5 anbefalinger til din sommerferie i Østrig

 

Har du også opdaget skønheden ved Østrig om sommeren? Hvis ikke, er det på tide at udforske, hvad dette vidunderlige land har at byde på. Sommerferie i Østrig er en sand drøm – tænk på de imponerende Alper, der indbyder til udfordrende vandre- og cykelture, og de idylliske bjergsøer og floder, hvor du kan slappe af i den varme sol. Landet er fyldt med charmerende byer, der oser af historie og kultur, og klimaet er helt perfekt til både aktive eventyr og afslapning for børn og voksne.

I denne guide får du 5 anbefalinger til din kommende sommerferie i Østrig, som du absolut ikke må glip af. Læs videre og lad dig inspirere af, hvad en sommerferie i Østrig kan tilbyde.

sommerferie i Østrig

1. Vandreture i Østrigs Alper

En af de bedste måder at opleve en aktiv sommerferie i Østrigs naturskønne landskab er gennem vandreture i Alperne. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, byder landet på et utal af smukke stier, som snor sig gennem grønne dale, frodige skove og i de majestætiske bjerge. Her kan du finde vandrestier, som passer til lige præcis dit erfaringsniveau. En vandreferie i Østrig giver dig mulighed for at udforske Alperne på nært hold og få en uforglemmelig oplevelse af landets naturlige skønhed.

For eksempel i Mayrhofen, Tyrol, er der et stort udbud af naturstier og lette vandreruter, som er perfekte for familier eller mindre erfarerne vandrere, uden at der bliver gået på kompromis med de storslåede udsigter og naturskønne oplevelser. Det samme er gældende for St. Anton, som er endnu en fantastisk destination til vandring i Tyrol, med lidt stejlere ruter i især Arlberg-passet. 

Hvis du søger endnu mere udfordrende vandrestier på din sommerferie i Østrig, skal du tage til området omkring Grossglockner. Disse bjergruter fører dig op i højderne, og her vil du opleve nogle spektakulære panoramaudsigter over bjergene og opleve Alpernes vilde natur. Uanset hvilken rute du vælger, vil en vandretur i Østrig give både ro og ikke mindst et storslået eventyr. En perfekt måde at opleve en aktiv sommerferie i Østrig på.

Se alle vores vandreferier i Østrig her.

2. Cykelkrydstogt langs Donau

At tage på cykelkrydstogt langs Donau er en fantastisk måde at tilbringe sommerferien i Østrig. Du cykler langs nogle af de mest populære ruter, der fører dig gennem de smukkeste regioner i landet. Undervejs kommer du forbi "The Great Loop", som byder på noget af den flotteste natur, Østrig har at tilbyde, og du får også mulighed for at opleve den imponerende valseby Wien, en af Europas smukkeste hovedstæder.

Et cykelkrydstogt på Donau stopper typisk i flere østrigske byer, såsom Melk, Wachau, Linz og Krems. Her kan du cykle igennem Wachau-dalen, som er berømt for de flotte vinmarker, gamle borge og maleriske landsbyer. Denne type sommerferie i Østrig kombinerer kultur, natur og historie på en perfekt måde, hvor du både kan nyde roen på skibets dæk og den aktive frihed på cyklen.

Hvis du skal holde sommerferie med børn i Østrig, er denne rejseform oplagt, da du selv bestemmer tempoet på cykelturene, men også hvilke seværdigheder du ønsker at se undervejs på ruten. Efter dagens cykeltur er overstået, kan du gå ombord på krydstogtskibet og nyder aftenen, imens skibet sejler videre mod næste destination på ruten. 

Se alle vores cykelkrydstogter i Østrig her.

Rejsetip: Stop og nyd den lokale mad og ikke mindst den lokale vin i Wachau-dalen.

sommerferie i Østrig sommerferie i Østrig med børn

3. Bjergeventyr i Zillertal

Zillertal, Tyrol, er et af de steder, hvor du virkelig kan mærke sommerens frihed. Her er der aktiviteter for enhver smag – både for de eventyrlystne og dem, der ønsker at slappe af i den friske bjergluft. Tag på vandreture i Alperne, cykelture gennem dalen eller en tur med svævebanen op til Ahornbahn for at nyde den storslåede udsigt. Du kan også tage en dukkert i de krystalklare bjergsøer som Zillergrund- og Schlegeis-søen, eller prøve fjeldgolf, hvor udsigten næsten er lige så fantastisk som spillet.

I hjertet af Zillertal-dalen ligger Mayrhofen, som byder på et væld af aktiviteter i den skønne natur. Fra byen kan du tage en tur med Zillertalbahn, et lille, rødt passagertog, som tager dig en tur gennem de smukke bjerge. Mayrhofen tilbyder også et stort familievenligt aktivitetscenter med alt fra minigolf til svømmebassiner, hvilket gør det til et oplagt sted for en sommerferie i Østrig med børn.

Hold sommerferie med familien i Mayrhofen på vores togrejser i Østrig.

4. Zell am See - Et eventyr i Alperne

Dette fantastiske sted kan tage pusten fra de fleste. Dette idylliske område er kendt for sine smukke bjerge, Kitzsteinhorn-gletsjeren og ikke mindst den vidunderlige Zell-sø. Herfra har du også udsigt til Østrigs højeste bjergtinder, Grossglockner, som også er et besøg værd på din sommerferie i Østrig. 

Om sommeren forvandler Zell am See sig til et vandreparadis. Snør vandrestøvlerne og udforsk de mange kilometers vandrestier i området, der fører dig gennem fantastiske landskaber. Er du mere til en cykelferie i Østrig, har Zell am See også et stort netværk af cykelruter, der passer til både begyndere og erfarne cyklister, så uanset om du vil udforske de flade stier omkring Zell-søen eller udfordre dig selv med mere krævende terræn i bjergene, er der masser af muligheder.

På Zell am Sees populære strande, såsom Seegarten og Strandbad, kan du læne dig tilbage i en liggestol og nyde den spektakulære udsigt over Alperne, imens du slipper hverdagens stress. Der er også mulighed for diverse aktiviteter på vandet ved den smukke Zell-sø, hvor det klare friske vand er perfekt til en forfriskende dukkert.

Uanset om du er til vandring, vandsport, solbadning eller bare vil nyde en rolig dag med en is i hånden, er Zell am See oplagt til en sommerferie i Østrig.

Rejsetip: Oplev den smukke Zell-sø på en cykeltur rundt om søen.

5. Oplev Bodensøen på cykel

Forestil dig at vågne op til en klar, solrig sommermorgen ved Bodensøen, hvor den spejlblanke overflade afspejler bjergene i baggrunden. Bodensøen, som ligger på grænsen mellem Østrig, Tyskland og Schweiz, er den perfekte rejsedestination for en sommerferie i Østrig.

På Østrigs kyststrækning ved Bodensøen ligger Bregenz, hovedstaden i Vorarlberg. Her kan du tage kabelbanen op til toppen af Pfänder-bjerget og nyde den fantastiske udsigt over både søen og de omkringliggende alper.

Området omkring Bodensøen er fantastisk at udforske på cykel, og du kan finde ruter, der passer til både erfarne og nybegyndere. En cykeltur gennem Bregenz’ gader giver et unikt indblik i byens historie. En tur rundt på de velholdte cykelstier omkring Bodensøen er en oplagt mulighed for at udforske området og de mange byer ved søen. Her kan du tage en pause og vaske cykelstiens strabadser af i det krystalklare vand langs de mange dedikerede svømmeområder ved søbreden.

Rejsetip: Rejser du i juli eller august, kan du deltage i Bregenz’ berømte festival, hvor Bodensøen omdannes til en teater- og operascene. En helt enestående oplevelse på din sommerferie i Østrig!

En cykelferie ved Bodensøen er et oplagt valg, hvis du skal holde sommerferie i Østrig.

sommerferie i Østrig med børn sommerferie i Østrig

Skal du holde sommerferie i Østrig med børn? Her er nogle tips:

Østrig er den perfekte destination for en sommerferie med børn. Her kan I kombinere eventyr, kultur og afslapning, og der er noget for både de aktive og de mere rolige feriegæster. Uanset om I vil udforske naturen, prøve sjove aktiviteter eller opleve landets rige historie, har en sommerferie i Østrig masser at byde på for børnefamilier.

En af de hyggelige måder at tage på sommerferie i Østrig med børn er med tog. Togrejsen gennem det imponerende landskab er både praktisk og afslappende. Børnene kan lege i kupéen, mens I kan slappe af og glæde jer til de oplevelser, der venter. Undervejs kan I nyde udsigten, og toget bliver næsten en del af ferieoplevelsen i sig selv.

Selvom Alperne måske er bedst kendt for skiløb om vinteren, er de også ideelle til en sommerferie i Østrig med børn. Her kan I tage på vandreture eller cykelture sammen i de smukke bjerglandskaber. I kan også prøve kræfter med sjove klatreparker, eller tage en pause og slappe af ved en af de forfriskende bjergsøer.

Er I til kultur og historie, er Wien et fantastisk valg til sommerferien. Besøg Schönbrunn Slot, hvor I kan udforske den fascinerende labyrint i slotshaven, eller tag en tur op i tårnet på Sankt Stefans Katedral for en betagende udsigt over byen. Wien er fuld af spændende aktiviteter, der både fanger børns og voksnes opmærksomhed.

Drømmer du om at holde sommerferie i Østrig? Find alle vores rejser til Østrig her.