Nordlysjagt i Lapland

Se nordlys og stjerner fra sengen i din glasiglo

Midt i finsk Laplands magiske vinterørken tager vi på oplevelse i den enestående natur, og ser nordlyset danse over nattehimlen. Kom helt tæt på den utrolige, finske ødemark.

In stock
Travel Code
KA-066
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkOvernat i lækre glasigloer, og nyd nordlyset fra sengen
blue encircled checkNordlysjagt i vildmarken med erfaren nordlysguide
blue encircled checkStyr en hundeslæde med skønne og legesyge huskyer
calendar icon1 afrejse
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København
clock icon4 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Northern Lights Village danner rammen om denne fantastiske nordlysrejse i Lapland, Nordfinland. Helt herude i vinterødemarken, hvor samerne i generationer har levet i pagt med naturen, tager vi på eventyr, som inkluderer både hundeslædekørsel og nordlysaften i vildmarken. Selvom vi befinder os langt fra storbyens civilisation, så går vi ikke på kompromis med komforten. Vi bor nemlig i lækre opvarmede glasigloer, hvor du liggende i din varme seng kan nyde frit udsyn til stjerner og nordlys.

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Ankomst til Lapland
Efter ankomst til lufthavnen i Kittilä, bliver vi kørt ud til Northern Lights Village, som ligger i ødemarken omringet af skov, ca. 20 minutter nord for den større by, Levi. Vi indkvarteres i vores flotte glasiglo, inden vi nyder en velkomstmiddag i restauranten.

Dag 2 - Husky besøg og slædetur
I dag skal vi stifte bekendtskab med et fantastisk firbenet væsen. Husky-hunde har i århundrede været benyttet, som drivkraft på slæder, og har gjort det muligt for mennesket at transportere sig på ellers ufremkommelige steder. Hundene er energiske, søde og kælne og nyder at blive spændt for slæden og dernæst spæne derudaf. Vi hører først om opdræt af husky’er, som begynder allerede fra hundehvalpene er helt små. Dernæst tager en guide os med på tur i hundeslæde, vi kører på en smuk tur på ca. 4 km ude i de åbne vider. Slæderne er til 4 personer. En fantastisk, og ikke mindst sjov oplevelse, i selskab med nogle skønne, legesyge husky’er. Efter turen er det tid til at slappe af i kotaen, mens man nyder varm bærsaft og lytter til de spændende historier som hundekusken har at fortælle.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse. Man kan deltage i resortets aktiviteter eller man kan nyde sin skønne glasiglo. Man kan også besøge Levi (receptionen kan arrangere transport), som er Finlands største skiområde. I løbet af dagen er der et herligt liv i byen, og her er også butikker, restauranter og barer. Om aftenen spiser vi middag inden vi får endnu en chance for at opleve nordlyset.

Dag 3 - Nordlysjagt i vildmarken
Om aftenen nyder vi en middag, hvorefter vi tager på nordlysjagt. I bus kører vi nordpå forbi enten Jerisjärvi eller Ounasjoki, som er velansete nordlys-lokationer. Dernæst følger vi bredderne på søen Äkäslompolo, hvor der også er tradition for god nordlysaktivitet. Undervejs vil der være stop så man kan tage billeder eller ligge i sneen på et rensdyrskin og nyde nattehimlen eksplodere i grønne nuancer. Hvis aftenen er helt rolig, kan du måske endda høre nordlysets hvisken... Turen, som varer ca. 3 timer, er i selskab med en erfaren nordlysguide.

Dag 4 - Planlæg dagen som du har lyst
Dagen er til fri rådighed. Der er flere aktiviteter man kan deltage i, så som vandretur i Pallas Yllästunturi National Park, som er Finlands tredjestørste vildmarkspark og et af de mest uberørte steder i verden. Du kan også få testet dine overlevelses-skills, eller besøge et smukt kunstgalleri. Du kan læse mere om udflugterne nedenfor.

Dag 5 - Afrejse
Vores Laplandeventyr lakker mod enden. Vi kører til lufthavnen i Kittilä, hvorfra vi flyver retur til Danmark.

Udflugter

down v arrow

National park vandring - 4 timer:
Pallas-Yllästunturi Nationalpark er den tredjestørste vildmarkspark i Finland og et af de mest uberørte steder i verden. Parkens stier er perfekte for både erfarne vandrere og børnefamilier. Åbne vildmarksvider, klare vandløb og den blomstrende lokale tradition for rensdyrhold gør denne aktivitet virkelig mindeværdig. Nyd en picnic i en af de mange vildmarkshytter undervejs, mens du hører historier fortalt af en erfaren vildmarksguide.

pris fra: 749 kr. pr. person

Vildmarkscamp - 4 timer:
Har du nogensinde tænkt på, om du ville kunne klare dig derude i vildmarken? Dette er din chance for at finde ud af det og teste dine overlevelsesevner i et sikkert miljø for hele familien med hjælp fra en erfaren vildmarksguide!

Lær at bygge en tipi, så du kan hygge dig, lave et bål uden tændstikker eller lighter og nyde at stege pølser i det fri. Hvilke bær er sødest? Blåbær, kragebær eller tyttebær? Kan du finde spiselige svampe? Hvilke redskaber skal du tage med, når du selv tager på eventyr i vildmarken? Hvordan bruger man et kompas korrekt? Kan du stadig læse et gammeldags kort? Det er blot nogle af de spørgsmål, du vil få besvaret på en underholdende, samarbejdsorienteret og informativ tur gennem Laplands vildmark.

Når du har tilegnet dig de nødvendige færdigheder til at vandre gennem skoven, er det tid til en skattejagt. Brug dit kort og kompas til at lede dig mod Geochache.

pris fra: 1149 kr. pr. person

Elektrisk Fat Bike Safari - 3 timer:
Vores erfarne guide tager dig med på en elektrisk fatbike-tur gennem en gammel fyrreskov. Senere følger ruten bredden af en uberørt vildmarkssø. Elektriske fatbikes er nemme at håndtere og passer til alle. Brede dæk giver en sikker og stabil kørsel i udfordrende terræn, og den elektriske kraft gør det lettere at køre op ad stejle stigninger. De er en miljøvenlig måde at få adgang til isolerede naturområder på.

pris fra: 849 kr. pr. person

Besøg på Raekallio kunstgalleri - 1 time:
I 50 år har Reijo Raekallio malet hverdagsbilleder af mennesker, rensdyr, natur og bevægelse - med fokus på atmosfæren og lyset. Reijos malerier er baseret på fantasi. Både dyre- og menneskeskikkelser er karikaturer. Hans levende, dybt farvede akvareller er blevet beskrevet som fantastisk koloristiske.
Den hjemlige galleribygning - designet af kunstneren - er et smukt syn i sig selv. Og indenfor finder man altid en varierende udstilling af omkring 100 malerier.

pris fra: 399 kr. pr. person

Nordlys-jagt på elektrisk fatbike - 3 timer:
Fatbiking er en af de bedste måder at opleve Laplands natur på.
Kør gennem de slumrende skove og bakker, der kun er oplyst af månen og de millioner af stjerner. Du føler dig forbundet med den ældgamle natur. I fjeldet nyder vi nogle snacks og varme drikke, mens du venter på, at nordlyset skal blusse op. Med lidt held bliver du vidne til et storslået show, når det bølgende nordlys breder sig ud over universet.

pris fra: 999 kr. pr. person

Indkvartering

down v arrow

På din nordlysrejse til Lapland vil du blive indkvarteret i en af de lækre glasigloer i Northern Lights Village . Herfra kan du nyde det fantastiske nordlys fra din komfortable seng gennem glastaget i igloen.

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider

København → Helsinki → Kittilä          Kl. 06.05 - 12.55

Kittilä → Helsinki → København          Kl. 18.30 - 23.55

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

Uge 46: Startdato 09.11.2024 varighed 4 nætter

Fra 13.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen

  • Fly København – Kittilä t/r
  • Transfer lufthavn hotel t/r
  • 4 overnatninger i iglo med glastag
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag (3 retter eller buffet)
  • Nordlysjagt i vildmarken
  • Husky besøg og slædetur
  • Dansk rejseleder

Tilkøb (se priser ved bestilling)

  • Udflugter
  • Rejseforsikring

Øvrigt
Det anbefales at medbringer pigge/skridsikring til sko, da det kan være glat nogle steder. Pigge kan købes i byggemarkeder, Matas og udvalgte supermarkeder samt online.

Minimumstilslutning
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Nordlys
Chancerne for at se nordlys på denne tur er gode. Men naturen er uforudsigelig, så desværre kan vi ikke tilbyde nordlysgaranti.

Gå til toppen af siden