Dag 1 - Afrejsedag
Du flyver fra enten København, Billund eller Aalborg direkte til Longyearbyen. En nem og komfortabel måde at rejse til Svalbard på uden flyskifte og unødvendig spildtid. Ombord på flyet serveres et let måltid. Efter ankomst til Svalbard bliver du kørt fra lufthavnen til dit hotel, hvorefter du har nu resten af dagen til fri disposition. Besøg fx Svalbard Museum som ligger centralt i byen.
Dag 2-4 - Oplevelser
På disse dage har I mulighed for at rejse på forhånd eller sikre jer at opleve det bedste fra Svalbard ved at tilkøbe diverse oplevelser:
Tilvalgsoplevelser
Sightseeingtur
Om formiddagen kan I tilvælge en sightseeingturen "Longyearbyen i en nøddeskal" med skandinavisk/engelsktalende guide. Turen foregår i bus og går bl.a. forbi både lokale miner, research-centeret, kirken samt den globale frøbank. Der vil være stop undervejs med muligheder for at tage billeder. Sightseeingturen koster kr 298,-
Nordlyssafari med hundeslæde
I dag skal vi på jagt efter nordlyset samtidig med vi nyder en fantastisk tur med hundeslæde. Kombinationen af den arktiske ro og de ivrige husky-hunde energiske lyde danner rammen for en fantastisk og autentisk oplevelse, som er helt unik for Svalbard. Man skiftes til at køre slæden og sidde på den, og der kræves derfor blot en almindelig fysik for at deltage. Der kan lånes ekstra tøj til udflugten. Udflugten koster kr 1598,-
Camp Barentz
Aftenen står i nordlysets tegn med Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag. I polarnatsperiodens mørke er der mulighed for at se nordlys over Svalbard hele døgnet. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 km øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet. Lejren har en fantastisk beliggenhed, hvor du har mulighed for at opleve nordlyset væk fra al lysforurening. Inde i campen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varm mad, mens værterne holder forelæsninger og viser billeder. Udflugten er med skandinavisk/engelsktalende guider. Nordlysaften skal bestilles ved tilmelding direkte til Ruby Rejser og koster kr. 998,-
Snescootertur
Turen går gennem et varieret landskab, der viser den vilde og rå Svalbard-natur helt tæt på. Samtidig kommer du helt ud i de åbne vidder, hvor stilheden er nærmest magisk. Turen har en varighed af ca. 3 timer og er i selskab med bevæbnede lokalguider. Snescooterturen skal bestilles ved tilmelding direkte til Ruby Rejser og koster kr. 1998,- (chauffør) og kr. 998,- (passager). Gyldigt kørekort til bil er påkrævet for chauffør. Passager kræver at der er en chauffør.
Isgrotte
Endnu en mulighed for at opleve Svalbards magiske landskaber. Med en snowcat - et opvarmet bæltekøretøj med komfortable sæder - kører vi op til en isgrotte i midten af en isbræ. Vi går ned i grotten, hvor en enestående vinterverden udfolder sig. Der bliver udleveret sikkerhedsudstyr, og erfarne guider tager dig med på eventyret. Vi anbefaler ikke turen til folk, der lider af klaustrofobi eller begrænset bevægelighed. Turen til isgrotten skal bestilles ved tilmelding direkte til Ruby Rejser og koster kr. 898,-
Besøg i kulmine
Gå på opdagelse i Longyearbyens rige minehistorie på en spændende udflugt til Gruve 3, hvor du får fortalt kulsorte historier om minedriften på Svalbard. På turen får du en god fornemmelse af, hvordan en minearbejders hverdag forløb, når vi iklædt arbejdstøj, hjelm og pandelygte begiver os på en kulturhistorisk oplevelsestur dybt ind i bjergene. Efter endt udforskning går vi mod lyset for enden af tunnelen og kommer tilbage til nutiden. Udflugten koster kr. 798,- og skal bestilles ved tilmelding direkte til Ruby Rejser (varighed af ca. 3 timer).
Dag 5 - Hjemrejse
Det er tid til at tage afsked med Arktis og Svalbard. Du bliver kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver direkte tilbage til Danmark. Ombord på flyet serveret et let måltid.
Alle udflugter vil blive gennemført med hensyntagen til vejrforholdene og ledig kapacitet, derfor kan rækkefølgen godt blive ændret. Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen og udflugtsprogrammet.
Det endelige program sendes inden afrejse.