INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Fællesrejse for singler i Fausko Skysstasjon

Fællesrejser for singler til Hemsedal

Alpint skiløb i topklasse og langrend fra døren kombineret med bedste norske fjeldstuestemning. 

In stock
Travel Code
F-HE02
Det kan du glæde dig til

Oplev hygge og højfjeldsstemning i skøn forening ved et af Norges bedste skiområder. På Knut Fauskos fantastiske hotel oser det af tradition og norsk højfjeldsstemning. Vore fællesrejsegæster sætter stor pris på stemningen og den fine traditionelle norske indretning. Her kan du ikke undgå at føle dig hjemme med det samme.

I løbet af dit ophold (og inklusiv i prisen) er vores såkaldte "Norsk aften". Her laver vi en stemningsfuld omgang hygge i Årestugu, lige i udkanten af tunet. Der er tændt åben ild midt i rummet, og vi sidder ved kraftige langborde omkring ilden og nyder en norsk gryde med rensdyr eller elgkød. Imens vil vores vært Knut Fausko fortælle sagn og historier om livet i Hemsedal. En anden aften bliver der tændt op i den udendørs badestamp (et stort træbadekar opvarmet med brændeild), hvor der hygges med udsigt til vinteraftenens stjerner og fjelde. Der er tændt op i saunaerne, så har du mod på det, er det nu du skal prøve at rulle dig i sneen. 

Fra hotellet er der udsigt over Hemsedal Alpinområde – og skibussen kører lige til Alpincentret. Er du mere til langrend, går løjperne lige udenfor. Kort sagt – her finder du alt til en perfekt uge på ski. 

Der er al mulig grund til at udnytte, at vi i Fausko Skysstasjon har fundet såvel en indkvartering som en vært, der er noget helt specielt.

Indkvartering

Du finder Fausko Skysstasjon hævet over vejen gennem Hemsedal. De traditionelle huse danner rammen om en fællesrejse med mange fællesrum og værelser af forskellige størrelser placeret i tre bygninger – alt beliggende meget tæt ved hinanden. Stedet drives som konferencecenter, men har bibeholdt en dejlig rolig atmosfære, som vækker minder om gamle dage. 

Skysstasjonen blev etableret i 1870 og er Hemsedals ældste gæstgivergård. Stedet drives af Knut Fausko som er femte generation på stedet.. Knut Fausko har med nænsom hånd udvidet og restaureret det gamle gårdstun med de tre hovedbygninger. Restaureringerne er udført med stor respekt for de oprindelige bygninger. Resultatet er et unikt sted med hyggelige fællesrum og en god standard. Vi finder Fausko helt perfekt til vore fællesrejse.
kysstasjonen har plads til ca. 50 gæster på de gamle og hyggelige værelser med gode badeværelser. Nogle få værelser deler bad og toiletter. Værelserne finder du både på det gamle gæstgiveri, i en nyere rustik værelsesbygning og sågar i det gamle kornkammer. Der er yderligerer to sammenbyggede stabburer – velindrettede små hytter med helt nye badeværelser.

Vores fælleshotel her er et sted, som oser af stemning og charme, og som vil danne nogle hyggelige rammer efter en dejlig dag på ski.

Fausko Skysstasjon har trådløst internet – dog ikke overalt. 



Fælleslokalerne
Her er rigtig mange fælleslokaler og derfor god plads til at samles og plads til at trække sig lidt tilbage. I den oprindelige Skysstasjon ligger den store og smukke spisesal – her er der plads til alle ved langborde, som indbyder til snak og hygge under maden. Da køkkenet er placeret i kælderen, ligger her også et anretter-køkken med en madelevator til at bringe madholdets lækkerier op.  

I stueetagen ligger den traditionelle pejsestue med bløde møbler og langbord. Også i Hallingstugu finder du to hyggelige fællesstuer med sofagrupper – den ene med endnu en pejs. 

Værelserne
Alle værelser er indrettet i gammel stil eller nænsomt renoveret. Derfor er værelserne forskellige, både i størrelse og indretning . Nogle værelser er med bad og toilet og andre uden. Der vil derfor være forskellige priser. Der er ikke meget opbevaringsplads og kun få møbler.

I den oprindelige Skysstasjon har vi 5 værelser i alt:

  • 3 værelser med bad og toilet.:
    • 2 af værelserne har familiekøjer (140+90) dvs. en dobbeltseng nederst og en enkelt seng øverst.
    • Det sidste har familiekøje (120+90) samt dobbelt sovesofa og et meget stort baderum og egen sauna. Tillæg: 700 kr./værelse.
  • Der er også to værelser uden bad og toilet, som har adgang til fælles bad, toilet og sauna i stueetagen.
    • De to ligger på første sal – et værelse med en dobbeltseng samt en lille hems (stejl trappe), og et lille værelse med en køjeseng, som vi også benytter som enkeltværelse mod tillæg på 600,-. 

Hallingstugu 

10 meter fra Skysstasjonen ligger denne tilbygning fra 1998 lavet med respekt for den gamle stil.
Her har vi 8 værelser med 2 eller 3 senge og alle med bad og toilet. Derudover også et mindre værelse med 2 dobbeltsenge, der fra i år har eget bad og toilet, dog kun med adgang fra gangen. Sælges til "uden bad/toilet" pris. 

Der er i år kommet endnu et værelse indrettet i den gamle "hemsestue". Et stort værelse med god plads og 2 familiekøjer med 140 cm. underkøje og 90 cm. overkøje. Værelset er ret lyt i forhold til opholdsstuen nedenfor. Der er bad/toilet med adgang fra gangen lige uden for. Det er her Hallingstugus sauna er. Der vil blive aftalt tider for fælles brug. Sælges til "uden bad/toilet" pris.

Der er sauna i Hallingstugu.

Kornmagasinet

Det absolut mest specielle af husene. Det tidligere kornmagasin er nu indrettet med 3 "rustikke" værelser. Forsiden af huset er udbygget med en glasforsats, der på første salen rummer et langbord, hvorfra man kan skue udover Hemsedalen efter en dejlig dag på ski. Gæsterne sidste år var meget begejstrede for Kornmagasinet. 

I stueetagen er der to værelser:

  • Det ene har bad/toilet og en køjeseng med dobbelt (120 cm) senge samt en familiekøje med 120/90 cm senge. 
  • Det andet har to familiekøjer (160/90 cm og 120/90 cm) samt mulighed for opredning.

På førstesal findes et rigtig stort værelse med op til 6 senge. Der er 4 enkeltsenge (75 cm). Sengene er rammesenge, der kan flytte sammen, men der kan sættes ekstra senge op til 6 personer. Dette værelse deler toilet og bad med værelset i stueetagen. Er I nogle stykker, kan der laves en skiferie til en rigtig god pris. 

Stabburer

Ved siden af Kornmagasinet findes også 2 nyindrettede stabburer (traditionelle små sæterhytter). Hytterne har helt nyt bad bad/toilet. Det ene, 'Stabbur', har plads til 3-6 personer: Et forrum med 4 overkøjer (120*200/90*200/2x75*175 cm.),vask, køleskab og en kogeplade samt et lille bord. Herudover soverum med dobbeltseng (120*200) og adgang til et fint badeværelse. 

Det andet, 'Stølpehuset', er indrettet med dobbeltseng (140cm) og helt nyt badeværelse. Det er Fausko Skysstasjons "brudestabbur". 

Skistald 

I en af længerne indrettes en skistald. 

Alpint skiløb kombineret med langrendsmuligheder

Hemsedal er mest kendt for det alpine – men du vil også se, at vi bor lige til langrendsløjperne. Fra Fausko er der flere løjper ind i Grøndalen og også flere ind til Centrum. Det er muligt at løbe ad præparerede løjper helt fra Tuv til Gravset. Hemsedal ligger højt – vi er i over 700m højde – men der er alligevel et stykket til højfjeldet. Det klarer vi ved at tilbyde lidt ekstra til langrendsfolket i form af forskellige arrangementer, og derved bliver Fausko Skysstasjon et fantastisk sted, hvis din gruppe er til både alpin og langrend. Få et kort overblik over de ekstra muligheder for langrend her:

Skicenter Gravset - inklusiv
Tidlig morgenstart med taxabus til Gravset Langrendsanlæg. Her finder du en fin varmestue og ikke mindst en lang række velpræparerede rundløjper – korte konkurrenceløjper på 2-8 km samt forskellige flotte rundløjper ind på højfjeldet på 13-20 km.  Se mere på www.gravset.no
Efter aftale med koordinatoren bliver man hentet i Gravset eller i dalen - eller de mere erfarne kan løbe hele vejen tilbage til Fausko.  


Tur med Knut Fausko 
Vi gennemfører hver uge en tur med Knut Fausko, der har løbet på ski i området i hele sit liv, har krydset indlandsisen i Grønland og går gerne mellem 1000 og 1500 km langrend hver sæson. På turen får du chance for at nyde godt af Knuts enorme fjelderfaring og lokalkendskab. Det er en flot tur med en meget spændende turleder. 

En rigtig flot tur til Vabuleino, Knut Fauskos seterhytte. Vi kører med bus ind i Grøndalen og op på fjeldet til Vavatn. For de drevne kan turen ind til Solheisen løbes på ski (ca. 8 km). Vi løber sammen en flot højfjeldstur rundt om Vavatn til Vabuleino, hvor Knuts seterhytte ligger. Her spiser vi den medbragte madpakke og slapper lidt af. Turen på højfjeldet er i alt ca. 8 km, men kan forlænges, og ofte vil Knut gå med på en mere krævende tur ud fra Vabuleino. Vi slutter ved Vavatn, hvor vi bliver hentet i bus. Løjpen på højfjeldet er mærket, men ikke præpareret. Pris 150,- pr. pers.

Vejret – og deltagerinteressen – er i sidste ende afgørende for, om vi kan gå på højfjeldet. Turen gennemføres ved minimum 4 deltagere. 

Fællesrejser - Rubys helt egen rejseform

Fællesrejser er Ruby Rejsers helt egen rejsefom, hvor du som gæst er medansvarlig for en god skiferie. "All inclusive" på Rubys helt egen måde. 
På en fællesrejse laver I maden sammen. Alle kommer på madhold - normalt én dag på en uge. I resten af ugen nyder du dine medrejsendes tryllerier i køkkenet. Du holder dit eget værelse pænt og deltager i den fælles rengøring på hotellet, så alt er rent og indbydende. Rammerne er afslappede; du kan altid lave en kop kakao, tage en mad eller bage en kage, når du kommer hjem fra skitur. Du medtager egne drikkevarer, men der er dog mælk, saft, juice, kaffe, te og kakao. 

Ruby Rejser har sørget for menuer, opskrifter og levering af råvarer. Rubys madkoordinatorer sammensætter madgrupper og hjælper igang. 
Fællesskabet er uformelt og gruppen finder hurtigt sammen, snakken går og skituren næste dag planlægges. "Unge" som "gamle" mødes om hygge, spil, musik, konkurrencer, diskussioner - det er helt op til deltagerne. Har du lyst, sætter du noget i gang. Det er også i orden at trække sig tilbage til et hyggeligt hjørne med en bog.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Delt værelse uden bad/toilet

Fra 4.198,- DKK

1 person. Delt værelse med bad/toilet

Fra 4.698,- DKK

1 person. Enkeltværelse uden bad/toilet

Fra 4.998,- DKK

1 person. Enkeltværelse med bad/toilet

Fra 6.398,- DKK

2 personer. Værelse uden bad/toilet til 2 personer

Fra 4.198,- DKK

2 personer. Værelse med bad/toilet til 2 personer

Fra 4.698,- DKK

3 personer. Værelse uden bad/toilet til 3 personer

Fra 3.898,- DKK

3 personer. Værelse med bad/toilet til 3 personer

Fra 4.298,- DKK

4 personer. Værelse uden bad/toilet til 4 personer

Fra 3.798,- DKK

4 personer. Værelse med bad/toilet til 4 personer

Fra 3.998,- DKK

5 personer. Værelse uden bad/toilet til 5 personer

Fra 3.698,- DKK

5 personer. Værelse med bad/toilet til 5 personer

Fra 3.898,- DKK

6 personer. Værelse uden bad/toilet til 6 personer

Fra 3.598,- DKK

6 personer. Værelse med bad/toilet til 6 personer

Fra 3.798,- DKK
Praktiske Informationer

Bemærk:
Yderligere prisinformation samt eventuelle rabatter, tillæg, transportformer, tilvalg og fravalg findes i selve bookingproceduren.

Bookingproceduren kan derfor også blot benyttes til at beregne prisen på din rejse. (Nogle rabatter og tillæg afhænger af den rejsendes alder. Vær derfor opmærksom på at indtaste fødselsdato).


Husk der er fællesrejser for alle til Fausko Skystassjon i uge 7, 8 og 9. Singler er selvfølgelig også velkomne her. Se Fausko - fællesrejser for alle.

Prisen inkluderer:

  • Bustransport tur/retur
  • Ophold på 2- til 6-sengsværelse
  • Fuldpension
  • Fælles madlavning på skistedet. Morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen inkl. i busrejsen
  • Norsk aften
  • Aften med badestamp

Rabatter:

  • Kan du ikke finde en gruppe selv, kan du ved bestilling bemærke, at det er OK at dele med flere. Hvis det er muligt sætter vi dig sammen med flere andre af samme køn og du får rabatten. 


Tillæg:
  • Leje af sengelinned inkl. 2 håndklæder: 120 kr. pr sæt. Bestilles sammen med rejsen - men kan også lejes og betales på stedet. Du er også velkommen til at medbringe selv.

Husk at du med bus har 8 skidage på en uges skiferie og hos Ruby Rejser kan du gratis medtage et sæt skiudstyr/snowboard.Priser og informationer finder du under Vinterbus til Norge.


Bustransport:
Hvis du ikke vælger selv at sørge for transport, kommer du frem til din skiferie med en 5-stjernet hvilebus. 5-stjernede hvilebusser har hvilestole med ekstra god benplads. Sædeafstanden er hele 80 cm. 

Med Fjord Line er der daglig afgang fra Hirtshals kl. 09.00. Forventet ankomst Langesund kl. 13.30.

Færgetransport ved transport i egen bil
Ruby Rejser tilbyder bilpakke inkl. passagerer med Fjord Line, på ruten Hirtshals-Langesund, og Stena Line, på ruten Frederikshavn-Gøteborg.

Retur er det fra Langesund kl. 14.30 og forventet ankomst Hirtshals 19.00.
Check-in skal ske senest 1 time før afgang.
Med Stena Line er der daglige afgang fra Frederikshavn kl. 08.30/14.00/22.00. Forventet ankomst Gøteborg kl. 12.00/17.15/01.25.                 
Retur fra Gøteborg kl. 00.30/08.00/18.00 og forventet ankomst Frederikshavn kl. 04.10/11.20/21.20.
Check-in skal ske senest 1 time før afgang.
Ønskes overfartspriser i forbindelse med andre færgestrækninger kontakt da Ruby Rejser.

Deleværelser:
Ved booking af et delt værelse kan vi ikke garantere, at du kommer til at bo med den person, som du evt. har ønsket. Samtidig forbeholder vi os retten til at opgradere dig til et enkeltværelse mod evt. tillæg, i det tilfælde at du har booket en plads i et delt værelse, og det ikke går op med rejsens totale antal af bookinger.

Gå til toppen af siden