Høvringen Fjellstue

Enkelt-, dobbelt- eller 4-personers værelse lige ud til løjpenettet

Bo i en traditionsrig fjeldstue centralt på Høvringen og oplev alt, hvad der forbindes med klassisk norsk skiferie. Den familieejede fjeldstue stråler af god stemning fra det øjeblik, du træder inden for døren.

In stock
Travel Code
SKI-HO-002
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkTraditionel norsk fjeldstue fuld af god stemning
blue encircled checkCentral beliggenhed lige ud til løjpenettet
blue encircled checkBliv trukket til nationalparkgrænsen af et bæltekøretøj
calendar icon8 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_bus.png Bus eller kør selv
clock icon7 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Høvringen er indgangen til Rondane Nationalpark, og her finder du de helt optimale forhold til langrend. Højfjeldsterrænet er lettilgængeligt og godt for både nybegyndere og øvede.

Du kan roligt glæde dig til at blive modtaget af værterne, der hvert år byder velkommen til stamgæster på den traditionsrige Høvringen Fjellstue, der er beliggende ca. 1.000 meter over havet.
Fjeldstuen ligger lige ud til løjpenettet i den øverste del af Høvringen med kort afstand til højfjeldet. På modsatte side af vejen ligger Smuksjøseters "ventesal", hvorfra der er afgang om morgenen for de gæster, som ønsker at benytte sig af Høvringens specielle tilbud om at blive trukket i en snor efter et bæltekøretøj ind mod nationalparkgrænsen. Fjeldstuens nærmeste nabo er Høvringen Højfjeldshotel, og der er ca. 750 m til Høvringen Landhandleri og Kafé. Skiferie i Høvringen byder på spektakulært langrend.

Indkvartering

down v arrow

Du indkvarteres i den hyggelige fjeldstue, der har taget imod gæster siden slutningen af 1800-tallet , og hvor der hersker en imødekommende og afslappet stemning. Fjeldstuen er af meget høj standard med sans for at bevare det traditionelle norske fjeldstuemiljø. Høvringen Fjellstue er en af de ældste turistbedrifter på Rondane, og den bygger på gamle traditioner med hjemlig atmosfære og gode senge. Fra spisesalen og pejsestuen har du en fantastisk udsigt over Høvringen. Fjeldstuen har tidligere været drevet af familien Olstad gennem 4 generationer, og er i dag ejet og drives af familien Lyftingsmo, som har drevet med overnatning på Høvringen i flere generationer.

Fjeldstuen tilbyder enkeltværelser, dobbeltværelser samt familierum med plads til 4 personer - alle med brusebad og toilet. Saunaen er åbent dagligt. Derudover er der tv-rum, storskak, bordtennis og legeareal til børnene. Om aftenen er der stor middag med efterfølgende kaffe eller te.

Destination

down v arrow

Høvringen er et af Norges mest klassiske langrendsområder med snegaranti, fredelige omgivelser og et omfattende løjpenet. Området byder på over 150 km præparerede spor, der fører dig gennem både skovterræn og højfjeld. Her kan du stå på ski i rolige omgivelser med udsigt til Rondane Nationalpark – og helt uden liftkøer eller trængsel.

Langrend for alle niveauer
Langrendsområdet ved Høvringen er bygget op omkring et net af spor og stier, der giver muligheder for både korte og lange ture:

  • 100 km præparerede dobbeltspor for dig, der vil nyde turen i rolige omgivelser.

  • 50 km markerede løjper i nationalparken med storslået udsigt og højfjeldsoplevelser.

  • 20 km skovløjper, der snor sig gennem læfyldte områder i lavere terræn.

  • 130 km højfjeldsløjper, hvor du kan mærke fjeldvinden og se Rondanes hvide tinder i horisonten.

En af de mest kendte ruter er Trolløypa, som går fra Høvringen til Lillehammer – perfekt til den erfarne skiløber, der vil prøve kræfter med langdistanceløb.

Børnevenligt skiområde
Høvringen er et trygt valg for familier med børn. Her slipper du for den travlhed, der ofte findes i alpinområder. Flere steder findes små bakker til leg og øvelser, og mange overnatningssteder tilbyder legerum, varmestuer og grillpladser udendørs.

Skiskole med fokus på langrend
Rondane Skisenter tilbyder skiskole med specialiseret undervisning i langrend. Her kan du lære alt fra diagonalgang og balance til bremseteknik og sving – både som nybegynder og let øvet. Skiskole er ikke inkluderet i rejsens pris.

Skileje
På Høvringen kan du leje turski i flere varianter: Almindelige turski uden stålkant, som er velegnet til begyndere og til brug i opkørte spor, turski med stålkant for den mere erfarne, der også vil udenfor løjperne, og let turski uden stålkant – en sporty model til den trænede langrendsløber. Skileje er ikke inkluderet i rejsens pris.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

1 person. Enkeltværelse

Fra 8.698,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 7.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • 7 nætter i valgte værelsestype
  • Slutrengøring
  • Sengelinned og håndklæder
  • Vinterpension (fuldpension) - (Morgenmad, selvsmurt madpakke og fyld thermos med varm drikke til frokost, eftermiddagskaffe med kage og aftensmad på fjellstuen)

Mulige tilkøb:

  • Transport med Ruby bussen muligt i uge 6 - 10 i 2026. I 2027 er det muligt i uge 7-10 - Du kan læse mere om skibus til Norge her
  • Udrejse fra Danmark fredag og ankomst til Danmark igen søndag.
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Børnerabatter:

  • 0-2 år gratis i forældres seng
  • 3-9 år 75% rabat på voksenpris i ekstra seng ved 2 fuldt betalende voksne
  • 10-15 år 50% rabat på voksenpris i ekstra seng ved 2 fuldt betalende voksne

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Danmark
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

  • Eventuelle turistskatter

Afgift ved kørsel på Høvringen
Ankommer du i egen bil til Høvringen, skal du være opmærksom på at der skal betales en afgift på cirka 55 kr. hver gang du passerer bommen. Denne afgift betales via youpark.no, og når du først har indtastet dine oplysninger én gang, går det automatisk herefter.

Gå til toppen af siden