Cotswolds, Oxford og London

Storbritannien | Togrejse på egen hånd

Træd ind i Barnabys smukke univers i Englands ”Area of Outstanding Natural Beauty”, Cotswolds. Oplev historiske Oxford med det imponerende universitet og livlige London, med seværdigheder på stribe.

In stock
Travel Code
TOG-UK-005
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Oplev universitetsbyen Oxford
blue encircled check Smuk damptogtur gennem Cotswold's landskaber
blue encircled check London med de utallige seværdigheder og kulturelle tilbud
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/i/c/ic_tog_eller_fly.png Tog
clock icon7-8 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Englands smukkeste og mest stemningsfulde landskaber og byer er på programmet på denne togrejse i Storbritannien. Oxford med de mange spir fascinerer med sin elegance og helt specielle atmosfære. Byen nærmest summer af ungdommeligt liv og lærdom, og du mærker straks historiens vingesus, når du færdes i den historiske bykerne mellem universitet og colleges. Cotswolds’ bløde bakker og idylliske landsbyer har lagt kulisse til et utal af film og britiske serier, og har du først oplevet ” The Area of Outstanding Natural Beauty”, forstår du godt, hvorfor Barnaby, Downton Abbey og Harry Potter er indspillet her. På en dagsudflugt med Gloucestershire Warwickshire Steam Railway oplever du en række af de smukkeste landsbyer i Cotswolds, inden et ophold i pulserende London runder det britiske togeventyr af.

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Danmark - Bruxelles
Afrejse fra København, Odense, Kolding m.fl. til Hamborg. Gratis tilslutning fra andre danske stationer er muligt. I Hamborg har du tid til at strække ben, inden det går med højhastighedstog gennem Tyskland med et skift i Köln til Bruxelles, hvor du ankommer først på aftenen. Der er restaurantvogn i toget og store vinduer, hvorfra du kan følge med i de skiftende landskaber. Fremme i Bruxelles indkvarteres du på et 3-stjernet hotel nær Bruxelles Midi-togstation.

Dag 2 - Gennem Kanaltunnelen til Oxford
Fra morgenstunden stiger du på det ikoniske højhastighedstog Eurostar, som forbinder Storbritannien med Europa via tunnellen under Den Engelske Kanal. Toget kører op imod 300 km/t, så på kun 2 timer er du fremme ved London St. Pancras togstationen, hvor du har et par timers ophold til frokost. Fra King’s Cross St. Pancras (lige ved siden af St. Pancras togstationen) tager du med Circle Line (gul rute) undergrunden til Paddington station (5 stop), hvorfra du springer på Great Western Railway direkte til Oxford. Bemærk at undergrundsbillet i London (ca. £2,80) ikke er inkluderet og købes på stationen med betalingskort. Du ankommer til Oxford om eftermiddagen og bliver indkvarteret på et 3-stjernet hotel i to nætter. 

Dag 3 - Oxford - Englands lærde sjæl
Oxford kaldes også ”The city of dreaming spires” der henviser til byens universiteter opført i et væld af engelske arkitektoniske byggestile. Med sin beliggenhed langs Themsens bredder og med en forholdsvis lille bykerne, er Oxford et skønt sted at tilbringe dagen. Start dagen med et besøg på Covered Market fra 1774, hvor lokale slagtere, ostehandlere og bagere sælger velsmagende varer. Senere kan du besøge et af de hele 38 colleges i byen, bl.a. Christ Church med den store spisesal, der inspirerede Harry Potter filmene eller Bodleian Library med mere end 13 millioner bøger. Melder tørsten sig, så kan et besøg på den berømte pub Eagle and Child, hvor forfatterne Tolkien og C.S. Lewis ofte mødtes, anbefales.  

Dag 4 - Area of Outstanding Natural Beauty 
Fra morgenstunden stiger du igen på toget og kører den korte vej via Worcester til Cheltenham Spa i Cotswolds. Cotswolds er anerkendt som Area of Outstanding Natural Beauty, hvilket du med selvsyn vil opdage de næste par dage. Cheltenham har i århundrede været et yndet turistmål grundet de mange mineralrige kilder i byen. Her finder du også to smukke haver; Imperial Gardens og Montpellier Gardens med blomster fra hele verden. Rundt om i byen ses en overdådig arkitektur, bl.a. Pittville Pump Room and Spa, som daterer helt tilbage til 1830’erne. Du overnatter to nætter i Cheltenham Spa på et 3-stjernet hotel.  

Dag 5 - Med damptog gennem Cotswolds bløde bakker
I dag venter endnu en naturskøn oplevelse, når du stiger ombord på Gloucestershire Warwickshire Steam Railway. Den næste times tid kan du nyde en smuk tur med et historisk damptog gennem Cotswolds billedskønne landskaber. Undervejs kommer du bl.a. forbi spektakulære udsigter til Malvern Hills og gennem klassiske landsbyer som Winchcombe og Toddington. Du står af i den charmerende landsby Broadway, som er indbegrebet af Cotswolds-idyl med honningfarvede kalkstenshuse, blomstrende parker og hyggelige caféer og gallerier med kunst og antikviteter. Du har et par timer til at udforske landsbyen og spise frokost, inden Gloucestershire Warwickshire Steam Railway igen fører jer tilbage gennem landskaberne til jeres hotel i Cheltenham. Togturen kan blive gennemført med dieseltog på enkelte afgange. 

Dag 6 -  “Cheerio” Cotswolds - hello London
Det er tid til at sige ”cheerio” (farvel) til Cotswolds og ”hello” til London. Efter morgenmaden stiger du på toget mod London, hvor du ankommer ca. to timer senere. du bliver indkvarteret i to nætter på et 3-stjernet hotel i Kensington/Paddington-bydelen og kan derefter tilbringe resten af dagen med at udforske London. 

Dag 7 - Metropolen London
London behøver næppe nogen introduktion. Byen er et sandt overflødighedshorn af verdenskendte seværdigheder, såsom Tower of London, Buckingham Palace og Westminster Abbey. Melder tørsten sig, så er den nærmeste pub og en velskænket pint aldrig langt væk, ligesom du heller ikke må snyde dig selv for afternoon tea med scones, som er en engelsk klassiker.

Dag 8 - Hjemrejse med fly eller tog
I kan i dag vælge at afslutte rejsen med at flyve retur til Danmark (ikke inkluderet, men kan tilkøbes ved Ruby Rejser). Du kan også stige på Eurostar-toget og endnu engang kører under den engelske kanal til Bruxelles, hvor du skifter til tog mod Köln. Fremme i Köln bliver du indkvarteret i én nat på et 3-stjernet hotel nær togstationen. Du kan herefter spadsere en aftentur i Kölns gamle bydel, hvor den imponerende Kölner Dom dominerer bybilledet.

Dag 9 - Ankomst til Danmark
Fra Köln går det med højhastighedstog til Hamburg, hvor du skifter til toget mod Danmark. Om eftermiddagen eller om aftenen er du atter tilbage på jeres foretrukne togstation og kan se tilbage på en begivenhedsrig rejse til Storbritannien.
  

Indkvartering

down v arrow

I Oxford bor I på Premier Inn Oxford City Hotel eller tilsvarende.

I Cheltenham bor I på Premier Inn Cheltenham Town Centre Hotel eller tilsvarende.

I London bor I på Premier Inn London Paddington Hotel eller tilsvarende.

OBS. Vi tager forbehold for ændringer i indkvarteringen. Alternativer af samme standard kan blive tilbudt.

Transport

down v arrow

Forventede togtider (forbehold for ændringer)

Dag 1:

København - Hamborg

Hamborg - Köln

Köln - Bruxelles

 

Dag 2:

Bruxelles - London (St. Pancras)

London (Paddington) - Oxford

 

Dag 4:

Oxford - Worcestershire

Worcestershire - Cheltenham

 

Dag 6:

Cheltenham - London (Paddington)

 

Dag 8:

London (St. Pancras) - Bruxelles

Bruxelles-Köln

 

Dag 9:

Köln - Hamburg

Hamburg - København

 

06:03-11:02

11:46-15:47

16.44-18.35

 

 

07:56-08:57

11:23-12:17

 

 

08:44-09:49

09:58-10:14

 

 

09:03-10:59

 

 

09:01-12:05

14:25-16:15

 

 

08:18-12:21

14:54-20:03


Påstigning tog
København
Ringsted
Odense
Kolding
Padborg

Bemærk engelsk tid er minus 1 time.

Man kan rejse fra ens foretrukne togstation, men det er gæstens eget ansvar, at være rettidig fremme i København, Ringsted, Odense, Kolding eller Padborg til påstigning af toget til Hamborg. Der er ikke pladsreservationer på tilslutningstog. Tilslutningstog er kun gældende på afrejse- og hjemkomstdag.

OBS. Hvis du vælger 7 nætters versionen skal du selv sørge for hjemtransport.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
       

1 person. Enkeltværelse - 7 nætter

Fra 18.298,- DKK

1 person. Enkeltværelse - 8 nætter

Fra 20.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse - 7 nætter

Fra 12.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse - 8 nætter

Fra 14.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Tog Danmark - Bruxelles
  • Tog Bruxelles - Oxford
  • Tog Oxford - Cheltenham
  • Damptog Cheltenham - Broadway - Cheltenham
  • Tog Cheltenham - London
  • Pladsreservationer på alle tog (dog ikke tilslutningstog i Danmark og Gloucestershire Warwickshire Steam Railway)
  • 1x overnatning i Bruxelles
  • 2x overnatninger i Oxford
  • 2x overnatninger i Cheltenham
  • 2x overnatninger i London
  • 7x eller 8x morgenmad (hoteller)

Kun ved 8 nætter/9 dage

  • 1x overnatning i Köln
  • Tog London - Köln
  • Tog Köln - Danmark

Mulige tilkøb:

  • Afbestilling- og rejseforsikring

  • Hjemrejse fly fra London til Danmark (ved 7 nætter/8 dage)

Prisen inkluderer ikke:

  • Billet til undergrundsbanen King’s Cross St. Pancras til Paddington (ca. £2,80)
  • ETA-tilladelse
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Pas og visum til Storbritannien (ETA)

Fra 2. april 2025 er det et krav for alle rejsende at udfylde en ETA (Electronic Travel Autorisation) forud for indrejse til Storbritannien.

Har du ikke gyldig ETA ved ankomst til Storbritannien, vil du blive nægtet indrejse.

ETA’en koster ca. £16 person (ca. kr. 145) og skal søges online. Prisen er vejledende.

Tilladelsen gælder for 2 år - dog højst til dit pas udløber.

Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter afrejse fra Storbritannien.

Ansøg om ETA her eller gennem app'en "UK ETA".

Ruby Rejser må ikke udfylde ETA ansøgning på vegne af gæster.

Gå til toppen af siden