Alpehygge og aktivferie i Kappl
INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Østrig - Aktiv familiesommerferie på egen hånd

Alpehygge og aktivferie i Kappl

Bo i Paznaun-dalen omgivet af bjergmassivet Silvretta og med udsigt til den majestætiske bjergtop af Piz Buin-bjerget. Der er store naturoplevelser i vente her i grænseområdet mellem Østrig og Italien.

1.398,00 kr
In stock
Travel Code
Kappl-01
Hvad du kan glæde dig til

Denne rejse er perfekt til familien, der elsker natur og aktiviteter. I bor i den lille, hyggelige alpeby Kappl, der er beliggende i Paznauntal i ca. 1.200 meters højde, og er nabo til den populære skisportsby Ischgl.

I Kappl er der både supermarked, sportsbutikker, bank, posthus, en lille kirke, samt caféer og restauranter. Om vinteren har byen eget skiområde, der om sommeren forvandles til et paradis af gode vandre- og MTB veje. På toppen af den lokale gondollift Diasbahn (gratis med Silvretta Card) ligger ”Sunny Mountain Adventure Park”, der er et skønt lege- og aktivitetsområde for børn. Her er svævebane, klatre-bane, legeplads, fiskesø og små vandløb, man kan soppe og lave dæmninger i. Her er også restaurant og picnic-område. Desuden er der i byen åbnet 2 km MTB downhill single trail med et fald på ca. 400 højdemeter. Benyttelse af single trail og MTB transport med liften er inkluderet i Silvretta Card.

I sydvestlig retning fra Kappl tårner bjergtoppen fra Piz Buin - den højeste og mest berømte af toppene i Silvretta - massivet sig op. I det hele taget er bjergene og naturen en kæmpe oplevelse her i grænseområdet mellem Østrig og Schweiz. For enden af Paznaun-dalen ligger Silvretta-passet. Vejen igennem dalen og over passet er kendt som en af de flotteste Panorama-ruter i Østrig. I selve Silvretta-passet finder man Bielerhöhe og den opstemmede sø – Silvretta Stausee. De største byer i dalen er Ischgl, See, Galtür og Kappl, der alle er fyldt med aktive sommergæster.

Dalen har uanede vandremuligheder, og ca. 80 af de mest populære ruter er nøje beskrevet i et vandrekatalog, som fås på de lokale turistkontorer, og som kan ses online her

Silvretta Card ”1 kort – 1000 muligheder”

Alle vores rejser til Kappl inkluderer ”Silvretta Card all inclusive”. Med dette kort er alle sommer-åbne lifte i dalen til fri afbenyttelse, lige så ofte I ønsker. Det samme gælder lokal bustransport. Busserne kører 1-2 gange i timen fra ca. 06.30 til ca. 20.00. Ligeledes kan I gratis få adgang til inden- og udendørs badelande og swimmingpools i Ischgl, Galtür og See. Også museer som f.eks. Alpinarium og Seilbahn Museum Ischgl er inklusiv. Der er normalt gebyr for at køre over Silvretta-passet, men også dette er gratis for gæster med Silvretta Card.

Paznaundalen har desuden et ”Outdoor Program” med guidede ture og aktiviteter hele ugen. Disse er enten gratis eller med en beskeden betaling. Se mulighederne her

Indkvartering

I bor på det familiedrevede og 3-stjernede hotel, Silvaretta, der har godt 40 værelser og er beliggende for enden af hovedgaden i Kappl. Værelserne på hotel Silvretta er til 2-4 pers. og alle med bad/WC, Sat-TV, telefon og siddegruppe. Nogle værelser er med balkon eller terrasse.

Ophold på hotellet inkluderer morgenmadsbuffet og 4-retters aftenmenu med salatbuffet og valgmulighed af hovedretten. Menuen består af klassisk østrigsk mad med rigelige portioner. (Mulighed for vegetar-menu mod forudbestilling). Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen.

Hotellet har en lille wellness-afdeling med sauna, infrarød-kabine og hvileområde. Desuden har hotellet bar, TV-stue, reception, elevator og populær sydvendt solterrasse. Der er også et opvarmet rum til cykler, vandrestøvler og evt. vådt tøj. Gratis parkering ved hotellet.

Ankomst muligt alle ugedage. Rejsen er på egen hånd. Ruby rejser har ingen repræsentant i Kappl.

Bestil rejse

1 person. Enkeltværelse - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
3525-08-201801-09-20187 nætter3.798,- DKKBESTIL
3525-08-201828-08-20183 nætter1.798,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
3525-08-201873.798,- DKKBESTIL
3525-08-201831.798,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
3525-08-201801-09-20187 nætter2.998,- DKKBESTIL
3525-08-201828-08-20183 nætter1.398,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
3525-08-201872.998,- DKKBESTIL
3525-08-201831.398,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer
Prisen inkluderer
  • Ophold i 3 eller 7 nætter i delt værelse på hotel Silvretta
  • Halvpension på hotellet
  • Silvretta Card all inclusive
  • Lokal turistskat
  • Bidrag til rejsegarantifonden og lovpligtig udvidet ansvarsforsikring

Rabatter:                                      3 nt.                   7 nt.

Børn 3-11 år:                                 400,-                 1.000,-


Tillæg:

Buspris pr. pers.:                          Ej muligt         1.898,-

Frokostpakke pr. dag: kr. 30,-


Transport

Prisen er baseret på transport i egen bil. Der er ca. 1.100 km. fra Padborg/ Puttgarden via Fernpass til Kappl.

I ugerne 27 – 30 kan vi også tilbyde bustransport, da vi kører egen bus til Østrig. Udrejse fra Danmark er fredage og hjemkomst til Danmark igen på søndage. Bussen kører fra Sjælland, Fyn og Jylland til Wörgl i Østrig, hvor man skifter til lokal transfer.

Gå til toppen af siden