Generelt om busserne
Ruby Rejser samarbejder med busselskabet Vikingbus. Det er topmoderne busser med rutinerede chauffører.
Vi benytter super komfortable 4-stjernede hvilebusser, der har minimum 74 cm mellem sæderne. I alle busserne er separate fodstøtter og klapborde standard. Til natten kan sæderne lænes tilbage i 45 graders hældning. Vi opfordrer til, at der medbringes tæppe og evt. en lille pude til natten. Man må gerne indtage medbragt mad og drikke i bussen.
Vi har faste sædenumre og man tildeles placering efter bestillingstidspunkt med mindre andet aftales. Alle vore busser er røgfrie - også for chaufførerne. Endvidere er busserne på vores programture video- og musikfrie, så du i fred kan nyde en bog eller lytte til din egen medbragte musik.
Alle rejsende kan sidde fastspændt i hofteseler under kørslen. Små børn må medbringe autostol, der kan fastspændes i 3-pkt sele for at kunne være sikkert fastspændt - dette skal Ruby Rejser dog vide på forhånd (senest 14 dage før afrejse). Babyer 0-1 år får automatisk et sæde med 3-pkt sele og skal medbringe autostol. Alle busser har miljøvenlige toiletter (som er sårbare i stærk frost).
Sidder du på de forreste sæder, kan der være lidt støj fra chaufførerne - de er på arbejde og skal for vores sikkerhed ind i mellem have kontakt med omverdenen og have information om føre og klima. De forreste sæder og sæder foran nedgange har ikke fodstøtter; men så til gengæld god luft fremad. I bussen kan du købe varme og kolde drikke, men du er også velkommen til at medbringe selv.
Personlig bagage
Din almindelige, personlige bagage kan medbringes på alle vore busrejser. Hvert stk. bagage må kun veje 15 kg. Vi henstiller til, at hver enkelt gæst maksimalt medbringer 20 kg bagage - meget gerne mindre. Pak hellere flere mindre enheder end én stor af hensyn til chaufførernes arbejdsmiljø. Man kan frit medbringe 1 sæt skiudstyr (ski, støvler og stave) pr. person.
Når du kører med Ruby Rejsers busser til og fra Norge, er du undervejs selv ansvarlig for din medbragte bagage ved omlæsning, påstigning og afstigning af gæster. Se ligeledes Ruby Rejsers rejsebetingelser, pkt. 3.2.
Busrejser - Norge
På hovedstrækningerne benyttes 4-stjernede hvilebusser. Til opsamling/aflæsning i Danmark og Norge kan der benyttes andre bustyper. I bussen kan du købe varme og kolde drikke, men du er også velkommen til at medbringe selv. Bemærk at på Ruby Rejsers Fællesrejseture til Norge er inkluderet morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen.
Busopsamling - Norge
Århus - Fyn - Sjælland | Udrejse ▼ | Hjemrejse ▲ |
---|---|---|
Aarhus, P-plads v. Musikhuset | 15:30 | 12:00 |
Skanderborg Banegård | 15:50 | 11:30 |
Vejle v. Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej (Mulighed for langtidsparkering) | 16:30 | 11:00 |
Fredericia Banegård/ p-plads Chr. Winthers Vej | 16:50 | 10:30 |
Odense, P-plads v. Ørbækvej/Østre Ringvej | 17:35 | 10:00 |
Nyborg Station/afk. 45 | 18:15 | 09:30 |
Slagelse, Dansk Transportcenter, afk. 39 | 18:45 | 09:00 |
Roskilde st./Ny Østergade | 19:40 | 07:40 |
København, Herlev Station | 20:30 | 07:00 |
Helsingør, Scandl. yderste billetkontor | 21:15 |
06:15 |
Busruterne i Norge | ▼ | ▲ |
"Gudbrandsdal"-ruten: | ▼ | ▲ |
Hafjell, Aasletten 1) | 06:30 | 20:30 |
Kvitfjell 1) | 06:45 | 20:15 |
Venabu / Ringebu | 07:30 | 19:30 |
Vinstra Circle K v. E6 | 08:00 | 19:00 |
Morgenmad/aftensmad i Otta 1) (ank./afr.) | 08:30 / 09.30 | 17:30 / 18:30 |
Mysuseter Fjellstue/Rondane Høifjellshotell | 10:00 | 17:00 |
Høvringen | 10:30 | 16:00 |
Bessheim Fjellstue/Gjendesheim | 11:00 | 15:30 |
"Vest"-ruten: | ▼ | ▲ |
Ål, Hallingdal / Skarslia 1) | 07:00 / 07:30 | 18:30 / 18:10 |
1) Tidspunkter efter morgenmad og aftensmad. Nøjagtigt tidspunkt oplyses under opholdet.
Kort over busopsamling - Norge
Sædenummerering
Du kan her se en oversigt over sædenummerering for vores 4-stjernede hvilebusser:
- Alm. højdækker med 52 eller 54 pladser
- Vikingbus med 52 eller 54 pladser
- Dobbeltdækker med 76 pladser
- Vikingbus med 76 pladser
Du kan bruge oversigten til at finde din tildelte plads. Dit tildelte sædenummer og busnummer fremgår af din rejseinformation, som fremsendes ca. 1 uge før afrejse. Der er ikke sædenummerering på lokalbusser.
Glemte sager
Har du glemt bagage eller ejendele i bussen, bedes du venligst tage direkte kontakt til det busselskab, du har kørt med. Angiv hvilken ejendel du har mistet samt gerne busnummer, sædenummer og kontaktinformation med telefonnummer. Busselskaberne kan kontaktes via nedenstående links.
- Vikingbus: Kontakt her
Henvendelser med glemte sager vil blive besvaret hurtigste muligt og senest 2 hverdage efter den er modtaget.
Efter COVID-19 situationens udvikling har vi hos Ruby Rejser yderligere optimeret vores sikkerheds- og sundhedstiltagene på alle vores fællesrejser, hvor gæsterne lever tæt sammen og hjælpes ad med hverdagens gøremål såsom madlavning og rengøring. Alle tiltag og restriktioner sker efter anbefalinger fra de danske myndigheder, og vi følger nøje med i udviklingen og justerer vores foranstaltninger derefter. Af nye foranstaltninger er bl.a. ændringer af transporten samt optimerede hygiejneforhold: Vi sørger for, at bustransporten til Norge bliver kørt efter de forhold, der påkræves på afrejsetidspunktet. Dette betyder eksempelvis, at vi kun kører gennem Sverige, hvis der bliver åbnet op i forhold til Udenrigsministeriets retningslinjer. Bussen vil desuden have en sædefordeling, der følger de restriktioner, som evt. gives fra Udenrigsministeriet på afrejsetidspunktet. Derudover vil vi naturligvis have endnu mere fokus på rengøring og hygiejne på vores fællesrejsehoteller end vanligt. Her vil vi igen forholde os til udviklingen af COVID-19 og restriktioner som evt. vil være gældende på det tidspunkt, vores gæster skal afsted. Vi passer godt på jer, og I kan trygt bestille vores populære fællesskirejser til Norge til kommende vinter.
Optimerede sikkerhedsforanstaltninger på fællesrejser i Norge