Kør selv på bjergtagende sommerferie i Østrigs alper - St. Anton am Arlberg

Kør-selv ferie til Østrig

Panoramiske udsigter, majestætiske bjerge og masser af alpeidyl og frisk luft venter jer i St. Anton i Tyrol. Tag familie og venner med på en fantastisk kør-selv-rejse til Europas smukkeste bjergområde.

In stock
Travel Code
KS-AT-004
Rejsens højdepunkter
blue encircled check 7 overnatninger med halvpension
blue encircled check Gode hoteller med pool
blue encircled check Stort aktivitetsprogram med danske guider
calendar icon7 afrejser
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter
clock iconDansktalende hotelguide

Det kan du glæde dig til

down v arrow

I bor i St. Anton, områdets mest populære ferieby, hvor der venter jer et stort udvalg af udendørsoplevelser, shopping, gode spisesteder og en livlig atmosfære. Og det stopper ikke her. Opholdet inkluderer også gratis adgang til museer, guidede vandreture, tyroleraften uden beregning, fri brug af lokal transport samt en række andre spændende aktiviteter.

I har mulighed for at bo på charmerende Hotel Arlberg, som ligger centralt i byen, eller på elegante Hotel Grischuna, der byder på en smuk udsigt over bjergene. Begge hoteller tilbyder ophold med halvpension.

De østrigske alper er et ideelt rejsemål for jer, der ønsker en sommerferie med behagelige temperaturer uden trykkende varme. Om sommeren ligger dagstemperaturerne typisk omkring 23-24 grader, ofte ledsaget af solskin, og bjergluften er både frisk og ren. Rejsen egner sig perfekt til solorejsende, par og familier, der søger en aktiv ferie med fokus på natur, bevægelse og udeliv.

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1: Udrejse
Efter individuel ankomst til St. Anton og indkvartering på det valgte hotel, kan det tyrolske alpeeventyr begynde.

Dag 2-7: Ferieoplevelser for alle
Den tyrolske alpeverden ligger for dine føder. Nyd naturen, byen og de smukke omgivelser. Med det inkluderede St. Anton Summer-card i hånden, er der en lang række aktiviteter I kan foretage jer uden at have pungen op af lommen. Hotelguiden vil udover at være behjælpelig med praktiske gøremål også arrangere vandreture og andre aktiviteter for både voksne og børn. I løbet af opholdet vil der være følgende aktiviteter:

Søndag

10:00 Byvandring og bjergtur
Lær St. Anton at kende på en lille byvandring. Herefter tager vi gondolbanen op i bjergene, hvor vi tager på en flot vandretur langs ruten Matspuren. Vandreturen er ca. 5 km. Frokostmadpakke er inkluderet. EUR 30/EUR 20 (børn 2-15 år).

16:00 Sjov i poolen for børn (Hotel Arlberg)
Vi mødes iført badetøj i poolen på Hotel Arlberg, hvor vi skal bade, lege sjove vandlege og grine sammen. Børn 2-17 år.

20:00 Banko/Musikquiz
Vi hygger med en omgang banko eller en musikquiz. Præmier til de heldige og de dygtige.

21:00 Happy Hour i baren

Mandag

10:00 E-bike-tur
Vi tager på en flot cykeltur på e-cykler i selskab med en guide. Den endelige rute bestemmes ud fra deltagernes kunnen. Turen er inkl. guide, frokostpakke, cykelleje, sikkerhedsudstyr og forsikring. EUR 85/EUR 45 (børn 2-14 år).

16:00 Skattejagt for børn (Hotel Arlberg)
Find den hemmelige skat ved hjælp af ledetråde og kort. Børn 2-14 år.

17:00 Vinsmagning for voksne
Vi smager på et par af husets vine og nyder hinandens selskab.

21:00 Happy Hour i baren

Tirsdag

08:00 Busudflugt til Bodensøen inkl. frokost og sejltur
Første stop er ved det lille Milka-chokolademuseum i Bludenz, hvor man bl.a. kan se den karakteristiske lilla Milka-ko. Turen fortsætter til Bregenz ved bredden af Bodensøen. Her vil der være ophold og mulighed for at tage Pfänderbahn op til udsigtspunktet (EUR 18 t/r).

Næste stop er den skønne by Lindau - Bodensøens måske smukkeste by. Vi udforsker byen, den hyggelige promenade og Münster Unserer Lieben Frau med det fantastiske himmelmaleri, inden vi tager på en 90 minutters sejltur på Bodensøen. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Udflugten inkluderer guide, bustransport, frokost og sejltur på Bodensøen.
DKK 998,- (+16 år) / DKK 598,- (børn 2-15 år).
Tilkøbes udflugten på rejsemålet, er prisen + DKK 100,- pr. person.

21:00 Happy Hour i baren

Onsdag

10:00 Vandretur til Verwallsee
Hyggelig og nem vandretur i smuk natur. Fremme ved Verwallsee nyder vi søen, naturen og en fælles frokost. Turen er i alt 10 km.
EUR 20/EUR 10 (voksne +16 år / børn 2-15 år).

16:00 Børnebio (Hotel Arlberg)
Vi hygger med en god børnefilm og popcorn.

17:00 Ølsmagning for voksne
Vi smager på et par af husets gode øl og nyder hinandens selskab.

21:00 Happy Hour i baren

Torsdag

21:00 Happy Hour i baren

Fredag

09:00 Klatrepark i Verwall
Vi besøger klatreparken i Verwall. I alt tre forskellige rebbaner og 28 stationer venter oppe i trætoppene.
EUR 30 (+12 år) / EUR 25 (2-11 år).

16:00 Børnebio (Hotel Arlberg)
Vi hygger med en god børnefilm og popcorn.

17:00 Vinsmagning for voksne
Vi smager på et par af husets vine og nyder hinandens selskab.

20:00 Banko/Musikquiz
Vi hygger med en omgang banko eller en musikquiz. Præmier til de heldige og de dygtige.

21:00 Happy Hour i baren

Alle aktiviteter med forbehold for plads og justeringer.

Dag 8: Hjemrejse
Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med St. Anton.

Indkvartering

down v arrow

I St. Anton tilbyder vi to forskellige hoteller, som I kan vælge imellem.

Hotel Grichuna
Ønsker I en rolig base til jeres ferie, kan I vælge at bo på det dejlige Hotel Grischuna , som henvender sig til voksne og familier med større børn.
Hotellet er beliggende tilbagetrukket på en bakketop kun ca. 750 meter fra St. Antons hyggelige centrum. Værelserne er alle moderne og stilfulde indrettede og derudover finder ud også en swimmingpool, sauna og bar.
Opholdet er med halvpension (morgenmad og aftensmad).
Hotellet tilbyder dobbeltværelser, eneværelser samt 3-sengsværelser til 3 personer.

Hotel Arlberg
Med sin beliggenhed i hjertet af St. Anton er Hotel Arlberg det perfekte valg for både voksne og børn, som vil bo nær byens summende butiksliv og hyggelige spisesteder. Hotellet er indrettet i klassisk tyrolerstil med træ, bløde tæpper og varme farver. Her er også en indendørs swimmingpool, wellnessområde og hyggelig lounge og bar, hvor man kan slappe af med et godt glas.
Opholdet er med halvpension (morgenmad og aftensmad).
Hotellet tilbyder dobbeltværelser, eneværelser, 3-sengsværelser og familieværelser til 2 voksne og 2 eller 3 børn.

St. Anton Summer-card

down v arrow

Rejsen inkluderer også et St. Anton Summer-card (Mobiliy card), der giver gratis adgang til museer, tyroler-aften, m.fl. Derudover er der også en række gratis aktiviteter, vandring og børneprogram samt gratis offentlig transport (busser). St. Anton Summer-card udleveres ifm. man betaler turistskatten.

Se mere her.

Forbehold for ændringer i indhold af St. Anton Summer-card (Mobility card).

Transport

down v arrow

Kør selv

Vejr og klima

down v arrow

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
                               

Uge 27: Startdato 27.06.2026 varighed 7 nætter

Fra 4.998,- DKK

Uge 28: Startdato 04.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 5.198,- DKK

Uge 29: Startdato 11.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 5.198,- DKK

Uge 30: Startdato 18.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 5.198,- DKK

Uge 31: Startdato 25.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 5.198,- DKK

Uge 32: Startdato 01.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 5.198,- DKK

Uge 33: Startdato 08.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 5.198,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • 7x overnatninger i St. Anton
  • 7x morgenmad
  • 7x middag
  • St. Anton Summer-card (mobility card)
  • Dansktalende hotelguide

Mulige tilkøb:

  • Afbestilling- og rejseforsikring
  • Udflugt til Bodensøen

Prisen inkluderer ikke:

  • Turistskat (EUR 5 pr. person over 15 år pr. nat, forbehold for ændringer)
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Dansktalende hotelguide:
Under hele opholdet i Østrig vil vores dansktalende hotelguide være til stede. Udover at assistere med praktiske opgaver, vil guiden også arrangere vandreture og andre aktiviteter for både voksne og børn (evt. ekstra betaling).

Gå til toppen af siden