INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Hygge og fællesskab direkte på stranden.

Algajola, Singletur

En uge hvor vi nyder specialiteterne fra det korsikanske køkken, havets brusen og solnedgange i det tyrkisblå hav.

6.198,00 kr
In stock
Travel Code
KO-022
Singletur til L'Escale i Algajola, Korsika

Korsikas smukke natur danner rammen om en uge, hvor vi bor lige ned til vandet. Vi skal nyde traditionelt Korsikansk musik, og falde i søvn til havets brusen. Vi skal tilberede lækkerier af de mange korsikanske specialiteter som passer så fint til den herlige korsikanske vin, og vi skal nyde solnedgangen over havet og solopgangen over bjergene, gå med bare tæer i sandet og udfordre hinanden i petanque. 

Denne tur går til Algajola, en lille fæstningsby ved stranden på Nordvestkorsika i Balagneområdet. Rejsen foregår på samme måde som vore øvrige singlerejser. En tur, hvor praktiske gøremål og fælles oplevelser, aktive som afslappende, binder gruppen sammen på en uformel måde. Man skaber et dejligt fællesskab  med andre der rejser alene, og i nogle tilfælde også gode venskaber. 

Singleture er et helt specielt Ruby koncept, og her er det sociale i højsædet. På alle vores singlerejser finder du en repræsentant fra Ruby Rejser. Repræsentanterne er bl.a. med for at ”holde styr på tropperne” og koordinere madhold på de steder, hvor du selv er med til at lave mad. Ligeledes kommer de med forslag til aktiviteter, selvom disse dog ofte kommer af sig selv, når folk hygger sig i hinandens selskab.

Faste punkter på programmet er:

  • Vandretur til Pigna og Sant’Antonino -Let vandretur fra Algajola op i bjergene til den lille kunsthåndværker by Pigna og videre op til Sant’Antonino, der er blevet udnævnt til en af Frankrigs smukkeste landsbyer, hvor der er en meget betagende udsigt over hav og bjerge. Her kan man spise sin medbragte pic-nic eller på en af de små restauranter i landsbyen.
  • Vi vil forsøge at finde frem til en (aften)koncert med stemningsmættet korsikansk musik. 


Men mon ikke også vi skal rundt i de snævre gyder, på caféer, trave lidt langs strand og bjerge? Mulighederne er mange.

Mulige tilkøb af aktiviteter

Vandretur til Bonifatu. Pris ca. 40 €/person
Ca. 20 km fra Calvi ligger Bonifatu-skoven, hvor vi tilbyder en fantastisk smuk vandretur. Turen starter og slutter ved den hyggelige kro Auberge de la Fôret og der vandres samme vej op og ned, hvilket betyder, at man kan vælge kun at tage en ½ tur og slappe af, indtil resten af gruppen møder én på vejen nedad igen. På turen op til hængebroen ved Spasimatafloden, hvor vandringen ender, går man gennem skov og klipper og krydser floden, så man kan bade undervejs. Der er skygge det meste af vejen og der er mulighed for at påfylde vand fra floden mange steder på vejen op. Der er ingen risiko ved at drikke vandet, som er krystalklart og rent. Der er frokost med korsikanske specialiteter undervejs. 
Du skal være i god form og have gode sko på – det vil sige lukkede sko med snørebånd. Vandreturen gennemføres, hvis vejret meldes fint i bjergene.

Cykeltur i Balagnes bagland fra Olmi Capella til Lumio, pris ca. 56 €/person
I samarbejde med Algajola Sport et Nature arrangerer vi en guidet cykeltur. Vi kører sammen i bus langt ind i Balagnes bagland til Olmi Capella, hvor vi hopper på cyklerne og kører herfra skiftevis ligeud eller ned ad bakke i det smukke korsikanske landskab igennem hyggelige små landsbyer.
Medbring madpakke, badetøj og solbriller. Det er et krav, at deltagerne har ordenlige sko på – det vil sige lukkede sko med snørebånd. Alt bagage bliver transporteret i følgebil, og der bliver udleveret drikkedunke som kan genopfyldes undervejs.

Mountainbiketur fra Algajola. Pris ca. 28 €/person
En tur, hvor det er muligt at komme ud og prøve cykelformen af på en kortere mountainbiketur langs kysten, på småstier igennem makien. Turen starter i Algajola og varer ca. 2 timer. Indlagt er et lille stop med lidt korsikanske forfriskninger samt mulighed for at bade undervejs.
Medbring badetøj samt lukkede sko med snørebånd.

Jeep-safari syd for Calvi i Fangodeltaet. Pris ca. 65 €/person
Turen foregår i firhjulstrækker. Fra Calvi køres ind i Balagnes bagland af små stier, hvor ingen andre færdes, til en forladt sølvmine og resterne af Prins Pierre Bonapartes slot højt over Calvi by og derfra ned i Fango deltaet, der er som en urskov med gamle træer og lianer. Her gøres bl.a stop midt i deltaet for at tage billeder af den smukke natur, og plukke nogle af de vildtvoksende krydderurter som rosmarin og timian. Den medbragte frokost spises hvor floden danner en naturlig vandrutchebane mellem mindre bassiner. Et lille bassin, for dem der vil bade stille og roligt og et større for dem som gerne vil springe fra klipperne. Og selvfølgelig kan alle snuppe en tur på den naturlige vandrutschebane. Længere oppe i baglandet mellem bjergene vokser makien overalt og man ser kun de gamle bondehuse, maki og selvfølgelig en masse geder. 
Turen er en fantastisk oplevelse, og man har fornemmelsen at have været både i Amazonas, Grækenland og Alperne, når turen slutter. Da turen primært køres af bitte små grusstier, hvor man ikke skulle tro at en bil ville kunne køre, er det selvfølgelig en meget bumpet tur. Der gøres løbende holdt så der kan tages billeder, og guiden fortæller gladelig om egnens historie og det rige planteliv.

Snorkletur med båd fra stranden i Algajola. Pris ca. 30 €/person
Turen foregår i 20 personers gummibåde og går til en lille bugt vest for Algajola, hvor alle på skift snorkler med en instruktør, som udpeger de forskellige fisk og andre havdyr.
Medbring badetøj – alt andet udstyr udleveres ved ankomst.


Bådtur f.eks Calvi ned langs Scandola og retur. Pris ca. 52 €/person

Canyoning. Pris ca. 35 €/person

Ophold singlerejse

Vi bor direkte på stranden i små ”strandrækkehuse” med eget bad/toilet. Morgendukkerten er lige uden for døren, og om aftenen kan du falde i søvn til den beroligende lyd af bølgernes blide skvulp mod stranden.

I kommer på madhold, der på skift står for måltider og oprydning. Faciliteterne er simple, så der grilles og kokkereres lidt på campingmanér. Råvarer, vin og tilberedning har det strejf af sol og maki, der gør et måltid på Korsika til en oplevelse. Maden indtages i det fri akkompagneret af havets brusen, men det er muligt at dække op under tag, hvis solen eller vinden driller.

Kort


Vis Korsika på et større kort

Bestil rejse

Uge 26: Ankomstdato 23.06.2018 varighed 7 nætter

Fra 6.698,- DKK

Uge 27: Ankomstdato 30.06.2018 varighed 7 nætter

Fra 6.998,- DKK

Uge 34: Ankomstdato 18.08.2018 varighed 7 nætter

Fra 6.198,- DKK

Uge 35: Ankomstdato 25.08.2018 varighed 7 nætter

Fra 6.898,- DKK

Uge 36: Ankomstdato 01.09.2018 varighed 7 nætter

Fra 6.898,- DKK
Praktiske Informationer

Vi tager forbehold for, at opholdets ledighed ikke er lig med ledige flybilletter. Se mere her

 Inkluderet i pris/person:

  • Ophold på værelse
  • Fly fra Kastrup
  • Transfer
  • 7xmorgenmad, 1xpicnic og 4x aftensmad inkl. vin

Praktiske oplysninger:

  • Depositum: EUR 50,- pr. vær. betales ved ankomst.
  • Der er ingen hæveautomat i Algajola, nærmeste findes i Ile Rousse og Calvi.
  • Linned og håndklæder inkluderet.
  • Slutrengøring inkluderet.
  • Det er også muligt at forlænge ferien med en uge på egen hånd. Prisen afhænger af opholdet. Kun forlængelse af fly 1 uge: 300 kr.

Tillæg:

  • Afrejse fra Billund t/r: 400 kr. ekstra til prisen

Bemærkninger:

  • Gratis parkering i Billund
  • Deleværelsesgaranti ved bestilling senest 30 dage før afgang

Gå til toppen af siden