INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

På Norges tag: Super spa hotel til meget fornuftige intropriser

Rondane Høyfjellshotel og Hytter

Det genåbnede Rondane Høyfjellshotel byder Ruby gæster velkommen på Mysuseter med stærke introduktionspriser. Du får nok Norges bedste bud på et Høyfjellsthotel med spa, pool og spændende køkken.

3.948,00 kr
In stock
Travel Code
ski-033
Skiferie på Mysuseter, Norge

Mysuseters langrendsterræn bringer dig ind i Rondanes fortryllende verden med bløde løjper og panoramaer  mod de mange toppe over 2000m . Der er ikke langt ind til Rondane Nationalpark og et stort net af præparerede løjper. Se mere om Mysuseters skiterræn her.

Beliggenhed

Du finder Rondane Høyfjellshotel i knap 900 m højde på Mysuseter -  lige på trægrænsen og kun ca. tre kilometer fra Naitonalparken. Der er direkte løjper fra hotellet såvel mod højfjeldet, som mere beskyttede skovløjper. Se løjper fra hotellet her.

Rondane Høyfjellshotel

Ruby Rejser har før haft Rondane Høyfjellshotel og de gode hytter på programmet. Kvaliteten var desværre svingende og vi stoppede samabejdet. I 2014 blev hotellet solgt og i første omgang brugt til indkvartering for flygtninge. Indtjeningen herfra (samt en hel del mere) er brugt til en total renovering i 2016. Rondane Høyfjellshotels nye ejere har store ambitioner om at føre stedet tilbage til en standard og et serviceniveau, der matcher de bedste i den norske fjeldverden.

Hotellet og dets pool og spaområde har gennemgået en totalrenovering og der forbedres til stadighed. Hotellet har hyggelige fællesrum med mulighed for pool, dart og masser af pejsehygge. Måske er det lidt synd at ”spa” er gledet ud af navnet. For den store swimmingpool på 14,7 m med 29 grader varmt vand, sauna, helt nyt boblebad og nyåbnet udendørs jacuzzi med udsigt over fjeldene er med til at gøre Rondane Høyfjellshotel til noget helt specielt. Massage og spa behandlinger kan tilkøbes.  Der er selvfølgelig også et træningsrum.

Vore gæster vil kunne vælge 3-retters aftensmad fra menukortet. Glæd dig til maden,  der er præget af det nordmændene kalder ”kortreist mat” – lokale specialiteter.  Som vanligt på vinterpension smører du selv din madpakke fra det store morgenbord. Se på menukortet - og drøm videre. 

Med andre ord – beliggenhed, faciliteter, service og mad er helt i top. Værelserne er måske lidt mere almindelige, men absolut i orden. Blot ikke på samme topstandard. Alle værelser har bad/toilet og toilet – nogle er nyrenoverede, andre ikke. Typisk kan badeværelser være lidt 80`er agtige. 

Der er trådløst internet i fællesarealer, men ikke på alle værelser.

Skileje – ved forudbestilling kan du leje ski for kr. 150,- en uge. Meget begrænset kapacitet.

Hotellet er i gang med at genintroducere sig på markedet og derfor har vi fået et antal værelser til vinteren 2018 til meget attraktive priser. Priser, der ligger langt under, det man kunne forvente i forhold til kvaliteten. Vi tror ikke, du finder tilsvarende standard til den pris noget andet sted i Vinter-Norge. Kun i den norske ferie i uge 8 har vi noget, der ligner normale priser – næsten kr. 2000,- højere end de øvrige uge.  Vi  har i første omgang 3 værelser i alle uge – lidt flere i uge 7.  Tag en rask beslutning og kom med til Mysuseter. 

Rondane hytter

Hotellet råder over ti rummelige hytter (65-70 m2) med plads til 6- 8/10 personer. Hytterne rummer et eller to soveværelser med dobbeltseng samt 4-6 senge på en åben hems.
I stuen er der et åbent køkken og opholdsområde med spiseafdeling og bløde møbler. Køkkenet har opvaskemaskine komfur og der er køleskab med frys.
Bemærk at hytterne med et og to soveværelser er af nogenlunde samme størrelse, så opholdsarealet er størst i hytterne med kun et soveværelse. Hytter har pejseovn.
Gæster i hytterne har fri adgang til hotellets swimmingpool, sauna mm. på lige fod med hotelgæster.
Husk at informere os antal personer og om I ønsker hytte med en eller to soverum.

Skiferie i Norge, rejseform og transport

Individuelt ophold på Rondane Høyfjellshotell med vinterpension eller hytter uden pens. - transport med 5* bus eller på egen hånd.
Priser og informationer finder du under Ruby Rejsers vinterbus-transport.
Der er et tillæg på buspriserne for lokaltransport på 150,- per person per vej.

Ruby Rejser har flybus fra Oslo Gardermoen Lufthavn til Mysuseter (busskifte i Otta) hver lørdag fra uge 7 til uge 10. Prisen er 1200,- pr. pers.

FÆRGE TRANSPORT
Ruby Rejser tilbyder attraktive priser på overfart med Fjord Line, på ruten Hirtshals - Langesund.
Der er daglig afgang fra Hirtshals kl. 09.00. Forv. ankomst Langesund kl. 13.30.
Retur er det fra Langesund kl. 14.30 og forv. ankomst Hirtshals 19.00.
Check-in skal ske senest 1 time før afgang.
Overfartspriserne er baseret på 7 dages ophold (lør.-lør. og søn.-søn.)
Kahyt-priserne er pr. kahyt med op til 4 senge.
Ønskes overfartspriser i forbindelse med kortere ophold kontakt da Ruby Rejser.

Bestil rejse

1 person. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.648,-

2 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.948,-

8 personer. 6-8 sengs lejl/hytte - pris per hytte

Fra 4.298,-
Praktiske Informationer

BOOK-TIDLIGT-RABAT: Bestil inden tirsdag den 26/9 og få følgende rabatter:

  • 400,- pr. værelse eller hytte i uge 2-6.
  • 250,- pr. værelse eller hytte i uge 10-11.

Hytter: priser per enhed uden transport. Slutrengøring er inklusiv i prisen. 
Høyfjellhotellet: priser per person i dobbeltværelser inkl. vinterpension (morgenmad m. selvsmurt madpakke og middag), eksklusiv bustransport.

Tillæg og rabatter:

            Transport

  • Tillæg for lokaltransport fra Otta kr. 150,- per person per vej
  • Børnerabatter – se vinterbus-transport.

    Hytter 
  • Sengetøj NOK 110,- per sæt 
  • Brænde NOK 100,- for en sæk 
  • Sengetøj og brænde skal ikke forudbestilles med købes på hotellet.

    Hotel 
  • Enkeltværelse per døgn kr. 175,- / 1225,- for en uge - er medregnet i ovenstående priser. 
  • Børnerabatter 0-15 år:
  • et barn gratis ved 2 fuldt betalende voksne
  • øvrige børn 50 % af voksenpris
  • ved kun en voksen et gratis barn – den voksne betaler enkeltværelsestillæg

Bemærk – der er meget få værelser der har plads til opredning, så der skal altid forespørges. Børn, der får rabat får ikke samme mad som de voksne, men en to-retters børnemenu og smurt madpakke

Tilbage til toppen