Vandreferie på Azorerne

Besøg de frodige vulkanøer i Atlanterhavet

Den smukke portugisiske øgruppe byder på imponerende kontraster imellem rå vulkaner og frodige dale. Med sit unikke klima og sin frodige vulkanjord, er Azorerne blevet hjemsted for et helt særligt sceneri af varieret vegetation, gamle kratere og rislende vandløb. 

Portugals grønne vulkanøer

Azorerne er uden tvivl et sandt vandreparadis! Øgruppen består af massevis af fantastiske vandreruter, som snor sig op ad frodige bjerge og langs store vulkankratre. En vandreferie på Azorerne byder på skønt vejr -  med sit milde klima, er de frodige øer en skøn vandredestination året rundt. 

Udforsk et hav af forskellige plante- og blomsterarter, vandr langs levadaer, og oplev det storslåede Sete Cidades-krater. Du har mulighed for at bade i naturlige klippebassiner eller besøge én af de mange lækre lagunestrande. Se også frem til at udforske Azorernes største ø, São Miguel, og gå på opdagelse i øgruppens hovedstad, Ponta Delgada. 

Azorerne består af 9 kegleformede vulkanøer, som er skudt op som små blomstrende oaser. Øgruppen ligger langt fra anden civilisation, omgivet af Atlanterhavets store og øde intethed.

4 gode grunde til at tage på vandreferie på Azorerne

  • Du vil opleve veltrimmede temarker og én af Europas eneste tefabrikker.
  • Den smukke øgruppe har flere gange været kåret af National Geographic som de mest besøgsværdige øer.
  • Der er et fantastisk net af vandrestier og vandreruter, som er afmærket og løbende bliver vedligeholdt. 
  • Du vil opleve en natur som er helt unik for Azorerne, og som du ikke kan opleve andre steder i Portugal - boblende kilder, storslåede vulkanklipper og smaragdgrønne søer.
Læs mere
View as Grid List

1 Item

per side
Portugal - Gruppevandreferie med dansk rejseleder

Tag med til denne grønne oase i Atlanterhavet og oplev skønne vandreture blandt vulkaner, boblende vandhuller, velduftende temarker og farverige blomster på hovedøen São Miguel.

  • 1 afrejse
  • 7 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH eller Billund
Fra 9.998,- DKK

5 spændende steder på vores vandretur til Azorerne

Ponta Delgada

Denne charmerende by er Azorernes hovedstad og ligger på øgruppens største ø, São Miguel. Byen er Azorernes handelscentrum, og her summer af liv fra morgen til aften! Med sine knap 30.000 indbyggere er Ponta Delgada i rivende udvikling - indbyggertallet er stigende, og der satses på øget turisme. Gå på opdagelse på byens lokale marked, bliv klogere på Senhor Santo Cristo-kirken, eller nyd byens unikke fortove fra en hyggelig café.

Sete Cidades-krateret

Det kendte Sete Cidades-krater er et sandt paradis for naturelskere. Det vilde naturfænomen er ét af Portugals 7 vidundere og er beliggende på São Miguel. Tag på skønne vandreture på kanten af det storslåede krater, som byder på vilde udsigter over de to kendte søer: Lago Azul og Lago Verde. Den azurblå og den smaragdgrønne sø ligger smukt omgivet af 300 meter høje kratervægge. Det er et syn, du bestemt ikke vil gå glip af.

Lagoa das Furnas

Det bobler og syder ved Lagoa das Furnas, som er en smuk sø omgivet af varme kilder. Søen og området er fyldt med vulkansk aktivitet, og der er bogstaveligt talt direkte adgang til jordens indre, hvorfor du vil opleve en markant svovllugt. Her bruger de lokale den varme undergrund til at tilberede lokale delikatesser. 

Salto do Prego-vandfaldet

Salto do Prego-vandfaldet er ét af de smukkeste vandfald på Azorerne, og uden tvivl værd at se. For at nå frem til det imponerende vandfald, venter der en skøn vandretur igennem tæt, frodig skov og forbi et flot vandløb. Tag en dukkert i det iskolde vand eller nyd udsigten, mens du spiser din frokost.

Lomba da Maia

Lomba da Maia er et civilt sogn på São Miguel. Med sine 1200 indbyggere fungerer Lomba da Maia som en lille by, og er fyldt med charmerende huse og smukke kirker. Her kan du virkelig få et indblik i lokalt liv på Azorerne og nyde udsigten over den nordlige kyst. 

Smuk natur på Azorernes største ø Vandreferie på Azorerne med smuk udsigt Frodigt landskab og smuk sø ved Sete Cidades

 

3 azoranske madtraditioner

Cozido das Furnas

Denne traditionelle gryderet er yderst populær. Den består af både oksekød, svinekød, kylling, blodpølse, gulerødder m.m. Gryden med mad bliver sat ned i et hul i jorden, hvor den tilberedes af undergrundens varme og den vulkanske aktivitet. Retten skal simre i ca. 5 timer, og den smager himmelsk!

Fiskeretter

Grundet Azorernes placering midt i Atlanterhavet bugner både markeder og restauranter med frisk fisk og skalddyr hver eneste dag. Det er derfor et fantastisk sted at smage på lækre fiskeretter. Prøv f.eks. en friskfanget tunsteak, ovnbagt sværdfisk eller grillede makreller. 

Ananas

Den søde frugt, der dyrkes på hovedøen, São Miguel, er uden tvivl en lokal delikatesse. Ananas kom oprindeligt fra Central- og Sydamerika, og var i mange år en meget dyr spise. Det tager i dag op til 18 måneder før en ananas er moden nok til at blive høstet - det er derfor ikke svært at forstå, at øgruppens befolkning har et særligt forhold til den gule frugt. 

Alternativer

Hvis vandring på Azorerne ikke er den rette rejse for dig, og du ønsker et vildere eventyr, tilbyder vi mange fantastiske vandrerejser uden for Europa. Se eksempelvis nærmere på vores vandreture til Kap VerdeNepal eller Marokko. Hvis du ønsker at udforske andre områder af Portugal, tilbyder vi også vandreferier til en masse andre dele af Portugal.