Tyrkiet
INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Uspoleret sol- og oplevelsesferie på egen hånd

Tyrkiet

Ruby Rejsers svar på solcharter med dejlig stemning på grund af hotellets og personalets charme.

0,00 kr
In stock
Travel Code
TY-01
Rig på muligheder

I Güzelçamlι er det yderst trygt at færdes. Her kan både små og store, piger og drenge, unge og gamle få opfyldt deres feriedrømme, uanset om det er badetur til stranden, besøg på de lokale barer, en tur i ægte tyrkisk bad eller et spil og en snak på hotellets tagterrasse. Mulighederne er mange, og her hvor tiden er gået i stå, flyver den af sted.
Tag en dukkert i det klare azurblå hav, som står flot til de grønne bjerge og de dejlige strande. Nogle strande er med fint sand og lavt vand, andre med sten for de der vil snorkle og se på fisk.

Indkvartering

Hotellet har 18 gode værelser med bad/toilet, alle med balkon, samt ventilator og pengeboks.

Vi har en håndfuld balkonværelser over sommeren, og vi deler hotellet med gæster fra andre rejsebureauer.

Hotellet forbedres løbende, og i 2013 fik hotellet elevator, hvilket gør det lettere at fragte kufferterne op og ned. Alle værelser har lille balkon eller direkte udgang til fællesterrasse. Nederst er receptionen, pool, stor spisestue/stue med computer, plads til hygge og spil, samt køkkenet. Øverst er der 2 dejlige tagterrasser med en fantastisk udsigt over landsbyen, nationalparken, havet og den græske ø Samos. På tagterrassen, der vender mød øst, spiser vi morgenmad med udsigt til bjergene bag hotellet. På tagterrassen, der vender mod vest, kan man nyde en solnedgang, male, skrive, tegne, læse en bog eller lukke øjnene en stund ved bordene eller på de brede ottomaner.

Dette er ikke en fællesrejse; man spiser sammen med hotellets øvrige gæster på tagterrassen eller ved terrassen ved swimmingpoolen - her er baren og skygge.
Hotellet har en 66 m2 stor svimmingpool, som deles med et par nabohuse. Dette er et rart og trygt fællesområde med plads til en dukkert og leg om dagen, samt hygge om aftenen med bl.a. poolbord og bordtennis. Der er WIFI på hotellet.

Kort

Kort over Güzelçamlι:


Vis Güzelcamli på et større kort

Opholdet

På Hotel Karanfil bliver maden serveret som buffet, og man bliver forkælet af dygtige repræsentanter for et af verdens bedste køkkener. Også rengøringen på hotellet og værelserne er der sørget for. Ahmet og hans hotelmanager taler dansk, og de trives lige så godt som vandreguider, som legeonkel og som inspiratorer til store oplevelser.

Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmaden på hjemrejsedagen.

Bordets fristelser
God morgenbuffet og aftensbuffet, der består af kød, kylling eller fisk, samt grøntsager. Vegetarer trives også, da grønsagsretterne i sig selv er vidunderlige. Her er god inspiration til et sundere og mere inspirerende måltid end de fleste kender. Der er vand til maden. Vin, øl, sodavand mv. købes i baren. Barpriserne er fornuftige.

Aktiviteter & strandene

Güzelçamlι har det hele 
Om mandagen er der marked fra kl. 10-17 omkring det centrale torv i byen. Den charmerende markedsplads har farvestrålende folklore og varer af enhver art. I byen er der apotek, hæveautomater, bil- og scooterudlejninger mv., og det er både billigt og sjovt at blive klippet, få manicure og anden skønhedspleje, at gå til skomageren eller at nyde en tur i tyrkisk bad (hammam).

Udflugter og aktiviteter 
Byens badestrand ligger kun ca. 20 min. gang fra hotellet, mens 4 meget forskellige strande i nationalparken Dilek ligger lidt længere væk. Man kommer dertil med hotelbussen eller med de lokale minibusser (dolmus), der er en sjov og billig (7-8 kr) oplevelse. Disse kan bl.a. fanges på det centrale torv.
Hvis der er tilslutning, arrangeres der tur til det antikke Efesos, til storkenes by Selcuk, til et af Europas største vandlande, et besøg i en ægte hammam eller en bådtur gennem Samosstrædet med badning i de små bugter i nationalparken. 
Der er gode muligheder for at vandre i nationalparken, men kort og skiltning er mangelfuld, så man skal være opmærksom. Nogle ture starter direkte fra hotellet, andre ude på halvøen. På cykel, med dolmus eller jeep, er der spændende byer, antikke bygningsværker og smukke landskaber i rigt antal. I hotellets reception finder du inspirerende materialer om det meste.

Strandene 
På kortet over Güzelçamlι ovenfor kan du se de forskellige strandes placering.

Bystranden er fin og god. Her er barer og cafeer, hvor den værste tørst og sult kan stilles. Bystranden bærer naturligvis præg af at ligge tæt på byen, og der kan være mange mennesker og trængsel. Er man mere til bred sandstrand, kan man gå videre nordøstpå til "Long Beach".

Er det naturskønhed og ro der lokker, skal man søge mod strandene i nationalparken. Fælles for disse er at der bl.a. er caféer, toiletter og brusere - samt strandstole og parasoller til leje. Strand 1, som ligger tættest på byen, er nok den mest børne- og ungdomsvenlige, da dette er en god sandstrand. Strand 2, 3 og 4 er stenstrande, og badesko anbefales. Jo længere man begiver sig væk fra byen, jo mere ro og mag. Snorkling er bestemt en glimrende aktivitet ved strand 2, 3 og specielt 4.  

Guider

Der er ikke guider eller koordinatorer på hotellet i Tyrkiet. Ahmed og hans personale vil fungere som guider på de planlagte ture og give inspiration til aktiviteter.

Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Tyrkiet
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Ønsker du at rejse i 14 dage noterer du dette i bemærkningsfeltet ved onlinebestilling, eller nævner det ved bestilling pr. telefon eller mail. Kontakt os for pris.

Inkluderet i pris/person:

  • Flyrejse excl. forplejning. Mad kan købes om bord.
  • Ophold på 2-3 personers værelse med balkon
  • Morgen- og aftensmad på hotellet excl. drikkevarer
  • Transfer fra og til lufthavnen
  • Byvandring

Rabatter ved 1 uge :

  • Børn 0-1 år uden flysæde eller egen seng betaler 400 kr.
  • Børn 2-12 år ved 1 fuldt betalende på værelset: 950 kr
  • Unge 13-15 år ved 1 fuldt betalende på værelset: 600 kr
  • Børn og unge på eget værelse afregner ungdomspris

Rabatter ved 2 uger :

  • Børn 0-1 år uden flysæde eller egen seng betaler 400 kr.
  • Børn 2-12 år ved 1 fuldt betalende på værelset : 1.450 kr
  • Unge 13-15 år ved 1 fuldt betalende på værelset: 900 kr
  • Børn og unge på eget værelse afregner ungdomspris

Tillæg :

  • Enkeltværelse: 1000 kr. pr. uge.

Rejsefakta:

FLYREJSEN 2018
Flyselskab: Primera Air

Om bord er det muligt at købe sandwich, lette anretninger og snacks samt drikkevare.

Udrejse onsdag fra Kastrup (CPH) til Bodrum (BJV):
•    Afgang: 07:30  
•    Ankomst 11:55

Hjemrejse onsdag fra Bodrum (BJV) til Kastrup (CPH):
•    Afgang 22:55
•    Ankomst 01:30

NB: Bemærk ændrede hjemrejsetider for uge 31, den 08. august:

  • Afgang 12:55
  • Ankomst 15:30

Du bliver mødt i lufthavnen af hotellets personale. Transfertid fra lufthavnen i Bodrum til Güzelcamlι/Hotel Karanfil er lidt under 2 timer.

Ovenstående tider er lokale tider.

Gå til toppen af siden