Nord for polarcirklen ligger Grønlands største bugt, Diskobugten. Helt heroppe finder du en enestående natur, der er i konstant forandring og bevægelse med enorme vidder, himmelfavnende fjelde og storslåede isbjerge, som i roligt tempo flyder rundt i isfjorden. Efter et par skønne dage i hovedbyen Ilulissat venter et ophold i Qeqertarsuaq på Diskoøen. En følelse af at være på kanten af verdenen indtræffer, når man udforsker det lille samfund og de uberørte landskaber, som på én gang er både rå og skrøbelige. Hen mod slutningen af rejsen venter endnu et højdepunkt; en overnatning i den episke Eqi Lodge foran den kælvende gletsjer Eqi. Langt væk fra civilisationen, hvortil hverken masseturisme eller WiFi har fundet vej, kan I nyde synet, og ikke mindst lyden, af gletsjerens kælvning, mens I indfanger nuet uden forstyrrelser fra omverdenen. Rejs med til Grønland og mærk på egen krop, hvorfor det store land af is er noget ganske særligt.
Ilulissat og Diskobugtens herligheder
Grønland | Rejs på egen hånd
Det bedste af Nordgrønland forenes på denne rejse. Sejl mellem gigantiske isbjerge, mens du spejder efter hvaler og hører brag fra Eqi-gletsjeren, når store stykker is brækker af og falder i vandet med kraft.
Det kan du glæde dig til
Dagsprogram
Dag 1 - Ilulissat
Fra Danmark flyver I direkte til Nuuks nye internationale lufthavn, hvorfra I flyver videre med indenrigsfly til Ilulissat. I lufthavnen bliver I mødt af en chauffør, som kører jer til Hotel Icefjord, hvor I har rejsens første to overnatninger. Hotellet har en hel unik beliggenhed ud til den fantastiske isfjord også kaldet Diskofjorden, hvor tusindvis af isbjerge i forskellige størrelser og former flyder rundt. På hotellet kan der tilkøbes deluxe-værelser med balkon og skylight. Om aftenen er der 2-retters velkomstmiddag på hotellet.
Dag 2 - Oplevelser i Ilulissat
I har god tid til at udforske Ilulissat, som er hjem for ca. 4500 fastboende, samt de omkringliggende landskaber. I kan f.eks. besøge Isfjordcenteret, som åbnede i 2021. Her er spændende udstillinger om området og Arktis. Polarforsker Knud Rasmussens barndomshjem er i dag indrettet som Ilulissat Museum, hvilket klart er et besøg værd - lige som Kunstmuseet også er.
Området omkring Ilulissat byder også på nogle glimrende vandreruter. Gul rute på ca. 3 km. følger pynten rundt ved Isfjeldsbanken og når ud til mundingen af isfjorden. En flot tur med den ene panoramaudsigt efter den anden. Den blå rute på 7 km. går gennem Ilulissats smukke bagland og følger isfjorden med udsigt til isbjerge og fjelde. Turen kommer også forbi den historiske bosættelse Sermermiut, hvor inuitterne har boet i mere end 4000 år. Den orange rute på 22 km er den mest krævende. Turen går forbi lufthavnen til bygden Oqaatsut. Turen kan evt. afsluttes med en sejltur tilbage til Ilulissat. Husk aldrig at tage på vandretur alene, hotellet kan henvise til organiserede vandreture med guide.
I løbet af opholdet kan I desuden tilkøbe følgende udflugter:
(Vi anbefaler at tilkøbe udflugterne hjemmefra, da vi ellers ikke kan garantere plads)
- Helikoptertur til indlandsisen - 1 ½ time (1. juli - 30. september)
Tag med på en spektakulær helikoptertur til den grønlandske indlandsis og oplev naturens kræfter helt tæt på. I flyver ud mellem de gigantiske isfjelde og lander ved Sermeq Kujalleq, den imponerende gletsjer, der er en af de mest aktive på den nordlige halvkugle.
Under flyvningen vil I få en enestående udsigt til de dramatiske isformationer og det episke landskab. Sermeq Kujalleq er ikke kun et naturvidunder - det er også et vigtigt forskningsområde for klimaforskere, der undersøger, hvordan gletsjeren bidrager til indlandsisens massetab.
Når vi lander ved kanten af indlandsisen, åbner sig et betagende panorama over gletsjerlandskabet, hvor I får 30 minutter på fastlandet til at tage oplevelsen ind. Her vil I få indsigt i gletsjerens betydning for klimaet, mens I nyder den friske og rene luft og den helt unikke atmosfære.
En helikoptertur er en oplevelse i sig selv, og sammen med den storslåede natur gør det denne tur til en sand klassiker. Pris pr. person kr. 4.495,-
- Isfjordssejlads - 2 ½ timer
Smuk sejltur i Diskobugten blandt de smukkeste isbjerge i Grønland. Ilulissats isbræ Sermeq Kujalleq blev i 2004 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dagligt strømmer der millioner tons is fra isbræen gennem isfjorden, hvilket gør at fjorden konstant er i bevægelse. At sejle blandt de enorme isbjerge er en oplevelse for livet.
Sejlturen er med guide og inklusiv en forfriskende cocktail. Pris kr. 698,- for voksne og 348,- for børn (2-11 år).
- Hvalsafari - 3 timer (medio juni - medio september)
I løbet af sommeren flokkes hvaler i Diskobugten. Pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler er blandt de hvaler, I har mulighed for at se boltre sig i det kolde vand på denne tur. I sejler mellem isbjerge i selskab med en lokal guide, som vil fortælle om de majestætiske dyr. Skibet er løbende i kontakt med lokale fiskere, som hjælper med at lokalisere hvalerne.
Hvalsafarien, som også inkluderer kaffe og te undervejs, koster kr. 1.198,- for voksne og 598,- for børn (2-11 år).
Udflugter kan afholdes på både dag 2, 5 og 7 (aften).
Dag 3 - Sejltur til Diskoøen
Fra morgenstunden sejler I fra Ilulissat til Qeqertarsuaq. Turen tager ca. 2 ½ timer. Mens I sejler, kan I nyde den fantastiske udsigt over havet med de gigantiske isbjerge, inden Diskoøens klippefyldte kyster dukker op i horisonten. I går i land i Qeqertarsuaq og bliver indkvarteret i to nætter på byens eneste hotel, Hotel Disko Island. Hurtigt bemærker I, at Diskoøen er meget anderledes end resten af Grønland, og man fornemmer straks den vulkanske oprindelse. Her er sorte sandstrande med smukke isfragmenter, frodig vegetation, multiformede basaltformationer og høje sort-røde bjerge. Selve byen er hjem for ca. 850 indbyggere og er utrolig hyggelig og autentisk. Her finder man bl.a. Vorherres Blækhus, som er karakteristisk ottekantet kirke, og verdens måske smukkest beliggende fodboldbane.
Om aftenen er der 2-retters middag på hotellet.
Dag 4 - Udforsk Diskoøen
Dagen er dedikeret til at udforske Qeqertarsuaq og de omkringliggende landskaber. I havet omkring byen er der et enestående dyreliv, og der er gode muligheder for at se hvaler dukke op i overfladen inde fra land. I finder også flere velafmærkede vandreruter af forskellige længder. Bl.a. kan man vandre til det smukke vandfald ved Qorlortorsuaq.
Har I mod på en længere tur, kan I prøve kræfter med en tur til Lyngmark-gletsjeren. Vi anbefaler desuden, at I besøger hotellets hjemmeside, hvor man kan booke forskellige vandreture med guide, kajakture, isbadning og sauna. Se mere på www.hoteldiskoisland.com.
Om aftenen er der 2-retters middag på hotellet.
Dag 5 - Ilulissat
Midt på formiddagen sejler I tilbage til Ilulissat, hvor I ankommer ved 13-tiden. I vender tilbage til Hotel Icefjord, hvor I skal overnatte i nat. I har resten af dagen til rådighed til at udforske byen, landskaberne eller til at tage på udflugter.
Dag 6 - Glacier Lodge Eqi
Midt på formiddagen begynder turen mod Glacier Lodge Eqi, som er beliggende 80 km. nord for Ilulissat. I sejler ca. 3,5 timer op igennem Diskobugten forbi flotte isbjerge, forrevne fjeldsider og små bygder, og måske endda i følgeskab med sæler og hvaler. I når frem til Eqi-gletsjeren, hvor der er et ca. 2-timers frokoststop foran gletsjerfronten. Den 3 km. brede mur af is er imponerende, og gang på gang høres en knasende lyd efterfulgt af et brag, når kæmpe isstykker brækker af gletsjeren og styrter mod havet med stor kraft.
Ved 15-tiden er I fremme ved lodgen, hvor I indkvarteres i jeres private hytte med udsigt til gletsjeren. I kan nyde resten af dagen med en vandretur inklusive guide til deltaet (ca. 4 km/3 timer, kr. 350,-), en tur i sauna (kr. 200,-) eller blot siddende på jeres private terrasseplateau og nyde udsigterne og gletsjerens lyde. Om aftenen er der middag i Café Victor. Turen til Glacier Lodge Eqi er ikke for gangbesværede. Ekstraaktiviteter tilmeldes og betales på destinationen.
Dag 7 - Vandretur til gletsjer-morænen inkl. let frokost
Efter morgenmaden kan man deltage i en gratis vandretur inklusive guide og let frokost til gletsjermorænen. På turen, som er ca. 12 km/5 timer, kommer I forbi gamle levn fra de ekspeditioner, som har fundet sted i området. I passerer også et brusende vandløb og kommer forbi en smuk lagune. Efter en stejl stigning op til på morænen står I pludselig lige ved siden af den enorme gletsjerfront. Her kan I holde en velfortjent frokostpause, mens I nyder udsigten.
Midt på eftermiddagen sejler I tilbage til Ilulissat, hvor I ankommer ca. 18:30. Her venter en sidste nat på Hotel Icefjord.
Dag 8 - På gensyn Grønland
Fyldt op med store oplevelser og indtryk tager I afsked med Ilulissat og Diskobugten. I flyver via Nuuk tilbage til Danmark.
Indkvartering
I Ilulissat bor I på det flotte Hotel Icefjord , som har en helt unik beliggenhed ned til isfjorden.
På Diskoøen bor I på det charmerende Hotel Disko Island , som er byens eneste hotel.
I Glacier Lodge Eqi bor I i idylliske hytter med udsigt til den kælvende gletsjer Eqi - og med sin beliggenhed overfor gletsjeren bor man ganske enkelt i første række til et af naturens største shows.
*Forbehold for ændring af indkvartering til hotel af tilsvarende standard.
Transport
Forventede flytider:
Fra København
København → Nuuk → Ilulissat Kl. 10.00-16.05
Nuuk → København Kl. 13.45-21.25
Fra Aalborg 16/6 - 25/8
Aalborg → Nuuk → Ilulissat Kl. 08.00-15.20
Ilulissat → Nuuk → Aalborg Kl. 08.00-16.30
Fra Aalborg øvrige datoer
Aalborg → København → Nuuk → Ilulissat Kl. 06.00-16.05
Ilulissat → Nuuk → København → Aalborg Kl. 08.00-23.30
Vigtigt at vide:
Der kan forekomme ændringer i flyruter og -tider. Sker dette, så informerer vi dig hurtigst muligt.
Alle angivne tider er lokale. Bemærk, at Grønland er 3 timer bagefter dansk tid.
Lufthavnstransfer i Nuuk:
Ved ankomst til Nuuk Lufthavn kan man tage shuttlebussen til hotellerne i Nuuk og tilsvarende tilbage til lufthavnen. Turen tager ca. 15 minutter og koster 95 DKK pr. person pr. vej. Shuttlebussen holder foran terminalsbygningen. Se mere på https://www.greenlandexcursions.net/
Taxa fra lufthavnen til centrum koster ca. 180 DKK.
Vejr og klima
![]()
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 25: Startdato 16.06.2026 varighed 7 nætter | Fra 28.998,- DKK |
Uge 26: Startdato 23.06.2026 varighed 7 nætter | Fra 28.998,- DKK |
Uge 27: Startdato 30.06.2026 varighed 7 nætter | Fra 29.998,- DKK |
Uge 28: Startdato 07.07.2026 varighed 7 nætter | Fra 29.998,- DKK |
Uge 29: Startdato 14.07.2026 varighed 7 nætter | Fra 29.998,- DKK |
Uge 30: Startdato 21.07.2026 varighed 7 nætter | Udsolgt |
Uge 31: Startdato 28.07.2026 varighed 7 nætter | Fra 29.998,- DKK |
Uge 32: Startdato 04.08.2026 varighed 7 nætter | Fra 29.998,- DKK |
Uge 33: Startdato 11.08.2026 varighed 7 nætter | Fra 29.998,- DKK |
Uge 34: Startdato 18.08.2026 varighed 7 nætter | Fra 28.998,- DKK |
Uge 35: Startdato 25.08.2026 varighed 7 nætter | Fra 28.998,- DKK |
Uge 36: Startdato 01.09.2026 varighed 7 nætter | Fra 28.998,- DKK |
Uge 37: Startdato 08.09.2026 varighed 7 nætter | Fra 28.998,- DKK |
Praktiske informationer
Prisen inkluderer:
- Direkte fly t/r fra København eller Aalborg (tilllæg) til Nuuk
- Indenrigsfly t/r fra Nuuk til Ilulissat
- 20+5 kg. bagage på flyrejser
- Mad ombord på udenrigsfly
- 4 nætter på hotel i Ilulissat
- 2x nætter på hotel i Qeqertarsuaq
- 1 nat på Glacier Eqi Lodge
- 7x morgenmad
- 2x frokost (Glacier Eqi Lodge)
- 4x aftensmad
- Sejltur fra Ilulissat til Qeqertarsuaq og retur
- Vandretur med guide til gletsjer-morænen
Mulige tilkøb:
- Udflugter
Afbestilling- og rejseforsikring
Prisen inkluderer ikke:
Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK
- Hotelskat pr. 01.01.2026 - 30,- DKK pr. nat
I Grønland bestemmer naturen og vejret
Sommeren i Grønland er ofte tør og med meget sol, mens vinteren er kold at klar med masser af sne. Men vejret i Grønland er også lunefuld og omskiftelig. Det er ikke unormalt, at solen det ene øjeblik skinner højt på himlen, hvorefter en tåge pludselig ildhyller alt i en grå dis, eller en storm melder sin ankomst. Dette kan forstyrre flytrafikken og udflugter.
Det er derfor vigtigt, at man som besøgende i Grønland har forståelse for, at rejseplanenerne kan ændre sig. Nogle gange må man ty til plan B eller sågar plan C. Det kan kræve tålmodighed og forståelse, men det er samtidig en del af charmen og oplevelsen, når man rejser i Arktis.










