Et norsk skiparadis
Norefjell - skiferie
Valget er dit
Norefjell er et fantastisk skiområde, som er kendt for at have nogle af Norges længste bakker. Her finder du stier, som både er velegnet til nybegyndere og rutinerede skiløbere, hvilket gør området perfekt til familier. Derudover er skiområdet hjem til Nordeuropas største højdeforskel på 1010 meter, hvilket er med til at give høj snesikkerhed fra midten af december til midten af april. Hvad mere kan man bede om?
Hvis du besøger Norefjell har du både mulighed for at suse i fuld fart ned ad bakkerne på alpinski og nyde udsigterne og den smukke natur på én af de mange langrendsløjper. Skiterænnet er meget varierende, og du kan glæde dig tll ture på enten højfjeldet eller én af de mange spændende skovløjper. Der er derudover også rigtig gode skiområder for børn.
Alpin
Du kan glæde dig over at der er hele 30 pister på Norefjell - noget for enhver smag og sværhedsgrad. Der er 9 grønne, 11 blå, 7 røde og 3 sorte, som i alt betjenes af 14 lifte. Derudover er den længste nedkørsel på hele 6,5 kilometer, og der er i alt 26 km pister du kan begive dig ud på. Alpincenteret på Norefjell er bygget op omkring en smuk fjeldtop i lige over 1100 meters højde - her kan du nyde de fantastiske udsigter på pisterne hele vejen ned til søen Krøderen.
Langrend
Hele langrendsområdet ved Norefjell vil uden tvivl ikke skuffe - her finder du nemlig et netværk på mere end 200 km langrendsløjper. Disse løjper er fantastiske for dig, som ønsker at nyde områdets smukke natur og betagende udsigter. Du kan både nyde stilheden på skovløjperne eller begive dig på ture op på højfjeldet. Uanset hvad du vælger, garanteres et langrendsområde i top klasse!
Områder til børn
Der er masser af sjove aktiviteter for børn på Norefjell! To terrænparker, tre børneområder, hurtigski, skøjtebane osv. - skiområdet har derudover sit eget aktivitetsprogram for børn igennem hele vinteren. På denne måde sikres det, at de små aldrig kommer til at kede sig! De kan derudover lege med skiområdets maskot, Nore Rein, som er opvokset på Norefjell med ski på fødderne, og som også deltager i børnenes aktiviteter på hotellet.
Norefjell skicenter
Som nævnt byder skiområdet på massevis af skønne pister, langrendsløjper og aktiviteter for alle aldre - du vil derfor bestemt ikke komme til at kede dig på en skiferie til Norefjell. Som prikken over i'et, er der et varieret udvalg af spisesteder med ski ind/ud, som du kan nyde godt af i dine pauser.
Vær opmærksom på, at Norefjell Ski & Spa er et kontantfrit hotel, og derfor ikke tager imod kontanter. De tager derimod imod alle sædvanlige betalings- og kreditkort.
Indkøbsmuligheder
Det nærmeste supermarked ligger ca. et kvarters kørsél fra hotellet i Norresund. I løbet af vinterperioden er der dog også en lille købmandsbutik i Mountain Lodge (ca. 3 kilometer fra hotellet) som har åben, hvor du kan købe de nødvendige dagligvarer.
Derudover er der et udvalg af skibutikker tæt på Norefjell Ski & Spa og på Skistua, hvor du kan købe skiudstyr i lange baner. Her kan du også få vejledning og hjælp og svar på mulige spørgsmål. Du har også her mulighed for at købe et gavekort, som både kan bruges i butikkerne til skiudlejning, skiskole og liftkort.
Skileje
På Norefjell har du adgang til topmoderne udstyr for skiløbere på alle niveauer og i alle aldre. Du er garanteret nytilberedte ski, så du altid er klar til endnu en dag på ski.
Du har mulighed for at leje ski følgende steder på Norefjell:
- Skistua - placeret centralt i byen lige ved skiløjperne
- U1 ved Norefjell Ski & Spa
- Mountain Lodge i hyttelandsbyen
- Skiloftet - placeret i bunden af alpinanlægget ved Norefri
![]() |
Skiskole
På en skiferie på Norefjell finder du nogle dygtige skiinstruktører. Der tilbydes både privatundervisning og gruppekurser i alpinski, langrend, telemarksski og snowboarding.
Der er tre mødesteder for skiskolen: På Skistua, på Norefjell Ski & Spa og ved skiliften Olaheisen tæt på Norefri.