Togrejse gennem Alperne til Lago Maggiore

Italien | Togrejse med dansk rejseleder

Oplev Italiens smukkeste sø, Lago Maggiore, skønne Schweiz og storbyen Milano med dansk rejseleder. Hjemrejsen går via Brennerpasset og Innsbruck med nattog til Danmark.

In stock
Travel Code
TOG-G-IT-001
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Storbyer, smuk natur og inkluderet sejlture på samme rejse
blue encircled check Rejs i en lille gruppe med dansk rejseleder
blue encircled check Nyd behagelig hjemrejse med nattog
calendar icon3 afrejser
transport_icon/images/i/c/ic_tog_eller_fly.png Tog
clock icon7 nætter
clock iconDansk rejseleder

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Tag med på vores nye togrejser med dansk rejseleder til Maggioresøen i Piemonte, som af mange bliver betegnet som Italiens smukkeste sø. Langs søens bredder ligger den ene forførende by efter den anden, hvor pragtvillaer og botaniske haver giver hele området et eksklusivt og farvestrålende udtryk. Lago Maggiore ligger lige i vejkrydset mellem Italien og Schweiz, og det er derfor let at besøge det smukke alpeland på en tur med Lago Maggiore Expressen, som vi naturligvis oplever på denne tur. Vi vandrer på Kastanjestien og sejler til Isola Bella og , inden vi dykker under overfladen på Italiens næststørste by, Milano. Som prikken over i’et tager vi den smukkeste vej hjem - nemlig gennem Brennerpasset.

Togrejser for alle, der vil opleve Europa på en ny måde
Ruby Rejsers gruppetogrejser med dansk rejseleder henvender sig til dig, som ønsker at udforske Europa på ny måde, hvor togtransporten i sig selv er en del af oplevelsen. Her er fokus på fællesskabet, men samtidig er der også plads til at gå egne veje og opleve på egen hånd.
Vi rejser i en gruppe på maksimalt 21 personer og benytter de offentlige transportmidler, der er tilgængelige - lige som de lokale gør. Vi kommer ofte tættest på seværdighederne på gåben, så derfor er det vigtigt, at du også er klar på nogle kilometer til fods. Der er ingen minimum- eller maksimumalder eller krav til fysisk formåen på Ruby Rejsers gruppetogrejser, så længe man er selvhjulpet, klar på at være aktiv og sætter pris på at rejse med ligesindede.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Danmark - Frankfurt og bådtur på Main
Afrejse fra København, Odense, Kolding m.fl. til Hamborg. Gratis tilslutning fra alle danske stationer er muligt på afrejsedagen. I Hamborg har I tid til at strække ben, inden det går med højhastighedstog gennem Tyskland til Frankfurt hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Der er restaurantvogn i toget og store vinduer, hvorfra man kan følge med i de skiftende landskaber. Fremme i Frankfurt indkvarteres vi på et 3* hotel nær hovedbanegården. Aftenen byder på en hyggelig bådtur på Main-floden. Turen går forbi Tysklands mest berømte skyline, som man finder i Frankfurt og som nemt leder tankerne hen på New Yorks skyline. Efter er der rig mulighed til at udforske byens centrum eller slappe af på hotellet.

Dag 2 - Gennem Schweiz til Lago Maggiore
Efter morgenmaden stiger vi igen på toget og sætter kursen mod Basel i Schweiz, hvor vi ankommer midt på eftermiddagen. Turen fortsætter ad er en smuk rute gennem Schweiz, hvor I bl.a. kommer gennem Bern og Thun, som ligger skønt ved Thunersee. Efter kort skifte i Domodosola er vi først på aftenen fremme i Stresa, hvor I indkvarteres på et godt hotel i 4 nætter ca. 1,2 km fra togstationen og kun et stenkast fra Maggioresøen. Vi nyder et let aftensmåltid efter indkvartering.

Dag 3 - Lago Maggiore Express (heldagsudflugt)
Eventyret i Italien starter med en spændende tog- og bådudflugt, som for alvor viser Maggioresøens skønhed. Udflugten går også ind i Schweiz. Fra Stresa tager vi toget til Domodossola, hvor vi stiger på Lago Maggiore Expressen. Banelinjen er ført gennem et storslået landskab med stejle bjerge, broer og tunneller. Med toget når vi via Valle Vigezzo frem til Locarno i Schweiz. Efter et ophold i den skønne by, sejler vi den smukke rute retur til Stresa. Udflugten kan også gennemføres i modsat rækkefølge. Husk pas.

Dag 4 - Fridag til oplevelser på egen hånd
En hel dag til at nyde søen og de eksotiske omgivelser, som af mange omtales som ”Europas flydende have”. Tag en slentretur langs promenaden til Stresa centrum. En sejltur til fx den største by ved Maggioresøen, Verbania. Her finder man bl.a. den smukke botaniske park, Villa Taranto. Du kan sejle lige udenfor hotellet direkte til Villa Taranto og spadsere herfra. En tur langs søpromenaden og en god frokost på en af de mange trattoria’er kan varmt anbefales. I Verbania bør man ikke snyde sig selv for et besøg i den elegante Villa Taranto med den smukke botaniske have med frø og planter fra ikke mindre end fem kontinenter. I alt findes her mere end 20.000 plantearter, hvoraf nogle er helt unikke for Europa. Lige udenfor hotellet kan du også sejle til den største af de De Borromeiske øer, Isola Madre som ligesom Isola Bella er kendt for sit flotte havanlæg.

Dag 5 - Vandretur på Kastanjestien til Belgirate og sejltur til Isola Bella og Den Borromeiske bugt  (Heldagsudflugt)
Maggioresøens smukke natur udfolder sig endnu engang i dag hvor vi tager på en smuk vandretur på Kastanjestien, som forbinder Stresa med Belgirate via en gammel muldyrsti. Turen går langs søen og gennem smukke kastanjeskove. Undervejs kan vi nyde nogle smukke udsigtspunkter og panoramaer. Turen er ca. 9 km. i et forholdsvis nemt terræn. Fra Belgirate sejler vi til den lille ø, Isola Bella, som er en del af De Borromeiske øer. Øen var tidligere hjem for lokale fiskere, men sidenhen er der blevet opført et imponerende barokpalads med tropisk have, hvor man kan være heldige at se fritgående hvide påfugle. Vi nyder den skønne ø, de mange blomster og parker med farvestrålende vegetation, og de som har lyst, kan besøge paladset (entré ca. EUR 23,00)

Dag 6 - Milano
Vi tager afsked med Lago Maggiore og hopper på lokaltoget mod Milano. Efter kun en god times tid ankommer vi til Italiens næststørste by, som samtidig er et mekka for mode, kosmetik og velvære. Byen rummer dog også et utal af seværdigheder, hvoraf domkirken Santa Maria Nascente på Piazza del Duomo må betegnes, som den største. Ikke langt herfra finder man også La Scala operaen, hvor nogle af verdens største sangere hvert år optræder. Vi går en byrundtur med rejselederen, inden der er tid på egen hånd til at udforske byen. Indkvartering på et hotel centralt i byen.

Dag 7 - Gennem Brennerpasset
En spektakulær togstrækning er på dagens program. Fra Milano kører vi til Verona, hvor vi skifter tog. Herfra går turen gennem Europas måske smukkeste bjergpas, Brennerpasset. Toget snor sig gennem bjergdale, skove og over broer og viadukter, inden I om eftermiddagen ankommer til Innsbruck. Her er der tid til at proviantere og snuppe et aftensmåltid, inden vi stiger på nattoget til Hamburg. Indkvartering i sovekupéer til 1 eller 2 personer.

Dag 8 - Hamborg og Danmark
Om morgenen er der let morgenmad, inden vi ankommer til Hamborg, hvor vi skifter til toget mod Danmark. Over middag er vi tilbage ved jeres foretrukne togstation og kan se tilbage på en togrejse spækket med oplevelser og minder.

Indkvartering

down v arrow

I Frankfurt indkvarteres I på et 3* hotel i nærheden af Hovedbanegården. Værelset er udstyret med bad og toilet. Morgenmad er inkluderet. Ved Maggioresøen skal I bo på Hotel Lido La Perla Nera . I Milano bor vi på Ibis Milano Centro hotel i værelser med bad og toilet, samt morgenmad inkluderet. Hotellet ligger kun ca. 900 meter fra Milano Centrale stationen.

Transport

down v arrow

Forventede togtider (forbehold for ændringer) 

Dag 1:  
København - Hamborg 06:14-11:02
Hamborg - Frankfurt 12:24-15:55
   
Dag 2:  
Frankfurt - Basel 10:05-13:06
Basel - Domodossola 14:28-17:12
Domodossola - Stresa 17:56-18:22
   
Dag 7:  
Milano - Verona 11:45-12:58
Verona - Innsbruck 14:58-18:36
Innsbruck - Hamborg 20:46-08:47+1
   
Dag 8:  
Hamborg - København 10:53-15:38

 

Man kan rejse fra ens foretrukne togstation, men det er gæstens eget ansvar, at være rettidig fremme i København, Odense eller Kolding til påstigning af toget til Hamborg. Der er ikke pladsreservationer på tilslutningstog. Tilslutningstog er kun gældende på afrejse- og hjemkomstdag.

Om togene
Fra Danmark frem til Milano køres der med EuroCity (EC), InterCityExpress (ICE) og Railjet (RJ) højhastighedstog. Der er pladsreservationer på alle toge. Fra Domodosola til Stresa og Milano til Stresa køres der med regionaltog. På disse strækninger kan man ikke foretage pladsreservationer. Fra Milano til Innsbruck og fra Hamborg til Danmark køres der med EuroCity (EC). Der er pladsreservationer på alle toge. Fra Innsbruck til Hamborg køres der med ÖBB Nightjet. I indkvarteres i sovekupé til 1-2 personer. Sovekupéen har enkeltsenge (køje), strømstik og læselamper. Toiletter forefindes i hver togvogn.

Vejr og klima

down v arrow

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

Uge 20: Startdato 09.05.2026 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 29: Startdato 12.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 13.498,- DKK

Uge 38: Startdato 15.09.2026 varighed 7 nætter

Fra 13.498,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige rejsedage:

  • Afrejse 9. maj 2026
  • Afrejse 12. juli 2026
  • Afrejse 15. september 2026

Prisen inkluderer:

  • Tog Danmark - Frankfurt via Hamburg
  • Tog Frankfurt - Basel
  • Tog Basel - Stresa
  • Tog Milano - Innsbruck via Verona
  • Nattog Innsbruck - Hamburg
  • Tog Hamburg - Danmark
  • Pladsreservationer på tog (på nær lokaltog)
  • 1 nat i Frankfurt
  • 4 nætter ved Lago Maggiore
  • 1 nat i Milano
  • 1 nat i sovekupé
  • 6 x morgenmad
  • 1 x let morgenmad på nattog
  • 1 x aftensmåltid
  • Bådtur på Main-floden
  • Sejltur til Isola Bella
  • Vandretur på Kastanjestien
  • Lago Maggiore Express (heldagsudflugt)
  • Byrundtur til fods i Milano
  • Dansk rejseleder
  • Hotelskat i Frankfurt, Stresa og Milano (ca. EUR 16,00 pr. person)

Mulige tilkøb:

  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Påstigningssteder:

København
Ringsted
Odense
Kolding
Padborg

Minimumstilslutning
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 60 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen - vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden