Pakkerejser til Grønland

Vi har indkapslet det bedste af Grønland

Oplev Grønlands vilde skønhed på vores pakkerejser – fra glamping dybt inde i fjorden til isfjordsejlads og hvalsafari. Tag på dit livs arktiske eventyr og udforsk verdens største ø med natur og kultur i særklasse.

Dit arktiske eventyr venter i Grønland

På Grønland venter storslåede fjorde, majestætiske isbjerge og en rig inuitkultur, der lever videre i de farverige bygder. Her finder du et fascinerende dyreliv både til lands og til vands, hvor isbjørne, pukkelhvaler, rensdyr og havørne er en naturlig del af landskabet. Den arktiske vildmark byder på en unik ro og skønhed, som gør hvert øjeblik til en mindeværdig oplevelse – fra de isblå gletsjere til de stille, klare fjorde, hvor havet spejler himlen.

Vores pakkerejser til Grønland tager dig til de mest fascinerende destinationer, nøje udvalgte hoteller og spændende udflugter, så du får den fulde oplevelse af en af verdens mest spektakulære øer. Oplev sommer i Grønland, når landskabet forvandles til grønne dale og blomstrende enge – perfekt til vandreture, kajakroning og hvalsafari. Tag også del i Grønlands historie i hovedstaden Nuuk, hvor museer, kunstgallerier og markeder giver et indblik i landets levende kulturarv.

Vælg din drømmerejse blandt vores pakkerejser til Grønland. Uanset om du vil opleve en helikoptertur over gletsjere, en bådtur mellem isbjerge eller luksuriøs glamping ved en fjord, har vi oplevelserne, der gør din grønlandsrejse uforglemmelig. Udforsk alle vores pakkerejser til Grønland her på siden og lad dig inspirere til dit livs arktiske eventyr på verdens største ø.

Læs mere
Side
per side

Items 1-10 of 11

Pakkerejse til Grønland | 5 dage i Nuuk

Nuuk, Grønlands farverige hovedstad, hvor byens puls møder naturens mægtige ro. En perlerække af oplevelser venter, fra natur og kultur til shopping og kunst, byens charme skinner igennem overalt.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
  • 7 nætter
Forespørg
Oplevelsesrejse til Grønland | Rejs i juni, juli og august 2025

Nuuk, en af verdens mindste hovedstæder, er proppet med kunst, kultur og seværdigheder. Glæd dig også til at opleve den smukke Nuuk-fjord, som rummer både isbjerge, hvaler og fantastiske fjeldpanoramaer.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra Aalborg
  • 3-7 nætter
Forespørg
Oplevelsesrejse til Grønland | Rejs i juni, juli og august 2025

Oplev en af verdens mindste hovedstæder på denne rejse. På trods af sin størrelse, så er Nuuk proppet med kunst, kultur og seværdigheder. Glæd dig også til et unikt glamping-ophold ved den smukke Nuuk-fjord.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra Aalborg
  • 3-4 nætter
Forespørg
Grønland | Gruppevandreferie med dansktalende rejseleder | Sværhedsgrad 3-4

Oplev naturens vildeste sider på vandretur i Grønland. Bo i telt og glamping, og udforsk Nuuk med dens spændende historie og unikke kultur, mens du nyder den betagende udsigt over fjorde og fjeld.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra Aalborg
  • 4 nætter
Forespørg
Pakkerejse til Grønland | 8 dage omkring Nuuk og Sisimiut

Grønlands vinterlandskaber venter med nordlys, sneklædte fjorde og hundeslædetur i Nuuk og Sisimiut. Oplev et hav af spændende udflugter, der bringer dig tæt på Grønlands natur, kultur og traditioner.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
  • 7 nætter
Forespørg
Pakkerejse til Grønland | 8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Tag med på denne bestsellerrejse fra moderne Nuuk til Ilulissat's UNESCO-beskyttede isfjorde. Udforsk Grønlands vinterlandskaber, nordlys og flotte fjorde fra hundeslæden, snescooteren eller til fods.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
  • 7 nætter
Forespørg
Pakkerejse til Grønland | 8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Oplev Grønlands magi med en rejse til Nuuk og Ilulissat der byder på midnatssol og sejlture blandt imponerende isfjorde. Oplev spændende lokalguider, der deler deres viden og kærlighed til landet.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
  • 7 nætter
Forespørg
Grønland | Gruppevandreferie med dansktalende rejseleder | Sværhedsgrad 3-4

Udforsk Grønlands unikke seværdigheder på denne gruppevandretur hvor du bl.a. skal overnatte i glampingtelt i naturskønne omgivelser. Oplev Europas mindste hovedstad Nuuk og glæd dig til til udflugter i rå natur.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra Aalborg
  • 7 nætter
Forespørg
Oplevelsesrejse til Grønland | Rejs i juni, juli og august 2025

Vi har indkapslet det bedste af Grønland. Fra Nuuk, med sin rige historie og imponerende fjordsystem rejser I nordpå til Ilulissat, hvor Diskobugten, tusindvis af isbjerge og gudesmuk natur venter på at blive udforsket.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra Aalborg
  • 7 nætter
Forespørg
Pakkerejse til Grønland | 8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Oplev Grønlands specielle natur fra verdens næststørste fjordsystem ved Nuuk til de enorme isbjerge i Ilulissat. Rejs gennem storslåede landskaber og oplev Grønlands moderne og traditionelle liv på tæt hold.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
  • 7 nætter
Forespørg

Hvad kan du forvente af vores pakkerejser til Grønland?

Hos os finder du pakkerejser til Grønland, som er nøje sammensat for at vise dig det bedste af denne fascinerende ø. Her er du garanteret et mindeværdigt eventyr blandt Grønlands dramatiske natur og unikke kultur. Fælles for vores pakkerejser til Grønland er, at du flyver direkte mellem Aalborg og Nuuk og får et skræddersyet dagsprogram med udvalgte hoteller og en række spændende oplevelser. Morgenmad er typisk inkluderet hver dag samt visse andre måltider, som giver en smagsprøve på grønlandske specialiteter.

Vores rejser til Grønland giver dig en unik mulighed for at opleve denne magiske ø på forskellige måder. Vi tilbyder rundrejser, hvor du på samme tur kan opleve hovedstaden Nuuk og den storslåede fjord, der omgiver byen, og derfra rejse videre til Grønlands vestkyst. Her sejler du blandt majestætiske isbjerge og oplever fjordene og gletsjerne fra både båd og helikopter. Vestkysten er ikke kun kendt for sin natur, men også for sin rige kulturhistorie, hvor du kan dykke ned i Grønlands arv og samtidig nyde omgivelserne.

Du kan også vælge en pakkerejse til Grønland, der kombinerer eventyr med komfort, som luksuriøs glamping ved Nuuk-fjorden. Her kan du overnatte i smukt indrettede telte midt i den grønlandske natur med panoramaudsigt over fjorden og bjerge. Forestil dig at vågne op til en morgen i fredfyldt stilhed, hvor fjordens blide bølger og den klare, arktiske luft skaber en helt særlig ro.

Skræddersy din pakkerejse til Grønland

Du har mulighed for at sammensætte din egen drømmerejse til Grønland og opleve denne storslåede ø på dine præmisser. Vores pakkerejser til Grønland fungerer som et fleksibelt skelet, der giver dig frihed til at vælge præcis de oplevelser og udflugter, der interesserer dig mest. Ønsker du at komme tæt på de imponerende gletsjere, udforske fjordene eller opleve det unikke arktiske dyreliv? Uanset hvad, kan vores pakkerejser til Grønland tilpasses dine ønsker.

Ønsker du blot en afslappende rejse uden planlagte udflugter, kan du også vælge kun at købe flybilletter til Grønland. Vores direkte fly fra Aalborg til Nuuk afgår to gange om ugen i sommeren 2025, hvilket gør det nemt at planlægge en fleksibel rejse på dine vilkår.

Lille idyllisk by tæt på Sissimut Kajaktur i Grønland på tur med Hurtigruten Smuk solopgang i Grønland

3 grønlandske destinationer til bucketlisten

Nuuk

Nuuk, Grønlands hovedstad, byder på en fascinerende blanding af moderne byliv og enestående natur. Vores pakkerejser til Grønland giver dig mulighed for at opleve denne spændende by, som ligger ved den imponerende Nuuk-fjord og tilbyder en kombination af farverige bygninger, moderne arkitektur, historiske seværdigheder og dramatiske fjordlandskaber. For de eventyrlystne er Nuuk også en port til det nærliggende vildnis, hvor du kan tage på vandreture i fjeldene og opleve Grønlands rige dyreliv. En bådtur på fjorden giver dig mulighed for at opleve Grønlands storslåede natur, hvor du kan spotte sæler, der elegant svømmer gennem det krystalklare vand.

Byen har en levende kulturel scene med museer og gallerier, der afspejler Grønlands historie og kunst. Grønlands Nationalmuseum fremviser en fascinerende samling af grønlandske artefakter og kunstværker, mens Kulturhuset Katuaq tilbyder alt fra biograf til spillested og caféer. Naturinstituttet i Nuuk giver derudover et spændende indblik i klimaforandringerne og deres indvirkning på Grønland, hvilket gør byen til et vigtigt stop på vores pakkerejser til Grønland. På byens markeder og caféer får du mulighed for at smage traditionel grønlandsk mad og møde byens venlige indbyggere.

Ilulissat

Ilulissat, også kendt som Jakobshavn, er Grønlands tredjestørste by og en af landets mest populære rejsemål. Byen ligger smukt ved Diskobugten og er verdenskendt for sine enorme isbjerge, som majestætisk driver ud fra den berømte Ilulissat Isfjord. Denne fjord er et naturvidunder uden sidestykke og har opnået UNESCO-Verdensarvstatus. Fjorden strækker sig 40 kilometer ind i landet og fyldes med isbjerge, der kælves fra en af verdens mest aktive gletsjere. På vores pakkerejser til Grønland kan du udforske denne storslåede isfjord enten til fods på vandreture langs fjordens kant, hvor du kan komme tæt på de knagende isbjerge, eller på bådture, hvor du får en vild udsigt over landskabet fra vandsiden.

I Ilulissat kan du også opleve en rig og levende grønlandsk kultur. Farverige huse, charmerende bygder og en gæstfri befolkning skaber rammerne for en dyb indsigt i det grønlandske hverdagsliv. Uanset om du vandrer langs den ikoniske isfjord eller nyder en kaffemik med de lokale, vil Ilulissat give dig en særlig blanding af storslået natur og autentisk kultur.

Diskobugten

Diskobugten på Grønlands vestkyst er et af landets mest imponerende naturområder og kendt for sine enorme isbjerge, der driver fra Ilulissat Isfjord ud i havet. Disse isbjerge, kælvet fra en af verdens mest aktive gletsjere, skaber et dramatisk landskab med majestætiske ismasser, der glider gennem det dybblå vand. Bugten byder også på et rigt dyreliv, hvor du kan spotte pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler. Med sin betagende natur, farverige bygder og kultur forankret i Grønlands historie, er Diskobugten et helt særligt rejsemål på en tur til Grønland.

På vores pakkerejser til Grønland kan du deltage i forskellige udflugter i Diskobugten, såsom sejlture blandt de kolossale isbjerge og besøg ved den kælvende gletsjer Eqip Sermia. Vil du opleve det arktiske dyreliv, er en hvalsafari i isfjorden, blandt de majestætiske havdyr, en helt særlig oplevelse.

Diskobugten er ideel for eventyrlystne med muligheder som fisketure og vandreture i de omkringliggende fjelde. Især i sommermånederne blomstrer området op, og landskabet fyldes med liv, både til lands og til vands. Her har du chancen for at opleve Arktis på en måde, som du ikke finder andre steder.

Oplevelser og udflugter på vores pakkerejser til Grønland

Grønland er hjemsted for nogle af verdens mest spektakulære naturfænomener og oplevelser, som fortjener en plads på enhver eventyrers bucketliste. På vores pakkerejser til Grønland får du mulighed for at opleve flere af disse vidundere.

Isfjordssejlads

Grønlands isfjorde er noget helt særligt. Især Diskobugten imponerer med sine kæmpe isbjerge, der roligt flyder gennem det klare vand, som resultatet af årtusinders gletsjeraktivitet. Når du sidder ombord på båden og ser de gigantiske isbjerge glitre i solen, mærker du virkelig, hvor storslået naturen kan være. Det er en oplevelse, der fylder dig med en følelse af ro og ærefrygt.

Arktisk dyreliv og hvalsafari

En af de mest magiske oplevelser, du kan få på vores pakkerejser til Grønland, er hvalsafari. Fra juni til september er hvalerne særligt aktive i de arktiske farvande, og du får mulighed for at se disse majestætiske væsner på tæt hold. Forestil dig at stå på dækket af en båd og se en pukkelhval springe op af vandet med en elegant bevægelse – et syn, der efterlader dig i ærefrygt over naturens storhed.

Men Grønlands dyreliv er meget mere end hvalerne. På land kan du være heldig at møde flokke af moskusokser, der vandrer gennem den grønlandske tundra, eller få et glimt af den majestætiske isbjørn, der færdes langs kysten. Havørne, med deres imponerende vinger, svæver ofte højt oppe i den kolde, klare luft og giver et betagende syn, der kun forstærker den magiske oplevelse af Grønlands vilde natur.

Hvalsafari i Grønland Kajaktur i Grønland Vandreferie i Grønland

Kulturelle oplevelser

Mødet med de lokale grønlændere er noget, du vil huske længe. Vores pakkerejser til Grønland giver dig mulighed for at få et indblik i deres dagligdag, deres gæstfrihed og historier om livet i en af verdens mest barske, men smukke egne. At smage traditionelle retter som fiskesuppe og tørret fisk tilføjer endnu en dimension til din rejse og giver en forståelse for den måde, naturen påvirker kulturen på.

Særligt hovedstaden Nuuk byder på en række unikke kulturelle oplevelser, der giver dig indsigt i Grønlands historie og kunst. Besøg Grønlands Nationalmuseum, hvor du kan dykke ned i øens rige kulturarv og gamle traditioner. I Katuaq Kulturhus kan du opleve moderne grønlandsk kunst, musik og teater, som på smukkeste vis afspejler samspillet mellem fortidens arv og nutidens liv. 

Vandreture og ekspeditioner

Sommeren i Grønland er noget særligt. Når sneen smelter, forvandles landskabet til grønne dale og blomsterfyldte enge, som bare venter på at blive udforsket. Vandreture her giver dig chancen for at komme tæt på naturen, tage en dyb indånding af den friske luft og nyde den storslåede udsigt, der folder sig ud for hvert skridt, du tager. På vores pakkerejser til Grønland kan du bl.a. tage med på en betagende vandretur til Kuanninnguit, hvor en lokal guide fører dig gennem Nuuks smukke baghave og deler sin viden om området.

Kajakroning

På flere af vores pakkerejser til Grønland er det også muligt at prøve kræfter med kajakroning i det arktiske farvand. Der er noget magisk ved at glide lydløst gennem vandet i en kajak og opleve Grønland fra en anden vinkel. Vandet spejler himlen, og de omkringliggende bjerge og isbjerge skaber en kulisse, som ikke findes andre steder.

Book dine grønlandsrejser hos Ruby Rejser

Hvis du drømmer om, at din næste ferie skal gå til Grønland, er vi det rette rejsebureau for dig. Vi er specialister i at skabe aktive rejseoplevelser, der bringer dig tættere på storslået natur og fascinerende kultur. Og hvis du bor i Nordjylland, bliver det endnu nemmere at komme afsted. Fra 2025 tilbyder vi nemlig direkte flyvninger fra Aalborg til Nuuk flere gange om ugen i sommermånederne.

Vores udvalg af pakkerejser til Grønland er omhyggeligt sammensat, så du får mulighed for at opleve det bedste, øen har at byde på. Fra at sejle blandt de glitrende isbjerge på en isfjordssejlads og udforske dramatiske vandrestier til at deltage i møder med de lokale og lære om deres hverdag og traditioner – vi sørger for, at din rejse er fuld af oplevelser, der vil sætte sig i hukommelsen. 

Foretrækker du at planlægge din egen rejse, kan vi også hjælpe med flybilletter, så du har friheden til at sammensætte din helt personlige rejse. Uanset om du vælger en pakkerejse eller arrangerer din tur selv, er vi her for at gøre din rejse til Grønland så enkel og mindeværdig som muligt.