Det giver et sug i maven, når toget kører over den dybe Flåmdal og langsomt kravler op ad Flåmsbanen i en højde af 866 meter over havet. Ruten er med rette kåret som verdens smukkeste togstrækning, og det kan man næppe være uenig i, når først man har prøvet turen. Men også Bergensbanen og den UNESCO udnævnte fjord, Nærøy med de billedskønne panoramaer og stejle fjelde, er højdepunkter på denne togrejse i Norge, hvor du oplever det bedste af landets fantastiske natur med tog og skib. Du bor bl.a. to nætter i skønne Bergen, som kun kan betegnes som Norges smukkeste storby.
Flåmsbanen og Bergensbanen
Oplev et hav af naturscenarier udfolde sig lige foran dit vindue
To af verdens smukkeste togstrækninger forenes på denne rejse, hvor du udforsker Norges rige kulturhistorie, flotte fjelde og fantastiske fjordlandskaber med skib og tog.
Det kan du glæde dig til
Kort
*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.
Dagsprogram
Dag 1: Med tog fra København til Oslo
Fra morgenstunden stiger I på toget i København og krydser Øresund. Mulighed for tilslutning fra provinsen (dog uden pladsreservation). Turen går langs den svenske vestkyst til Göteborg, hvor I har et skift og en lille pause, inden turen fortsætter til Oslo med ankomst om eftermiddagen. I indkvarteres på et hotel i gåafstand fra togstationen og kan derefter tilbringe en aften i den norske hovedstad.
Dag 2: Bergenbanen
Lonely Planet kårede for nylig Bergenbanen, som en af verdens smukkeste togstrækninger, og i dag får I mulighed for at opleve den spektakulære rejse, når I stiger på toget i Oslo. I løbet af de næste knap 7 timer kan I se frem til at opleve noget af det smukkeste natur, Norge har at byde på. Turen tager jer forbi tyste skove, brusende elve, dybe dale, sneklædte fjelde og gennem kurver og tunneller. En af de absolutte højdepunkter er højfjeldspassagen mellem Finse og Hallingskeid. Her kører I op over 1200 meters højde. Toget er moderne med gode sæder, restaurantvogn, mv.
Midt på eftermiddagen er I fremme i Bergen, hvor I indkvarteres centralt i byen i to nætter. Bergen kaldes også for ”Byen mellem de 7 bjerge”, hvilket ses med alt tydelighed, hvis I tager Fløibanen op til Fløyen i en højde af 320 m.o.h. Udsigten herfra over byen, bjergene og fjordene er ganske enkelt enestående.
Dag 3: Bergen
Efter morgenmaden har I en hel dag til rådighed, hvor I kan udforske smukke Bergen. Er I til flotte gåture, kan en tur forbi Fisketorget, den historiske bydel omkring Bryggen med de farverige træhuse og Stoltzekleiven varmt anbefales. Derudover kan I komme tæt på Bergens historie og kultur ved at besøge museer, kirker og parker rundt om i byen. Om aftenen kan I nyde en god middag og den lige så gode stemning på og omkring Bryggen, hvor restauranterne ligger side om side.
Dag 4: ”Norge i en nøddeskal” med Flåmsbanen
I dag skal I opleve Norges charme og vidtstrakte landskaber på bedste vis, når I begiver jer ud på turen "Norge i en nøddeskal". Denne heldagstur (ca. 13,5 timer) byder på en kombination af tog, bus og båd, hvor det ene natursceneri overgår det andet. Efter morgenmaden stiger I ombord på Bergensbanen og kører gennem smukke fjord- og fjeldlandskaber til Voss, hvor en bus holder klar til at køre jer til Gudvangen. I juni-august kører bussen ned af de stejle hårnålesving ved Stalheimskleiva. Fremme i Gudvangen går I ombord på krydstogtsbåden, som tager jer på en fantastisk sejltur, hvor I bl.a. vil opleve en af Europas smalleste fjorde, den UNESCO udnævnte Nærøyfjord, som er omkranset af majestætiske fjelde. Senere sejler I også gennem Aurlandsfjorden, til I når frem til fantastiske Flåm. Tid til at udforske byen, strække ben, gå på café m.m., inden I stiger ombord på Flåmsbanen. De næste 20 km er en spektakulær rejse med den ene panoramaudsigt efter den anden. Strækningen har i alt 20 tunneller og på størstedelen af turen er stigningen på mere end 50%, hvilket også gør ruten til en af verdens stejleste jernebanestrækninger. I når frem til Myrdal, hvorfra udflugtens sidste togtur ad Bergensbanen tager jer til Oslo, hvor I overnatter én nat.
Dag 5: Fra Oslo til København
I dag stiger I på toget mod København, som I, via Göteborg, når frem til sidst på eftermiddagen. Mulighed for tilslutning til provinsen.
Indkvartering
I Oslo bor I på det 4-stjernede Clarion Hotel The Hub eller tilsvarende.
I Bergen bor I på det 3-stjernede Grand Hotel Terminus eller tilsvarende.
Forventede togtider
Der tages forbehold for ændringer i togruter og -tider.
Dag 1 | |
København-Göteborg | 07:30-11:20 |
Göteborg-Oslo | 12:15-16:05 |
Dag 2 | |
Oslo-Bergen | 08:25-15:00 |
Dag 5 | |
Oslo-Göteborg | 07:58-11:45 |
Göteborg-København | 12:40-16:29 |
*Tider kan variere. Ønskes tilslutning fra provinsen kan afrejse fra København være senere (dog uden pladsreservation).
Om togene og togbilletter
Togene på Bergenbanen er nyere tog med behagelige sæder, WiFi, toiletter og cafevogn. Togene på Flåmsbanen er af mere historisk karakter med mange oprindelige detaljer fra 60’erne. Mellem København og Oslo køres der med de velkendte regional- og IC-toge.
Togbilletten inkluderer tilslutning fra alle danske togstationer (kun på afrejse/hjemrejsedag). Det er dog gæstens eget ansvar at være på København H til rettidig afgangstid. Forespørg for senere afrejse fra København
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse | Fra 12.898,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse | Fra 9.698,- DKK |
Praktiske informationer
Inkluderet i prisen:
- Tog København - Oslo t/r
- Tog Oslo - Bergen på Bergenbanen
- Heldagsudflugt ”Norge i en nøddeskal” (værdi ca. 1900 DKK)
- Pladsreservationer på alle toge (hvor pladsreservation er mulig, ej Flåmsbanen og regionaltog)
- 2 overnatning i Oslo
- 2 overnatninger i Bergen
- 4 x morgenmad