Hvornår er det bedst at rejse til Grønland?

 

Grønland er en destination som ingen anden – et land med storslået natur, majestætiske isbjerge og en fascinerende kultur. Det bedste tidspunkt at rejse til Grønland afhænger af, hvilke oplevelser du prioriterer højest.

Sommeren er den mest populære sæson med lange dage, midnatssol, imponerende vandreture og fantastisk dyreliv, mens vinteren byder på et helt andet eventyr med magisk nordlys og hundeslædekørsel. Me hvad med forår og efterår? Vi dykker ned i fordele og ulemper ved de fire årstider i dette blogindlæg.

Forår (marts - maj)

Diskobugten Kangerlussuaq

Foråret i Grønland er en mellemperiode, hvor vinteren langsomt slipper sit greb, og dagene bliver længere. Sneen smelter gradvist, og temperaturen begynder at stige, men vejret kan være ustabilt med både sne, slud og tøvejr.

Fordele: 

  • Bedste tid til hundeslædekørsel – I marts og april er der stadig rigeligt med sne, men dagene er længere og mildere end om vinteren.
  • Gode chancer for nordlys – Især i marts kan du stadig opleve nordlyset, før nætterne bliver for lyse.
  • Begyndende dyreliv – Rensdyr og moskusokser bliver mere aktive, og fuglene vender langsomt tilbage.

Ulemper: 

  • Skiftende forhold - Overgangen mellem vinter og sommer kan betyde smeltende is og begrænset adgang til nogle områder.
  • Ikke helt sommer, ikke helt vinter – Mange vinteraktiviteter lukker i april, og sommeraktiviteterne er endnu ikke startet.

Sommer (juni - august)

Diskobugten Kangerlussuaq

Sommeren er den tid på året, hvor flest besøger Grønland. De lange dage med midnatssol skaber gode muligheder for udendørs aktiviteter, mens temperaturerne er mildere sammenlignet med resten af året. Landskabet forvandles fra vinterens sneklædte vidder til grønne dale, og dyrelivet er særligt aktivt.

Det er også højsæson for turisme, hvilket betyder et større udvalg af ture og oplevelser. For dem, der ønsker at udforske naturen, er sommeren perfekt til vandreferie til Grønland, hvor man også kan nyde sejlture og andre udendørs aktiviteter.

Fordele:

  • Midnatssol – lange dage betyder mere tid til oplevelser.
  • Fantastiske vandreture – De snefri fjelde byder på spektakulære udsigter og smukke grønne landskaber.
  • Sejlture blandt isbjerge – Mulighed for at opleve kælvende gletsjere og sejle mellem isbjerge i de dybblå fjorde.
  • Rigere dyreliv – Sommeren er den bedste tid at spotte hvaler, rensdyr, og et utal af fuglearter.
  • Milde temperaturer – behagelige rejseforhold sammenlignet med vinteren.
  • Flere ture og arrangementer – Sommeren er højsæson for turisme, og derfor tilbydes der et større udvalg af ture og aktiviteter.

Ulemper:

  • Højere rejseaktivitet – Større efterspørgsel på overnatning og ture.
  • Ingen nordlys - På grund af midnatssolen kan nordlys ikke ses om sommeren.
  • Uforudsigeligt vejr – Selvom temperaturerne er højere, kan vejret skifte hurtigt med tåge, regn og kølige vinde.

Efterår (september - november)

Diskobugten Kangerlussuaq

Efteråret i Grønland er en overgangsperiode, hvor fjeldene får gyldne og rødlige nuancer, mens temperaturerne gradvist falder. Dagene bliver kortere, og mange af sommerens aktiviteter afsluttes i takt med, at vejret bliver mere skiftende. Samtidig bringer de mørkere nætter nordlyset tilbage

Fordele: 

  • Gode muligheder for nordlys – Efterårets mørke nætter giver de første klare kig til nordlyset.
  • Bedste tid til jagt og fiskeri – Grønlandsk jagttradition er stærk i denne periode, og det er også en god tid for fiskeri.
  • Færre turister – Efter sommerens højsæson falder antallet af besøgende, hvilket giver en anderledes oplevelse.

Ulemper:

  • Mere skiftende vejr – Vejret kan skifte hurtigt mellem sol, regn, sne og storm.
  • Afslutningen på sommersæsonen – Mange sommeraktiviteter, som sejlture, lukker ned i slutningen af september.
  • Kortere dage – Dagene bliver hurtigt kortere, især i november, hvor mørket begynder at dominere.

Vinter (december - februar)

Kangerlussuaq Kangerlussuaq

Vinteren i Grønland er præget af lave temperaturer, korte dage og lange nætter. I de nordligste områder er der polarnat i en periode, hvor solen slet ikke står op. Til gengæld giver mørket gode betingelser for at se nordlys.

Vinteren er også den tid, hvor sneen dækker landskabet, hvilket gør det muligt at opleve vinteraktiviteter som hundeslædekørsel, isfiskeri og sneklædte fjelde.

Fordele:

  • Hundeslædekørsel – En autentisk grønlandsk oplevelse, hvor du kan glide gennem de snedækkede landskaber trukket af ivrige slædehunde.
  • Nordlys – De lange mørke nætter giver optimale betingelser for at opleve det spektakulære nordlys.
  • Isfiskeri – En unik og rolig oplevelse.
  • Storslåede snelandskaber – Grønlands vinterlandskab er enestående smukt og skaber en magisk atmosfære.

Ulemper:

  • Ekstreme kolde temperaturer – Vinteren kan være meget kold, især inde i landet og i de nordlige områder.
  • Kortere dage – I de mørkeste måneder er der kun få timers dagslys, hvilket begrænser udendørs aktiviteter.
  • Vejrafhængig transport – Flyafgange og sejlruter kan påvirkes af vejret, hvilket kan gøre rejsen mere uforudsigelig. Nogle områder kan være sværere at nå på grund af is og sne.

Rejs til Grønland året rundt

Hver årstid i Grønland byder på unikke oplevelser, fra sommerens lyse nætter og vandreeventyr til vinterens magiske nordlys og hundeslædekørsel. Selvom vinteren er den primære sæson for hundeslædekørsel, er det stadig muligt at opleve, da det om sommeren tilbydes på hjul i stedet for på sne, hvilket giver en alternativ, men stadig autentisk oplevelse. 

For de fleste turister er sommeren den bedste tid at rejse til Grønland, da den byder på de mest alsidige oplevelser og behagelige temperaturer, især hvis man ønsker en aktiv ferie med mulighed for at vandre i fjeldene, sejle blandt isbjerge og opleve det rige dyreliv under den betagende midnatssol.

Hos Ruby Rejser tilbyder vi en bred vifte af rejser til Grønland, særligt i sommermånederne. Uanset om du drømmer om en forlænget weekend i Nuuk, luksuriøs glamping i den vilde natur eller en rejse, der lader dig opleve essensen af Grønland, har vi noget for dig.

Læs mere om vores spændende rejser til Grønland her, eller kontakt os her for at få hjælp til at planlægge din rejse til Grønland.