Dag 1 - Turen går til Gotland - gennem historiske Kalmar
Vi mødes i København og rejser med tog gennem det sydsvenske landskab til Kalmar. Her holder vi frokostpause med mulighed for at opleve det imponerende Kalmar Slot - en af Sveriges bedst bevarede renæssanceborge. Rejsen fortsætter med bus til Oskarshamn, hvorfra vi tager færgen over Østersøen til Gotlands hovedby, Visby. Ombord nyder vi ”dagens ret” inkl. 1 drikkevare. Vi ankommer sidst på dagen og tjekker ind på vores hotel, der bliver base for de næste fem nætter.
Dag 2 - Gotland (Middelalderbyen Visby og omegn)
Dagen byder på mulighed for en fælles byrundtur i Visby - en af Europas bedst bevarede middelalderbyer og UNESCO-verdensarv. Her kan du opleve de imponerende bymure, ruinerne af gamle kirker og hyggelige gader med stokroser og bindingsværkshuse. Om eftermiddagen kan du vælge at udforske byen videre på egen hånd eller nyde en kop kaffe på en af de mange caféer med udsigt til havet.
Dag 3 - Gotland (Udflugt til Fårø og nordlige Gotland)
Med afgang fra hotellet tager vi egen bus på tur nordpå til Gotlands mere rå og dramatiske natur. Vi krydser med den lille færge til Fårø - kendt som Ingmar Bergmans fristed og inspirationskilde. Øen byder på både særpræget klippekyst og åbne vidder. Turen når omkring Fårø kirke hvor vi ser Ingmar Bergmans gravsted, Lanhammars raukområde og Sankt Olofs kyrkoruin hvor vi ser rauken "Hunden". Tilbage på Gotland gør vi frokoststop ved Bungemuseet som er et stemningsfuldt frilandsmuseum, der fortæller om livet på Gotland gennem tiderne. På hjemturen oplever vi fiskerlejet, Lergravsiken med den kendte "Lergravsport" samt Barläst Kalkungs området og Slite Västra kalkbrud.
Dag 4 - Gotland (Fri dag i Visby)
Den charmerende by har noget for en hver smag og interesse. Gå på opdagelse blandt de mange butikker, museer, special forretninger og gallerier. Måske du kan spotte flere velkendte steder fra serien og filmene om Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe.
Dag 5 - Gotland (Sydpå - Asger Jorn og Gotlands landskaber)
I dag tager vi bussen til Gotlands sydspids og besøger blandt andet Asger Jorns gravsted ved Grötlingbo kirke - et smukt og fredeligt sted for en af Danmarks mest markante kunstnere. Undervejs oplever vi det karakteristiske gotlandske landskab med stengærder, kalkstensklipper og små landsbyer. Glæd dig til Jernalderhuset, Hoburgsgubben (husk at få billede næse mod næse), byen Burgsvik, og Högklint hvor vi kan skimte til Pippi Langstrømpes Villa Villekula.
Dag 6 - Hjemrejse fra Visby-København
Vi tager færgen fra Visby tilbage til Oskarshamn og følger samme rute hjem via bus og tog til København Hovedbanegård. Der bliver tid til at fordøje indtrykkene fra en stemningsfuld og oplevelsesrig rejse til Gotland.