Hafjell Gard Hytter ( Hafjell)

Moderne hytter tæt på Hafjells alpinbakke med plads til 10 personer

Bo i de super lækre fjeldhytter på Hafjell Gard, der byder på moderne indretning, klassisk fjeldhygge, kort afstand til alpine fornøjelser og skøn udsigt over fjeldet og Gudbrandsdalen.

In stock
Travel Code
SKI-HA-008
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkToplækre fjeldhytter med pejs og sauna
blue encircled checkFantastisk udsigt over Hafjellfjeldet og Gudbrandsdalen
blue encircled checkSki-in/ski-out til blå og sort piste afhængigt af sneforhold.
calendar icon15 afrejser
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon5-7 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Alpine eventyr, lystig langrend og fornøjelige familieområder er bare nogle af de nøgleord, der passer sig på skiferie i Hafjell. Her kan du glæde dig til vilde vintereventyr på de 33 nedfarter, de 300 km præparerede langrendsløjper og de tre familieområder. Du kan også glæde dig til en tur i Gondolen, der på kun 7 minutter bringer dig op til den formidable udsigt fra Mosetertoppen. Med indkvartering i det skønne hytteområde Hafjell Gard er der ikke langt fra de alpine bakker til en hyggelig sofakrog foran pejsen. 

Indkvartering

down v arrow

På denne skiferie indkvarteres du i en af de toplækre hytter på Hafjell Gard tilknyttet Hafjell Resort. Hytterne er på 130 m2 og har ti sengepladser fordelt på fire skønne værelser. Alle hytter er beliggende med flot udsigt over Hafjell og Gudbrandsdalen med kort afstand til Hafjells alpinbakke. Der er tilmed kun en kort køreafstand til Hafjells golfbane, Lilleputthammer og Hunderfossen. Du kan køre direkte op til hytten i bil og parkere lige ude foran.

Hytterne er praktiske og moderne og indrettet i flot, rustik stil. Den store, rummelige stue har pejs, TV og hyggeligt sofaarrangement og ligger i forlængelse af køkkenet med sin hyggelige spiseplads, opvaskemaskine, komfur, køleskab og mikrobølgeovn. Hytterne har også sauna, internet, to badeværelser, stor terrasse og fin udendørsplads med belysning, siddepladser og skistativ.

For at gøre det ekstra belejligt for gæsterne sørger Hafjell Resort for at du ved ankomst til din hytte finder både lidt kaffefiltre, salt/peber, opvaskemiddel, opvaskebørste, klude, toiletpapir osv. Kæledyr er ikke tilladt og alle hytterne er røgfrie.

Destination

down v arrow

Hafjell er en af Norges bedste skidestinationer for familier – med børnevenlige faciliteter, olympiske pister og masser af variation. Her finder du 50 km præparerede pister fordelt på 33 nedfarter, 18 lifte og hele tre terrænparker. Hafjell har en faldhøjde på 864 meter og nogle af landets længste nedfarter – den længste er hele 7,5 km.

Fra fjeldtop til dal – for hele familien
Hafjell byder på skiløb i flere niveauer og terræntyper. Du kan stå på ski fra fjeldet ned til dalen og kombinere lange cruisende ture med tekniske udfordringer og hyggelige pister:

  • Hafjelltoppen (1.059 m) har brede fjeldpister med fantastisk udsigt og masser af plads til store sving – både for øvede skiløbere og let øvede.

  • Mellomstasjonen er områdets knudepunkt med adgang til både familievenlige pister og mere udfordrende løjper. Her finder du også hyggelige spisesteder og varmestuer.

  • Ved foden af Hafjell ligger børneområdet med lette pister og direkte adgang til Gondolen fra dalstationen i Øyer.

Børnevenligt skiområde
Hafjell er kendt som et af Norges mest børnevenlige skiområder. Nederst i anlægget finder du et stort børneområde med rullebånd, tallerkenlifte og nemme pister. Her er der anlagt en miniterrænpark med hop, pukler og en lille halfpipe, hvor børnene kan lege sig til bedre skifærdigheder. Hafjell har også en af Norges bedste skiskoler for børn – med fokus på tryghed og sjov på ski.

Terrænparker og snowboard
Hafjell har to terrænparker, som tiltrækker både skiløbere og snowboardere: Main Park med store hop, rails og bokse til de øvede og Backyard er en mindre park med hop og bokse til begyndere og let øvede. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med større udfordringer, kan du teste to big jumps i Main Park – men du er også meget velkommen som nybegynder i de lettere sektioner.

Olympiske pister og aftenskiløb
Hafjell var med som OL-destination i 1994, og du kan stadig stå på ski ned ad flere af de olympiske pister. Derudover tilbyder Hafjell aftenskiløb flere gange om ugen på oplyste pister.

Langrend
Hafjell byder på fine forhold for langrend. Fra Mosetertoppen kan du koble dig på et net af præparerede spor, der strækker sig over 250 km. Turene går gennem smukke fjeldlandskaber og varierer fra korte ruter til lange ture med udsigt og ro.

Skiskole
Hafjell Skiskole tilbyder både gruppe- og privatundervisning for børn og voksne. Der er mulighed for at vælge dansktalende skilærere i højsæsonen.Skiskole er ikke inkluderet i prisen.

Skileje
Du kan leje ski og udstyr direkte ved dalstationen eller på mellemstationen. Hafjell Skiutleie har alt fra alpinski og snowboards til hjelme og langrendsudstyr. Skileje er ikke inkluderet i prisen.

Liftkort
Liftkortet til Hafjell gælder hele området, og du kan også kombinere det med Kvitfjell, hvis du vil prøve endnu flere pister. Liftkort er ikke inkluderet i prisen, men kan tilkøbes.

Pistekort

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
 

10 personers hytte

Fra 11.098,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Ophold i valgte indkvartering
  • Slutrengøring

Mulige tilkøb:

  • Liftkort
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Danmark
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

  • Eventuelle turistskatter

 

Gå til toppen af siden