INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Ruby Skarslia hotel - Fællesrejse i uge 11 med Ældre Sagen rabat

Norge - Vores hotel ved 'Reineskarvet'

Skiferie i Norge for med langrend og Skarslia alpincenter lige uden for døren.

0,00 kr
In stock
Travel Code
SKI-009
Det kan du glæde dig til

På denne skiferie bor du i Hallingdalens uspolerede natur midt på en fjeldskråning med Reineskarvet i baggrunden og panoramudsigt over dalen. Langrendsløjperne starter fra Skarslia både op på fjeldet og ned i dalen, og lige bag hotellet ligger et mindre alpincenter. Der er dagligt skibus til Ål skicenter. Under dit ophold er fællesskabet i højsædet, og både mad, sjov og hygge udføres i fællesskab med dine medrejsende. 

Indkvartering

Ruby Skarslia Hotel er et stort, velindrettet skihotel. Fællesarealerne er i særklasse med rigtig god plads til alle. En storslået udsigt over de sneklædte bjerge og en skilift lige udenfor døren fuldender dette komplette skisted til fællesrejser.

Hotellet har ca. 40 værelser i alle størrelser - alle med bad/toilet. En del af værelserne er såkaldte udsigtsværelser, der vender ud mod dalen. Der er dobbeltværelser samt 3- og 4- sengsværelser. 

Der er flere opholdsstuer med sofagrupper, tv-stue, hyggelig pejsestue, en meget stor festsal/bar i underste etage og billiard og bordtennis findes i kælderen. Storkøkkenet er som skræddersyet til fællesrejseformen med sin gode plads, alt nødvendigt køkkenudstyr og en stor spisesal. 

Derudover har hotellet både indendørs swimmingpool og sauna. Et dejligt svømmebad med store panoramavinduer og udsigt ud til den kolde sne er åbent hver eftermiddag. Ved svømmebassinet er brusebade og sauna.

Uge 11 er musikuge, hvor gæster tager instrumenter med og hygger sig med lidt spil. Er du ikke til det, kan du fint finde et fristed uden musik på det store hotel.

Ruby Rejser er på Skarslia næsten hele vinteren - også med temature som kørekort til sneen med instruktør til de, der er nye på fjeldet og vinterfjelduge med flere instruktører, der virkelig kan sætte gang i skiudviklingen og mange andre oplevelser. Du kan se mere om den øvrige sæson på Skarslia her. 

Skiløbet

Langrend 

Skarslias løjpenet er på godt 100 km og er forbundet med andre løjpenet, så du har op i mod 400 km præparerede løjper. Du starter fra hotellet og kan tage lifte op på højfjeldet - eller gå ad løjpen. Alternativt kan du gå ned i dalen og få læ af træerne. 

Alpint

Lige bag hotellet finder du et lille alpinområde med en T-lift. Der er skibus til det større område i Ål.

Fællesrejser - Rubys rejseform

Fællesrejser er Ruby Rejsers unikke rejsefom, hvor du som gæst er medansvarlig for en god skiferie. "All inclusive" på Rubys helt egen måde. 
På en fællesrejse laver I maden sammen. Alle kommer på madhold - normalt en dag på en uge. I resten af ugen nyder du dine medrejsendes tryllerier i køkkenet. Ingen stuepige - du holder dit eget værelse og deltager i den fælles rengøring på hotellet, så alt er rent og indbydende. Rammerne er afslappede; du kan altid lave en kop kakao, tage en mad eller bage en kage, når du kommer hjem fra skitur. Du medtager egne drikkevarer, hvilket er med til at give en billig skiferie. Der er dog mælk, saft, juice, kaffe, te og kakao. 

Specialrabat kr. 400,-  i uge 11 for Ældre Sagens medlemmer

Ruby Rejser har sørget for menuer, opskrifter og levering af råvarer. Rubys madkoordinatorer sammensætter madgrupper og hjælper igang. De fælles gøremål har åbenbare fordele. Fællesskabet er uformelt og gruppen finder hurtigt sammen, snakken går og skituren næste dag planlægges. Ugen byder bl.a. på masser af skiløb, hygge, et glas vin og en god bog, fællesmadlavning og -spisning, men uden børnefamilier og hujende børn. Se vores film om Fællesrejser lavet på Skarslia. Ældre Sagen-medlemsnummer oplyses ved bestilling.

Der er også fællesrejse for voksne med rabat for Ældre Sagens medlemmer til alpinparadiset Kvitfjell.

Samt luksushotelferie på Fefor Høifjellshotell kun for Ældre Sagens medlemmer.

Bestil

Send rejseforespørgsel

Ruby Skarslia hotel - Fællesrejse i uge 11 med Ældre Sagen rabat
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Bustransport tur/retur
  • Ophold på værelse med bad/toilet - fra enkeltværelse til 6/7 personers værelse. 
  • 8 skidage
  • Fuldpension 
  • Fælles madlavning på skistedet. Morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen inkl. i busrejsen


Rabatter:

  • Kør-selv rabat: 800 kr./betalende person.
  • Skarslia Uge 11: Rabatten for Ældre Sagens medlemmer på kr. 400,- pr. person er indregnet i ovenstående pris. Medlemsnummer oplyses ved bestllling. 


Tillæg:

  • Enkeltværelse: 800 kr. 
  • Udsigtsværelse: 300 kr./værelse. (Normalt ikke muligt at få udsigtsværelser som enkeltværelse)
  • Udsigtsværelse med svalegang: 500 kr./værelser (få værelser, kun familierum for  4-7 personer)
  • Leje af sengelinned inkl. 2 håndklæder: 120 kr. pr sæt. Bestilles sammen med rejsen - men kan også lejes og betales på stedet. Du er også velkommen til at medbringe selv. 


Bustransport:
Hvis du ikke vælger selv at sørge for transport, kommer du frem til din skiferie med en 5-stjernet hvilebus. 5-stjernede hvilebusser har hvilestole med ekstra god benplads. Sædeafstanden er hele 80 cm. 

Husk at du med bus har 8 skidage på en uges skiferie og hos Ruby Rejser kan du gratis medtage et sæt skiudstyr/snowboard. Priser og informationer finder du under Vinterbus til Norge.


Færgetransport:
Ruby Rejser tilbyder attraktive priser på overfart med Fjord Line på ruten Hirtshals - Langesund.
Der er daglig afgang fra Hirtshals kl. 09.00 og forventet ankomst Langesund kl.13.30.
Retur er det fra Langesund kl. 14.30 og forventet ankomst Hirtshals kl. 19.00.

Check-in skal ske senest 1 time før afgang. Kontakt Ruby Rejser for overfartspriser  baseret på 7 dages ophold (lør.-lør. og søn.-søn.). Kahyt-priserne er pr. kahyt med op til 4 senge.

Ønskes overfartspriser i forbindelse med kortere ophold kan det skaffes.

Gå til toppen af siden