INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Nordlyseventyr på Svalbard

Nordlys, Longyearbyen og mineudflugt

Se frem til et arktisk eventyr, hvor vi skal opleve Svalbards utrolige historie, fascinerende natur og farveoplyste polarnætter.

In stock
Travel Code
KA-050

Det kan du glæde dig til

Glæd dig til en magisk 5-dages rejse til det arktiske ø-rige Svalbard, som er et af verdens bedste steder at se nordlys. Svalbard er en øgruppe, der ligger i det Arktiske Hav, placeret lige mellem Norge og Nordpolen. Øgruppen er et af verdens vildeste og mest fascinerende naturområder og byder på enestående oplevelser, både i form af natur og dyreliv. Her findes et landskab præget af smukke arktiske ødemarker, hvor skyerne hænger lavt over de spidse fjelde, mos i alle nuancer dækker landskabet som et tæppe og store dele er dækket af utrolige gletsjerområder. Svalbard er også hjemsted for et unikt dyreliv, der blandt andet omfatter et par tusinde isbjørne, hvalrosser og et spændende fugleliv. Historisk set har hvalfangst været et vigtigt erhverv i Svalbard, men dette er dog langt fra årsagen til, at øgruppen er et attraktivt rejsemål i dag.

Svalbard ligger på en breddegrad, der betyder tre måneder med totalt mørke, og 3 måneder med midnatssol. Et klima som gør at himlen fra oktober til januar domineres af det fænomenale nordlys både nat og dag. Det dansende lys er et fantastisk uforglemmeligt syn, der må opleves på egen hånd.

På rejsen skal du desuden også opleve en stemningsfuld aften på Camp Barentz med middag, nordlysfortællinger og muligheden for at se et magisk lysshow på himlen.

På turen er du indkvarteret på 4-stjernede Radisson Blu Hotel Polar, som er en perfekt base til at opleve Svalbards arktiske eventyr.

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse mod Svalbard

Direkte fly fra Aalborg eller København til Longyearbyen på Svalbard.

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag kl. 19.00 i hotellets restaurant.

  

Dag 2: Longyearbyens historie og Camp Barentz

Om formiddagen skal vi på sightseeingturen "Longyearbyen i en nøddeskal" med engelsktalende guide. Det er den perfekte måde at lære byen bedre at kende på, og med guidens fortællinger om byens historie og største seværdigheder vil du få et spændende indblik i byen. Turen foregår i bus og går bl.a. forbi både lokale miner, research-centeret, kirken og den globale frøbank, og der vil være stop undervejs med muligheder for at tage billeder. Udflugten har en varighed af ca. 2 timer.

Aftenen står i nordlysets tegn med Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag fra kl. 19.00-22.00. I polarnatperiodens mørke er der mulighed for at se nordlys over Svalbard 24 timer i døgnet. Samspillet mellem partikler, der strømmer ud af solen, solvind og jordens atmosfære skaber dette fantastiske fænomen, Aurora Borealis. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 km øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet, og lejren har en fantastisk beliggenhed, hvor du har mulighed for at opleve nordlyset væk fra al lysforurening. Det vigtigste for at se nordlyset er nemlig, at omgivelserne ikke er forstyrret af kunstigt lys. Bussen stopper lidt udenfor lejren, og vi bliver budt velkommen af vores engelsktalende værter, der følger os det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i campen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varm mad, mens værterne tilbyder forelæsninger og billeder om Svalbard og nordlyset.

  

Dag 3: Minedriften på Svalbard

I dag skal du på opdagelse i Longyearbyens rige minehistorie på den spændende udflugt til Gruve 3, hvor du får fortalt kulsorte historier om minedriften på Svalbard. På turen får du en god fornemmelse af, hvordan en minearbejders hverdag forløb, når vi iklædt arbejdstøj, hjelm og pandelygte begiver os på en kulturhistorisk vandretur dybt ind i bjergene. Vi bliver afhentet på hotellet på samme måde, som minearbejderne blev hentet i fortiden. I minebussen fortælles gode historier, inden vi når til Gruve 3, hvor det snavsede mineeventyr rigtig begynder. Vi bevæger os ind i minebygningens fugtige og kolde luft, hvor arbejdsredskaber og møbler stadig står uberørte. Efter at være blevet iklædt arbejdstøj og sikkerhedsudstyr går vi ind i bjergets dyb, hvor vi både oplever komplet stilhed og totalt mørke. Vi fornemmer bjerget tale til os, og forstår pludselig vigtigheden af en fungerende lommelygte. Efter endt udforskning går vi mod lyset for enden af tunnelen og kommer møgbeskidte tilbage til nutiden. Udflugten har en varighed af ca. 3 timer.

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag kl. 19.00 i hotellets restaurant.

  

Dag 4: Selvvalgt udflugt

Dagen i dag er til fri disposition, og vi anbefaler den populære udflugt Nordlyssafari med hundeslæde eller en tur på snescooter.

Nordlyssafari på hundeslæde er med engelsktalende guide. På denne safari med hundeslæde oplever du den arktiske ro kombineret med de ivrige hunde, og det danner grundlaget for en fantastisk autentisk oplevelse. Du oplever de snedækkede landskaber, som afspejler lyset fra månen, stjernerne og – hvis du er heldig – nordlyset. Udover omgivelserne er det en fornøjelse i sig selv at arbejde med polarhundene. Guiden kører først med to gæster, og vi kører derefter to og to på hver hundeslæde. Man skiftes til at køre slæden og sidde på den, og der kræves derfor en almindelig fysik for at deltage. Der kan lånes ekstra tøj til udflugten. Ved for lidt sne skal du være opmærksom på, at udflugten kan finde sted på slæder med hjul. Turen har en varighed af ca. 4 timer.

Snescooterturen har en total længde på ca. 70 km., og målet for turen er Elvenesset - et fænomenalt udsigtspunkt over Tempelfjorden og Tempelfjellet, der har fået sit navn grundet smeltevandets formning af fjeldvæggen, så den minder om tempelruiner. Turen går gennem et varieret landskab, der viser den vilde og rå Svalbard-natur helt tæt på. Ved turens vendepunkt nyder vi en god pause med noget varmt at drikke, før kursen igen sættes hjemover. Turen har en varighed af ca. 5 timer.

Fanger ingen af disse ture din interesse kan du også se de øvrige udflugtsmuligheder i aktivitetskalenderen.

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag kl. 19.00 i hotellets restaurant.

  

Dag 5: Afrejse mod København

Direkte fly fra Longyearbyen på Svalbard til Aalborg eller København.

 

OBS: Programmet er blot et eksempel på et dagsprogram og med forbehold for ændringer

Vejr og klima

Vejr og klima

Transport

Fly fra Aalborg til Longyearbyen

Afrejse 23 januar 2022 og 27 januar 2022

Aalborg-Longyearbyen kl. 14:30-18:00

Longyearbyen-Aalborg kl. 15:45-19:15

 

 

Fly fra København til Longyearbyen t/r

Afrejse 19 januar 2022 og 31 januar 2022

København-Longyearbyen kl. 11:15-14:45

Longyearbyen-København kl. 11:30-15:00

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 3: Startdato 19.01.2022 varighed 4 nætter

Fra 12.998,- DKK

Uge 4: Startdato 23.01.2022 varighed 4 nætter

Fra 12.998,- DKK

Uge 5: Startdato 27.01.2022 varighed 4 nætter

Fra 12.998,- DKK

Uge 5: Startdato 31.01.2022 varighed 4 nætter

Fra 12.998,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Aalborg (23 jan + 27 jan) eller København (19 jan + 31 jan) t/r inkl. bagage 
  • Mad ombord på fly t/r
  • Transfer til/fra lufthavnen i Longyearbyen
  • 4 nætter i dobbeltværelse på Radisson Blu Polar inkl. morgenmad
  • 3 x 3 retters middag inkl. kaffe
  • Nordlysaften inkl. middag og drikkevarer på Camp Barentz
  • Sightseeing-turen Longyearbyen i en nøddeskal
  • Besøg i kulminen Gruve 3

Mulige tilkøb:

  • Hundeslædetur i Bolterdalen (Se priser for tilkøb under "Bestil")
  • Snescootertur til Elveneset (Se priser for tilkøb under "Bestil")
    OBS: Det kræver et gyldigt kørekort til enten bil eller motorcykel for at være chauffør. Aldersgrænsen for at være passager er 8 år.

Ønsker du at tilkøbe udflugterne, anbefaler vi, at du gør det samtidig med din bestilling af rejsen. 

   
   

Deltagerantal er minimum 10 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet, da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Travelnorth. Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan give nordlysgaranti.
Bestiller du online, trækkes depositum med det samme, og restbeløbet betales 2 måneder før afrejse.

Gå til toppen af siden

Loading...