uge 4: Startdato 22.01.2024 varighed 4 nætter

Fra 14.998,- DKK

Uge 5: Startdato 26.01.2024 varighed 4 nætter

Fra 14.998,- DKK

Uge 5: Startdato 30.01.2024 varighed 4 nætter

Fra 14.998,- DKK

Uge 6: Startdato 03.02.2024 varighed 4 nætter

Fra 15.498,- DKK

Uge 6: Startdato 07.02.2024 varighed 4 nætter

Fra 15.498,- DKK

Uge 7: Startdato 11.02.2024 varighed 4 nætter

Fra 15.498,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Danmark til Svalbard t/r
  • Forplejning på fly t/r
  • Transfer lufthavn – hotel t/r
  • 4 nætter i dobbeltværelse på et centralt beliggende hotel i Longyearbyen inkl. morgenmad
  • 3 x 3-retters middag inkl. kaffe
  • Udflugtsprogram (OBS: alle udflugter er med skandinavisk-/engelsktalende guide): 
    • Longyearbyen i en nøddeskal (sightseeingtur)
    • Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag
    • Nordlyssafari med hundeslæde

    Tilkøb: 

    • Udflugt til kulminen Gruve 3 (Se priser for tilkøb under "Bestil")
    • Snescootertur (Se priser for tilkøb under "Bestil")
      OBS: Det kræver et gyldigt kørekort til enten bil eller motorcykel for at være chauffør. Aldersgrænsen for at være passager er 8 år.

    Ønsker du at tilkøbe udflugterne, anbefaler vi, at du gør det samtidig med din bestilling af rejsen

    Deleværelse:
    Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.

    Flyinformation:
    Check ind i lufthavn foregår ved skranker eller automat. Oplysninger til check ind fremsendes ca. 8 dage inden afrejse.

    Bemærkninger
    Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet, da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige, og vi gør opmærksom på, at vi ikke kan give nordlysgaranti.

    Deltagerantal er minimum 10 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

    Bestiller du online, trækkes depositum med det samme.

    Gå til toppen af siden