3 grunde til at vælge Myrkdalen til din næste skiferie
- Anderledes: De fleste af Norges skisportssteder er placeret langs den centrale fjeldryg. Myrkdalens vestlige placering gør, at her falder mere sne, men samtidig ikke bliver helt så koldt som inde i de centrale dele af landet.
- Snesikkert: Så langt øjet rækker ser du en ofte flere meter tyk vinterdyne af sne dække hele landskabet. Uden sne, ingen skiløb, og det er nu engang sjovere at stå på naturlig sne frem for kunstsne.
- Bredt udvalg af pister: I Myrkdalen finder du et lækkert børneområde med lette grønne pister, lange blå pister, når der skal øves skiløb over længere distancer, og flere røde og sorte pister, som de erfarne skiløbere kan fornøje sig på.
Alpincenteret
Alpincenteret er det store trækplaster i Myrkdalen med flere end 20 dejligt brede pister. Her er masser af muligheder for både at lære alpint skiløb fra bunden eller udfordre de erfarne skiløbere med svære røde og sorte pister. Samtidig giver et liftkort til Myrkdalen også adgang til skicenteret i Voss, hvor der går busser til.
De korte fakta
Pister: 22 fordelt på 4 grønne, 7 blå, 8 røde og 3 sorte
Km nedfarter: 27.5 km
Længste nedfart: 2,8 km
Lifte: 9 fordelt på 2 stolelifte, 6 træklifte og 1 rullebånd
Snowboardmuligheder
Du finder to terrænparker i Myrkdalen, som begge giver glimrende muligheder for både snowboardere og freestyle-skiløbere. Der er faciliteter til at lave kunstsne, så hoppene i terrænparkerne kan formes efter ønsker og behov. I 2017 blev der afholdt en World Cup-afdeling i Big Air-disciplinen i Myrkdalen.
Alternativer og spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til vores skirejser til Myrkdalen, skal du bare ringe på 86 15 35 99. Vi kan også vejlede dig i alt vedrørende skiferien til enten Myrkdalen eller en af vores mange herlige alternativer.
Hos Ruby Rejser har vi et stort udvalg af skiferier i Norge, hvor du kan finde noget for enhver smag. Du kan også tage et kig på alle vores skiferier. Hvis du foretrækker alpint skiløb, kan vi fx tilbyde en skirejse til Norges største alpincenter i Trysil. Du kan også tage til de olympiske områder fra 1992 i Hafjell og Kvitfjell eller til stedet med Norges længste nedkørsel i Norefjell, som kun ligger 1,5 times kørsel fra Oslo.
Hvis du hellere vil spænde langrendsskiene på og løbe ud i det smukke norske vinterlandskab, kan du fx rejse med os til Skarslia i Hallingsdalen. Du kan også tage med til Jotunheimen, hvor du finder noget af det bedste langrendsføre, Norge har at byde på. En af konkurrenterne til den titel er Rondane Nationalpark, hvor vi bl.a. tilbyder rejser til Høvringen og Mysuseter.