Bestil

Nordlysjagt i Lapland

Se nordlys og stjerner fra sengen i din glasiglo

Midt i finsk Laplands magiske vinterørken tager vi på oplevelse i den enestående natur, og ser nordlyset danse over nattehimlen. Kom helt tæt på den utrolige, finske ødemark.

In stock
Travel Code
KA-059
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkOvernat i lækre glasigloer, og nyd nordlyset fra sengen
blue encircled check3 timers rensdyrslædetur og 4 timers snescootertur
blue encircled checkStyr en hundeslæde med skønne og legesyge huskyer
calendar iconIngen dato sat
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København
clock icon4 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Northern Lights Village danner rammen om denne fantastiske rejse til det naturskønne nordlysmekka, Lapland i Nordfinland. Helt herude i vinterødemarken, hvor samerne i generationer har levet i pagt med naturen, tager vi på eventyr, som inkluderer både hundeslædekørsel, besøg på rensdyrfarm og nordlysaften i vildmarken. Selvom vi befinder os langt fra storbyens civilisation, så går vi ikke på kompromis med komforten. Vi bor nemlig i lækre opvarmede glasigloer, hvor du liggende i din varme seng kan nyde frit udsyn til stjerner og nordlys.   

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1. Ankomst til Lapland
Efter ankomst til lufthavnen i Kittilä, bliver vi kørt ud til Northern Lights Village, som ligger i ødemarken omringet af skov, ca. 20 minutter nord for den større by, Levi. Vi indkvarteres i vores flotte glasiglo, inden vi nyder en velkomstmiddag i restauranten.

Dag 2. I rensdyrets tegn – inkl. frokost
Rensdyret har altid været utrolig vigtig for samerne. Dette fantastiske dyr benyttes både, som arbejdsdyr og transportmiddel – og så kan det leve i ekstreme frostgrader. Vi besøger resortets private rensdyrfarm, hvor vi lærer meget mere om dette prægtige dyr. Vi får mulighed for at fodre rensdyrene, inden vi tager på en 60 min. lang rensdyrtrukket slædetur rundt i de snebeklædte landskaber, hvor stilheden er nærmest magisk. Hele udflugten varer ca. 3 timer og inkludere også varm suppe med lappisk brød, traditionel varm bærjuice og småkage. Varmt tøj og handsker kan lånes hvis påkrævet.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse. Det vil bl.a. være muligt at deltage i isfiskeri, foto workshop eller slappe af i en klassisk finsk sauna. Om aftenen er der middag i restauranten, hvorefter man kan hygge sig i baren eller måske nyde nordlyset fra sin seng.

Dag 3. Snescootertur inkl. frokost og nordlysjagt i vildmarken
Om formiddagen kan du tage på en spændende 4 timers snescootertur i selskab med en lokalguide, som løbende fortæller om den lappiske kultur og den enestående natur. Vi kommer helt væk fra civilisationen og ud i ødemarken, hvor de eneste lyde du hører, er den knitrende sne og snescooterens sagte brummen. Undervejs på turen nyder vi en portion varm suppe med brød. Snescooterudflugten koster 1350,- pr. person v. 2 personer pr. snescooter og 2090,- pr. person v. 1 person pr. snescooter.

Om aftenen nyder vi en middag, hvorefter vi tager på nordlysjagt. I bus kører vi nordpå forbi enten Jerisjärvi eller Ounasjoki, som er velansete nordlys-lokationer. Dernæst følger vi bredderne på søen Äkäslompolo, hvor der også er tradition for god nordlysaktivitet. Undervejs vil der være stop så man kan tage billeder eller ligge i sneen på et rensdyrskin og nyde nattehimlen eksplodere i grønne nuancer. Turen, som varer ca. 3 timer, er i selskab med en erfaren nordlysguide.  

Dag 4: Hundeslædetur
I dag skal vi stifte bekendtskab med endnu et fantastisk firbenet væsen. Husky-hunde har i århundrede været benyttet, som drivkraft på slæder, og har gjort det muligt for mennesket at transportere sig på ellers ufremkommelige steder. Hundene er energiske, søde og kælne og nyder at blive spændt for slæden og dernæst spæne derudaf. Vi hører først om opdræt af husky’er, som begynder allerede fra hundehvalpene er helt små. Dernæst får vi instruktion i at styre en hundeslæde, inden vi kører på en smuk tur på ca. 5 km ude i de åbne vider. Slæderne er til 2 personer, som man skiftes til at styre. En fantastisk, og ikke mindst sjov oplevelse, i selskab med nogle skønne, legesyge husky’er.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse. Man kan deltage i resortets aktiviteter eller man kan nyde sin skønne glasiglo. Man kan også besøge Levi (reception kan arrangere transport), som er Finlands største skiområde. I løbet af dagen er der et herligt liv byen, og her er også butikker, restauranter og barer. Om aftenen spiser vi middag inden vi får endnu en chance for at opleve nordlyset.

Dag 5: Afrejse
Vores Laplandeventyr lakker mod enden. Vi kører til lufthavnen i Kittilä, hvorfra vi flyver retur til Danmark.

Indkvartering

down v arrow

På din nordlysrejse til Lapland vil du blive indkvarteret i en af de lækre glasigloer i Northern Lights Village . Herfra kan du nyde det fantastiske nordlys fra din komfortable seng gennem glastaget i igloen.

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider

København → Riga           Kl. 08.20 - 10.45
Riga → Kittilä                     Kl. 12.45 - 14.40

Kittilä → Riga                     Kl. 09.40 - 11.35
Riga → København           Kl. 13.50 - 16.05

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Nordlysjagt i Lapland
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen

  • Fly København – Kittilä t/r
  • Transfer lufthavn hotel t/r
  • 4 overnatninger i iglo med glastag
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag (3 retter eller buffet)
  • 2 x frokost ifm. udflugter
  • I rensdyrets tegn udflugt
  • Nordlysjagt i vildmarken
  • Hundeslædetur
  • Dansk rejseleder

Tilkøb
4 timers snecooter tur inkl. frokost

Øvrigt
Det anbefales at medbringer pigge/skridsikring til sko, da det kan være glat nogle steder. Pigge kan købes i byggemarkeder, Matas og udvalgte supermarkeder samt online.

Minimumstilslutning
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden