Både aktive og afslappende singlerejser
Er du blevet fristet af tanken om at tage på en af vores singlerejser, er du heldig at have flere forskellige rejsetyper at vælge imellem. Uanset om du er på udkig efter en skiferie, sommerferie eller en stor kulturoplevelse, har vi rejsen til dig. Vi tilbyder bl.a. rejser for singler til de smukke, hvide norske fjelde eller sommerferier i de frodige og storslåede østrigske alper, hvor der er gode muligheder for vandreture. Derudover har du mulighed for at komme på en afslappende ferie på Korsikas smukke nordkyst.
Når du tager med på en af vores singleferier, deles vi meget af tiden om at lave mad, rydde af osv. Erfaringerne siger, at dette ikke opfattes som en sur pligt, derimod er det med til at styrke gruppens sammenhold.
Mulighed for singlerejser med børn
Det kan godt være lidt udfordrende at rejse alene med børnene, men det har vi den optimale løsning på. Vores fællesrejser for singler med børn giver børnene god mulighed for at lære andre børn at kende, mens du kan møde andre forældre. I det hele taget er det sociale i højsædet, og du vil uden tvivl opleve en form for fællesskab. Tag børnene med på skiferie på Hafjell eller Kvitfjell i Norge, eller tag på aktiv sommerferie for singler med børn i Østrig.
Transport
Uanset hvilken singlerejse du vælger, kommer du til at møde ligesindede rejsende. I kan nyde godt af hinandens selskab og knytte bånd, der rækker udover den enkelte rejse med mange nye mennesker. Vi tilbyder både singlerejser med bus og fly, og du har også mulighed for at arrangere transport selv - der er derfor noget for enhver smag.
Se frem til en uforglemmelig ferie, hvor du får masser af socialt samvær med andre solorejsende!