Togrejse gennem Europa til Sicilien med dansk rejseleder

Fra Alperne til Middelhavet

Tag på en unik togrejse med dansk rejseleder fra de majestætiske alper til solrige Sicilien og oplev Italiens kontraster på nært hold. Undervejs nyder vi et par dage i Rom, inden Middelhavets største ø overtager hovedrollen.

In stock
Travel Code
TOG-G-IT-003
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Behagelig udrejse med nattog til Alperne
blue encircled check Oplev en af Europas sidste togfærger
blue encircled check Mange spændende udflugter inkluderet
calendar icon1 afrejse
transport_icon/images/i/c/ic_tog_eller_fly.png Tog
clock icon9 nætter
clock iconDansk rejseleder

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne unikke togrejse venter både naturskønne og kulturelle højdepunkter, der gør hvert øjeblik mindeværdigt. Vi krydser det legendariske Brennerpas og ser, hvordan landskabet skifter fra alpernes dramatiske toppe til Sydtyrols blidere dale. Vi når frem til Rom, hvor seværdigheder og oplevelser lurer om hvert gadehjørne, og vi har god tid til at opleve det hele, inden vi fortsætter mod Sicilien. Ved Messinastrædet oplever vi en af Euopas sidste togfærger, som fører os det sidste stykke til Sicilien. Fremme på den sagnomspundne ø venter en masse skønne udflugter til bl.a. antikke Syrakusa, charmerende Taormina og Palermo med de mange arkitektoniske mesterværker. Rejsen rundes af med en kort flyvetur retur til Danmark. Rejs med og oplev Italien på en hel ny måde.

Togrejser for alle, der vil opleve Europa på en ny måde
Ruby Rejsers gruppetogrejser med dansk rejseleder henvender sig til dig, som ønsker at udforske Europa på ny måde, hvor togtransporten i sig selv er en del af oplevelsen. Her er fokus på fællesskabet, men samtidig er der også plads til at gå egne veje og opleve på egen hånd.
Vi rejser i en gruppe på maksimalt 21 personer og benytter de offentlige transportmidler, der er tilgængelige - lige som de lokale gør. Vi kommer ofte tættest på seværdighederne på gåben, så derfor er det vigtigt, at du også er klar på nogle kilometer til fods. Der er ingen minimum- eller maksimumalder eller krav til fysisk formåen på Ruby Rejsers gruppetogrejser, så længe man er selvhjulpet, klar på at være aktiv og sætter pris på at rejse med ligesindede.

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

 

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Danmark - Hamborg - Innsbruck (nattog)
Afrejse fra København, Odense, Kolding m.fl. til Hamborg. Gratis tilslutning fra andre danske stationer er muligt. Ankomst til Hamborg om eftermiddagen, hvor vi har god tid til at proviantere og spise aftensmad, inden vi stiger ombord på nattoget, hvor vi indkvarteres i kupéer til 1 eller 2 personer. Mens natten falder på og toget ruller sydpå gennem Tyskland, kan vi lægge os til ro og glæde os til de kommende dages oplevelser.

Dag 2 - Innsbruck - Rom
Vi ankommer tidligt til den smukt beliggende alpeby Innsbruck og fortsætter efter lidt provianteringstid sydpå mod Italien. Vi skal over Brennerpasset som betegnes som porten mellem Nord- og Sydeuropa Toget snor sig gennem det maleriske Wipptal og op over det legendariske Brennerpas, hvor vi krydser grænsen mellem Østrig og Italien. Alpernes dramatiske toppe, grønne dale og små bjergbyer glider forbi, mens landskabet gradvist skifter karakter. Her mærker man tydeligt overgangen fra det alpine til det sydlandske - et første, stort højdepunktsøjeblik på rejsen. Efter skift i Bologna fortsætter vi og først på aftenen ankommer vi til Rom. Efter indkvartering på vores hotel afsluttes dagen med en fælles middag.

Dag 3 - Colosseum, Forum Romanum og Palatinerhøjen
I har mulighed for at tage med rejselederen til det imponerende Colosseum med efterfølgende besøg i det historiske Forum Romanum. Et besøg i Colosseum er som at træde direkte ind i det antikke Roms pulserende liv. Du går gennem de imponerende buer, forestiller dig gladiatorernes kamp i arenaen og mærker historiens sus fra tusinder af år siden. Fra de øverste rækker åbner sig panoramaudsigter over Forum Romanum, hvor Roms vigtigste pladser, templer og basilikaer engang summede af politisk og religiøs aktivitet.

Palatinerhøjen, byens oprindelige centrum, byder på frodige haver, ruiner af kejserlige paladser og spektakulære udsigter over Forum og Colosseum. Her kan du næsten mærke de gamle kejseres tilstedeværelse og forstå, hvorfor området har været centrum for magt og kultur i årtusinder. Kombinationen af Colosseums drama, Forum Romanums historie og Palatinerhøjens skønhed giver et helt unikt indblik i antikkens Rom og gør besøget til et mindeværdigt højdepunkt på rejsen.

Udflugten tilkøbes i forbindelse med bestilling og koster 250,- DKK pr. person.

Dag 4 - Rom - den evige stad på egen hånd
Nyd dagen i Den Evige Stad med mulighed for at lade byen folde sig ud i eget tempo. Vatikanets imponerende kunstskatte, piazzerne med deres pulserende liv eller Trasteveres smalle, stemningsfulde gader - valget er dit. Tag en pause på en café, nyd atmosfæren og lad Rom gøre indtryk, mens solen spejler sig i fontænernes vand.

Dag 5 - Rom - Sicilien
Tidligt om morgenen forlader vi Rom med tog mod Syditalien. Landskabet glider forbi - bølgende bakker, små byer og et stadig mere sydlandsk lys, der varsler Middelhavet.

En af rejsens helt særlige oplevelse venter ved Messinastrædet, hvor toget køres ombord på en færge og sejler os over det smalle stræde mellem fastlandet og Sicilien. Fra dækket åbner sig smukke udsigter til havet og kysterne på begge sider. En sjælden og fascinerende overgang, hvor natur, teknik og rejseglæde mødes.

Efter overfarten fortsætter toget på siciliansk jord. Sidst på eftermiddagen ankommer vi Giardini Naxos hvor en bus venter og kører os til vores hotel. Middag på hotellet inkluderet.

Dag 6 - Tid på egen hånd
Dagen er til fri disposition. Nyd hotellets omgivelser, gå på opdagelse i nærområdet, besøg en lokal café eller tag en rolig spadseretur. Giardini Naxos ligger smukt ved kysten i det østlige Sicilien og er kendt som øens første græske koloni. Byen byder på en charmerende kombination af strande med klart blå vand, små havne og livlige promenader, hvor lokale fiskere og farverige caféer skaber en autentisk siciliansk atmosfære. Her kan man slentre langs vandet, nyde friskfanget fisk eller bare lade sig forføre af Middelhavets lys og Siciliens historiske baggrund.

Dag 7 - Udflugt til Syrakus - en af verdens ældste byer
Vi besøger Syrakus syd for Taomina, en by grundlagt allerede omkring 733 f.Kr. og har været en del af UNESCO verdensarv siden 2005.Ved ankomst besøger vi det arkæologiske område med bl.a. det græske teater, det romerske amfiteater, Hieron II’s alter og Paradisets stenbrud med Dionysios’ øre. Herefter besøger vi øen Ortigia, hvor græsk, romersk og barok kultur smelter sammen i byens historiske centrum med Apollon-templet, domkirken og Arethusa-kilden. Middag på hotellet inkluderet.

Dag 8 - Udflugt til Etna
Med en ligelig del af fascination og ærefrygt betragter man den enorme vulkan Etna, som troner på Siciliens østkyst. Vulkanen er Europas højeste med sine 3.369 meter og har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 2013. Vi kører op til Rifugio Sapienza i 1.900 meters højde. Ønsker man en endnu større oplevelse, kan man enten tage svævebanen og specialbus (ca. EUR 31,00) op til ca. 2.500 meter og videre med 4x4-køretøjer til de godkendte kraterområder i ca. 2.800 meters højde ledsaget af autoriserede bjergguider, eller man kan vælge at vandre op ad vulkanen. Landskabet omkring vulkanen er både dramatisk og fascinerende med sorte lavafelter, frodige skråninger og vidtstrakte udsigter. Etna er naturens egen scene, hvor man fornemmer jordens kræfter og Siciliens unikke geografi. Middag på hotellet inkluderet.

Dag 9 - Tid på egen hånd
En dag til at tage det roligt eller følge egne ønsker. Måske en tur til stranden, lidt shopping i lokale butikker eller et besøg på en café. Giardini Naxos inviterer til ro, afslapning og små opdagelser.

Dag 10 - Cefalù - Palermo - København
Vi forlader hotellet med bus og kører til den charmerende kystby Cefalù, hvor der bliver tid til frokost og oplevelser i byens smalle gader. Byens stolte vartegn, Cattedrale di Cefalù, troner på Piazza del Duomo med sine to normanniske tårne og den smukke facade. Inde i kirken kan du beundre de imponerende byzantinske mosaikker, hvor Kristus Pantocrator stråler i apsen, og mærke historiens lag i hvert hjørne. Cefalú var oprindeligt et lille fiskerleje, men da kong Roger den Anden befalede at der skulle bygges en katedral i byen, begyndte byen at vokse i størrelse. Katedralen med den fine byzantinske mosaikudsmykning er i dag en af Siciliens største og samtidig en af de smukkeste i hel verdenen

Herefter fortsætter vi til Palermo, Siciliens livlige hovedstad, hvor vi oplever Cattedrale di Palermo. Katedralens blanding af normannisk, arabisk og barok arkitektur og dens majestætiske søjler gør den til et levende historisk kunstværk.

Vi flyver hjem fra Palermo til København, fyldt med oplevelser fra en uforglemmelig rejse gennem Europa og Sicilien.

Indkvartering

down v arrow

I Rom bor vi på det 3* Hotel Nord Nuova Roma tæt på Termini stationen. Hotellet er, som så mange hoteller i Rom, af ældre dato og kan derfor fremstå lidt slidt i kanterne, men det er velfungerende og med et godt serviceniveau. Beliggenheden gør hotellet til en perfekt base, når man vil udforske Rom med offentlig transport, for toge, metro og busser kører lige uden for døren. Værelserne er klassisk indrettede og udstyret med bad, toilet, aircondition, minibar, WiFi, hårtørrer og tv. Hver morgen bydes der på italiensk morgenbuffet med både lokal og internationale retter. Nyd en drink på toppen af hotellet i deres tagterrasse bar.

 

På Sicilien bor vi på det centralt placeret 4* Sant Alphio Garden Hotel & SPA i området Giardini Naxos. Hotellet byder på faciliteter som bl.a. udendørs pool, spa- og wellness center og ligger ikke mindst få minutter fra den flotte Racanati strand. Værelserne er lyse og alle med eget bad og toilet samt WiFi, hårtørrer og fladskærms tv.

Transport

down v arrow

Forventede tider med tog (forbehold for ændringer)

Dag 1:  
København - Hamborg 10:22 - 15:08
Hamborg - Innsbruck 20:10 - 08:49
Dag 2:  
Innsbruck - Bologna 11:30 - 16:08
Bologna - Rom 17:07 - 19:15
Dag 5:  
Rom - Sicilien 07:26 - 16:24
Dag 10:  
Palermo - København 21:00 - 23:55

 

Øvrige påstigning/afstigningstider:

RIngsted 10:52
Odense 11:36
Koldng 12:15
Padborg 13:02

 

*Tider kan variere. Man kan rejse fra ens foretrukne togstation, men det er gæstens eget ansvar at være rettidig fremme i København, Odense eller Kolding til påstigning af toget til Hamburg. Tilslutningsbillet gælder kun på afrejsedagen.

Vejr og klima

down v arrow

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

Uge 43: Startdato 15.10.2026 varighed 9 nætter

Fra 19.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Tog Danmark - Hamborg
  • Nattog Hamborg - Innsbruck
  • Tog Innsbruck - Rom via Brenner
  • Tog Rom - Sicilien via Messinastrædet
  • Pladsreservationer på alle tog
  • Bustransfer til hotel på Sicilien
  • Busudflugt til Etna
  • Busudflugt til Syrakus
  • Bustransfer til Palermo lufthavn inkl. oplevelsesstop
  • Fly Siciclien - København
  • 23 kg indtjekket bagage + 8 kg håndbagage
  • 1x overnatning på nattog i 2 pers. kupé
  • 3x overnatning i Rom
  • 5x overnantning på Sicilien
  • 1x let morgenmad på nattog
  • 8x morgenmad
  • 4x middag
  • Hotel skat i Rom
  • Hotel skat på Sicilien
  • Dansk rejseleder

 

Mulige tilkøb:

  • Udflugt til Colosseum mm.
  • Afbestilling- og rejseforsikring

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Entré til udflugter mv.
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Minimumstilslutning
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 60 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen - vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden