INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

British Columbia - aktiv rundrejse og vandring

Canada - Gruppevandretur med dansk turleder

British Columbias natur er vild, stor og smuk! Oplev de endeløse vidder, svimlende udsigter, rå kystlinje, sneklædte bjergtoppe, imponerende gletsjerlandskaber og brusende elve.

In stock
Travel Code
VAG-073

Det kan du glæde dig til

Denne vandre- og oplevelsesrejse til det vestlige Canada byder på mageløse naturoplevelser i det storslåede vildnis på Vancouver Island. Turen tager dig gennem noget af det bedste som British Columbia har at byde på– fra Vancouver Islands centrale bjergområder og gennem dramatiske skovlandskaber, til den mægtige Stillehavskyst og stilfulde Vancouver. 

Første del af turen er centreret omkring Strathcona Lodge midt i den fantastiske Strathcona Provincial Park, hvorfra vi tager på dagsvandreture i det storslåede bjergterræn. Vi tager også en afstikker til Nootka Sound, hvor vi på sejlads med den gamle minestryger MS Uchuck til Friendly Cove, oplever det rå canadiske kystlandskab. Efter opholdet på Strathcona Lodge kører vi til den legendariske by Tofino på øens vestkyst, hvor Stillehavets bølger uafladeligt slår ind mod kysten. Herfra besøger vi Pacific Rim National Park Reserve, inden vi runder rejsen af med et besøg i British Columbias største by, Vancouver. 

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse København til Vancouver
Vi flyver fra Københavns Lufthavn til Vancouver. Vi har et flyskifte undervejs, og lander i Vancouver hen på eftermiddagen. Her har vi en enkelt overnatning, før vi imorgen skal videre til Vancouver Island. 

Overnatning: Hotel i Vancouver downtown

Dag 2: Fra Vancouver til Strathcona Provincial Park 
Vi står tidligt op og tager med offentlig bus til Horseshoe Bay, hvorfra vi tager færgen til Nanaimo på Vancouver Island. Færgeturen tager ca. 1½ time, og hvis vi er heldige kan vi se både delfiner og spækhuggere fra færgen. I Nanaimo bliver vi mødt af vores transferbus, hvor vi kører nordpå til Strathcona Lodgen. Selvom der er tale om en transportdag, oplever vi storslået natur. 
Strathcona Provincial Park dækker 250.000 hektarer, hvor langt den overvejende del er dækket af uberørt vildmark med nåleskov og fjeldvegetation. Flere af de snedækkede bjergtoppe i parken rager op over 2000 meter. Somrene her er sædvanligvis varme, og vintrene er nogenlunde milde, bortset fra de højere beliggende bjerge, der får rigtig store snemængder.

Overnatning: Strathcona Park Lodge

Inkluderet: Aftensmåltid 

Dag 3: Vandretur ved Strathcona Park Lodge – The Ridgeline
Vores første tur er en kortere, men meget smuk opvarmningstur, med udgangspunkt fra lodgen. Undervejs passeres flere udsigtspunkter, der giver en enestående udsigt over Strathcona-områdets særegenhed.
Efter turen kan resten af dagen tilbringes med afslapning omkring lodgen – eller eventuelt en udfordrende tur mellem trætoppene i lodgens tovbro og zip-line (svævebane).  

Overnatning: Strathcona Park Lodge.

Inkluderet: Morgenmåltid, frokostmadpakke og aftensmad.

  
2


300 m

 
300 m

 
  3-4 t


Dag 4: 
Vandredag i Strathcona Provincial Park – Bedwell Lake
Bedwell Lake er en af de flotteste vandreture i Strathcona. Turen derop går gennem nåleskov med flere små fossende vandløb, som krydses over velanlagte træbroer. Topturen belønnes med en fantastisk udsigt. På grund af de meget store mængder nedbør der kommer ind fra Stillehavet om vinteren, ligger der ofte sneklatter - selv i august måned.

Turbeskrivelse: Turen op er en forholdsvis stejl opstigning med ca. 700 højdemeter og passager med sværhedsgrad 4. Varighed ca. 6 timer.

Overnatning: Strathcona Park Lodge 

Inkluderet: Morgenmåltid, frokostmadpakke og aftensmad.

  
4


ca.700 m

 
Ca. 700 m

 
Ca. 6t


Dag 5: 
Sejlads med MS Uchuck til Friendly Cove
Afslappende dag med oplevelsesfyldt sejlads på øens vestside. Vi kører ca. 1 time mod vest til den lille by med det lovende navn ”Gold River”. Herfra skal vi på sejltur gennem det spektakulære Nootka Sound til Friendly Cove – også kaldet Yuquot af den oprindelige befolkning. Her har stammer af vestkystindianere levet i godt 4000 år, og det var angiveligt her de første europæere og den oprindelige befolkning mødtes. Turen foregår med den gamle minestryger MS Uchuck III, og på sejlturen er der gode muligheder for at spotte hvidhovedet havørne, søløver og måske spækhuggere eller pukkelhvaler.

Overnatning: Strathcona Park Lodge

Inkluderet: Morgen- og aftensmåltid (frokost kan købes på skibet)

Dag 6: Vandring i Strathcona Provincial Park – Crest Mountain
Vi kører ca. ½ time mod Elk River Trail. Stigningen op af Crest Mountain er stejl indtil det flader ud mod toppen, så det gælder om at tilpasse tempoet. Anstrengelserne belønnes af en fantastisk udsigt over Strathcona-området og i særdeleshed bjergtoppene Kings Peak og Elkhorn Mountain.

Turbeskrivelse: Stigning på 1200 højdemeter med passager af sværhedsgrad 4. Varighed ca. 6 timer.

Overnatning: Strathcona Park Lodge

Inkluderet: Morgenmåltid, frokostmadpakke og aftensmad. 

  
4


1200 m

 
1200 m

 
Ca. 6t


Dag 7: Transfer til Tofino med vandring ved Mount Washington undervejs
Vi vinker farvel til Strathcona Lodge, når vi kører mod bjergene i The Beaufort Range. Vi gør holdt nær toppen af Mount Washington, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Vancouver Island, samt bjergkæden Coast Mountains ovre på fastlandet. Vi vandrer en tur i det udprægede alpine landskab ved Paradise Meadows. Efter vandreturen fortsætter vi mod Tofino, der er hovedbyen på Vancouver Islands vestkyst.

Turbeskrivelse: Sværhedsgrad 3 med lidt stejlere passager. Ca. 500 højdemeter.

Overnatning: Hotel i Tofino

Inkluderet: Morgenmåltid, frokostmadpakke.

  
3


500 m

 
500 m


4-5t


Dag 8: Vandring til Lone Cone

Tofino er endnu en af Vancouver Islands perler. Den lille by Tofino på øens vestkyst var i sin oprindelse en lille canadisk ”outpost”, indtil den blev opdaget som feriedestination for surfere i 70’erne. Stedet bærer stadig et vist hippie-præg, og tiltrækker naturelskere, fugleentusiaster, surfere og sportsfiskere. Om vinteren er det især stormene og de store stillehavsdønninger, som folk kommer for at opleve. 

Vi tager en vandtaxa til Kakawis på Meares Island. Herfra skal vi vandre til toppen af Lone Cone, hvorfra der er en formidabel udsigt over Clayoquot Sound - med alle øerne, Tofino og Pacific Rim National Park i horisonten. 

Overnatning: Hotel i Tofino 

  
4


730 m

 
730 m


5-6t


Dag 9: Wild
Pacific Trail i Pacific Rim National Park Reserve
Vi kører til Ucluelet, hvor vi skal gå en meget nem og flad rute, Wild Pacific Trail. Stien slynger sig hovedsageligt langs den forrevne kyst mod Stillehavet. Du har også mulighed for på egen hånd at tage på en spændende hvalsafari i Clayoquot Sound.

Overnatning: Hotel i Tofino

  
2


 - 

 
 -


3-4t


Dag 10: 
Sidste dag på Vancouver Island
Efter nogle oplevelsesmættende dage på Vancouver Island tager vi den offentlige bus fra Tofino til Nanaimo. Herfra tager vi færgen over til fastlandet, og kører igen med offentlig bus til vores hotel i Vancouver. Her er der mulighed for at nyde en aften i byen – eventuelt på et af de mange gode spisesteder. Køretiden er ca. 7 timer.

Overnatning: hotel i Vancouver

Dag 11: Dag på egen hånd i Vancouver
Med sin beliggenhed i Fraser Rivers floddelta, er Vancouver British Columbias port til ”The Great Outdoors”. Nordpå ligger Coast Mountain-bjergkæden, og sydpå er grænsen til USA. Vancouver har rigtig meget at byde på for den besøgende, og selvom man befinder sig midt i byen, fornemmer man, at vildmarken og den store natur ikke er langt væk.  
Tag en slendretur i Gastown, besøg madmarkedet på Granville Island, gå en tur i Stanley Park eller tag en tur på Antropologisk Museum. Hvis du er til flere udsigter og spændende natur, er Capilano Suspension Bridge helt klart et besøg værd.

Overnatning:  hotel i Vancouver

Dag 12: Afrejsedag
Fly fra Vancouver til København. Der er flyskifte undervejs.

Dag 13: Hjemrejse
Ankomst til København. Flyvetid ca. 13 timer.

Sværhedsgrad 3-4

Vandreturene foregår særligt i Strathcona Provincial Park i bjergterræn. De højeste toppe er omkring 2000 meter, og områdets karakter varierer fra nåleskovs-vegetation til alpint hedelandskab og højalpint klippelandskab. Ruterne starter som regel på forholdsvis jævn skovsti for derefter at blive afløst af stier over klippe og sten, efterhånden som man bevæger sig op i mere alpine omgivelser. Vi vurderer sværhedsgraden på turene til at være på grad 3 med passager af sværhedsgrad 4. Mount Washington er et skiområde om vinteren, og her er der tale om en anelse lettere terræn. I Tofino er turen til Lone Cone ret krævende, men turen ved Ucluelet er jævnt kystterræn. 

Læs mere om Ruby Rejsers vandrekategorier og sværhedsgrader.

Indkvartering

Fra turens dag 2 til 7 bor vi på Strathcona Park Lodge, der både fungerer som hotel og outdoor-center. Den plankebyggede lodge er gennemført bygget i klassisk canadisk stil og drives med stor vægt på bæredygtighed og en høj grad af miljøbevidsthed. Måltiderne her er et kapitel for sig; sunde, rigelige, enkle og tilberedt med lokale råvarer.

Læs mere on Strathcona Park Lodge.

I Tofino bor vi på The Maq Hotel eller lignende.

I Vancouver bor vi på Sandman Hotel eller lignende i downtown Vancouver. 

Vejr og klima

Klimaet i det vestlige Canada varierer fra tempereret kystklima med mild og fugtigt vejr, til mere fastlandspræget klima med tørre somre og kolde vintre. I bjergområderne er vejret alpint med køligere og mere ustabilt vejr i højderne. Vintrene i det vestlige Canada er præget af, at den fugtige stillehavsluft møder den kolde og tørre luft fra indlandet, hvilket giver store mængder af sne i bjergområderne. På Vancouver Islands bjergtoppe ligger der derfor ofte sne hen over sommeren. Generelt er somrene i BC dog meget gunstige med varmt vejr over 25 grader og mange solskinstimer.

Vejrdiagrammet nedenfor viser klimaet for Victoria, British Columbia

Klima

Bestil

1 person. Delt dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
3522-08-202003-09-202012 nætter28.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
3522-08-20201228.998,- DKKBESTIL

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
3522-08-202003-09-202012 nætter31.498,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
3522-08-20201231.498,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
3522-08-202003-09-202012 nætter26.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
3522-08-20201226.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København - Vancouver t/r
  • Transport med offentlig bus, charteret bus og færger som beskrevet i programmet
  • 5 nætter på Strathcona Park Lodge med 5 x morgenmad, 4 x frokostpakke, 5 x aftensmad
  • 3 nætters ophold på hotel i Tofino 
  • 3 nætters ophold på hotel i Vancouver 
  • 6 vandreture i Strathcona Provincial Park, Mount Washington og Tofino 
  • Sejlads med MS Uchuck til Friendly Cove
  • Sightseeing ved Cathedral Cove i Tofino og i Vancouver
  • Dansk turleder

Prisen inkluderer ikke:

  • Måltider ud over opholdet på Strathcona lodge
  • Drikkevarer
  • Hvalsafari eller andre ture som ikke fremgår af turbeskrivelsen
  • Diverse entréer til museer og forlystelser
  • Aktiviteter på Strathcona Lodge der ikke fremgår af turbeskrivelsen.

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 12 personer og maximum 24 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Pas- og visumregler:
Danske statsborgere skal søge om indrejsetilladelse, eTA (Electronic Travel Authorization) til Canada, hvis man rejser ind via fly. Dette gælder også ved transit i Canada. Passet skal være gyldigt under hele opholdets varighed. Danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse.

Turleder: Karin Svane Hansen

Gå til toppen af siden