Bestil

Rundrejse i Irland og Nordirland

Den smaragdgrønne ø med dansk rejseleder

Tag med på vores rundrejse til den grønne ø Irland og oplev landets idylliske landsbyer, vilde natur og barske historie. Glæd dig også til at opleve Nordirland, som er både kontrastfyldt og fascinerende.

In stock
Travel Code
KUL-IR-001

Det kan du glæde dig til

down v arrow

En rundrejse på Europas tredjestørste ø, Irland, er et møde med en spændende keltisk kultur, enestående landskaber og en venlig lokalbefolkning, som på trods af mange trængsler gennem tiderne er imødekommende og stolte. Fra den splittede by Belfast rejser vi gennem Nordirland og hører historierne om det konfliktfyldte land. Langs den irske vestkyst stifter vi bekendtskab med naturfænomenerne Ring of Kerry og Connemara, inden vi afslutter rejsen i pulserende Dublin. Undervejs har vi krydret rejsen med besøg ved flotte seværdigheder, gylden whisky, traditionel folkemusik og naturligvis riverdance. 

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1: Belfast 
Vi flyver direkte til Dublin, hvorefter vi kører i bus i ca. 2 timer til Nordirlands hovedstad, Belfast, hvor vi indkvarteres centralt i byen.

Dag 2: Belfast, Giants Causeway, Bushmill Whisky
Fra morgenstunden oplever vi Belfast. Byen er i særdeleshed kendt for de mange gavlmalerier, som skildrer en blodig tid med mange års kampe mellem katolikker og protestanter. Vi følger dernæst kystvejen til Giants Causeway, som er et fantastisk naturfænomen med tusindvis af basaltsøjler dannet af lava – et imponerende syn! I den lille landsby Bushmill besøger vi verdens ældste whiskydestilleri, hvor der er mulighed for en smagning (ca. £ 15,00), inden vi returnerer til Belfast. Alt efter hvad tiden tillader, vil det være muligt at besøge det imponerende Titanic-museum (ca. £ 25,00), som på fantastisk vis fortæller historien om det enorme skibs historie og tragiske forlis.

Dag 3: Londonderry – Mayo 
Vi kører til den historiske by, Londonderry, eller blot Derry, som den hedder i folkemunde. Det var i Derry, borgerrettighedsmarchen fandt sted i 1972. 14 deltagere mistede livet under de voldsomme uroligheder, og dagen er sidenhen blevet kendt som Bloody Sunday. Derry er dog også kendt for mere positive ting, bl.a. er byen den eneste i Irland, som har en fuldstændig intakt bymur. De som har lyst, kan spadsere en tur på bymuren og få sig nogle flotte udsigter over Guidhall og floden Foyle. Vi krydser grænsen til Irland og kører gennem grevskabet Donegal, hvor man nogle steder fortsat taler gælisk. Via grevskabet Sligo når vi frem til Mayo-destriktet, hvor vi indkvarteres. Området er kendt for sine mange hyggelige byer, hvor man på pubberne ofte kan høre folkemusik.

Dag 4: Connemara
Vi skal i dag udforske det naturskønne område Connemara med dets 12 bjergtoppe, som i det rette dagslys får et nærmest lilla skær. På turen oplever vi bl.a. Irlands hellige bjerg, Croragh Patrick, nyder udsigten over Clew Bay, kører gennem Louisburghs smukke landskaber og ser Irlands eneste fjord, Lillary Harbour. Vi besøger også det smukke kloster Kylemore Abbey (ca. € 16,00) med den engelske park. Klosteret er et af Irlands smukkest beliggende bygningsværker langs Wild Atlantic Way. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

Dag 5: The Burren - Cliffs of Moher - Kerry
Kalkstensområdet The Burren er dagens første besøg. Naturen her er barsk og tillader kun enkelte lave plantearter at gro. Her finder man også de såkaldte dolmen-stendysser, som kan dateres 5000 år tilbage i tiden. Vi fortsætter til et af Irlands største naturfænomener, det betagende Cliffs of Moher. Den forrevne klippekyst troner mere end 200 meter over det brølende Nordatlantiske hav og byder på Irlands vildeste panoramaudsigter. Vi fortsætter til den hyggelige by Castleisland i Kerry, hvor vi skal overnatte i to nætter.

Dag 6: Ring of Kerry
I dag skal vi opleve halvøen Kerry. Vi følger ruten Ring of Kerry, som går gennem en enormt frodig natur. Grundet Golfstrømmens milde klima kan næsten alt gro her og vi oplever derfor en natur, som er meget anderledes end i de øvrige dele af Irland. Vi besøger også en fårehyrde, hvor der er muligheder at opleve, hvordan man benytter hunde til at drive fårene rundt i terrænet (ca. € 6,00). Vi holder pause i den hyggelige ny Sneem, inden vi kører gennem Killarney Nationalpark, hvor vi kan se frem til noget enestående bjergkørsel. Om aftenen vil der sandsynligvis være mulighed for at opleve et traditionelt riverdance-show i en af nabobyerne.

Dag 7: Dublin
Fra morgenstunden tager vi afsked med Kerry og kører mod Dublin. Velankommet i Irlands hovedstad kører vi en lille byrundtur og ser de største seværdigheder, inden vi indkvarteres på et centralt beliggende hotel i gåafstand til stemningsfulde Temple Bar. Om aftenen går vi en tur i det hyggelige, brostensbelagte område, hvor pubberne summer af liv, og hvor folkemusikken flyder.

Dag 8: Afrejse
Efter en begivenhedsrig uge kører vi til Dublin Lufthavn, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.

Indkvartering

down v arrow

Vi bor på gode hoteller i værelser med bad og toilet. Forplejningen består af righoldig irsk morgenbuffet samt en 3-retters aftenmenu eller aftenbuffet.

Følgende hoteller, eller tilsvarende benyttes:

Belfast:
Holiday Inn Belfast City Centre

Mayo-området:
McWilliam Park Hotel

Castleisland:
River Island Hotel

Dublin:
Riu Plaza Gresham Hotel

Transport

down v arrow

Forventede flytider

Billund → Dublin             Kl. 11.25 - 12.20

Dublin → Billund             Kl. 12.45 - 15.40


*Bemærk alle tider er lokaltider

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
     

Uge 37: Startdato 12.09.2023 varighed 7 nætter

Fra 11.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen:

  • Direkte fly Billund - Dublin t/r
  • 20 kg indtjekket bagage og 8 kg håndbagage
  • Lokal bus i Irland
  • 7 Overnatninger på gode hoteller
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag/buffet
  • Entre til Cliffs of Moher
  • Besøg i Belfast
  • Historiske Londonderry
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Ikke inkluderet i prisen:

  • Entréer udover nævnte
  • Whiskysmagning
  • Drikkevarer

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 22 personer og max. 38 personer, der skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.

Gå til toppen af siden