INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Camino Frances fra Leon til Sarria

Vandreferie på egen hånd i Spanien

NYHED 8 dages pilgrimsvandring ad den klassiske Camino, sender både ben og tanker på vandring. Denne strækning er den næstsidste uge inden turen fra Sarria til Santiago de Compostela. De to ture kan kombineres. 

In stock
Travel Code
VAI-042
I Pilgrimmenes fodspor ad den klassiske Camino

Dette er den næstsidste del-rute af den klassiske franske camino der starter et stykke oppe i Frankrig. Den mest kendte del strækker sig fra St Jean Piet de Port i Pyrenæerne til Santiago de Compostela. Denne tur starter i Leon går over Foncebadon bjergpasset, med det berømte jernkors. I vandrer gennem El Bierzo-dalens frodige jorde, forbi klostre og hyggelige landsbyer. Langs vinmarker og gennem skove. I passerer de traditionelle runde stenhuse med stråtag i O’ Cebreiro. 

Kort

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

Dag 1 – Ankomst til León
Individuel ankomst til den smukke by León, hvor et besøg i katedralen kunne være en fin start på pilgrimsvandringen. 

Dag 2 – Vandring fra León til Mazarife
Turen starter gennem det smukke spanske landskab og den første del af ruten er rimeligt flad og overstået uden de voldsomme anstrengelser. Undervejs passerer I marker med korn, majs og kartoftler og æbleplantager. 
Vandring: Ca. 5,5 timer ca. 21,5 km.  ca. + 400 /-70m

Dag 3 – Vandring fra Mazarife to Astorga
Kursen sættes ad stier og grusveje mod en af de yndigste landsbyer på caminoen: Hospital de Orbigo, hvor I krydser den berømte bro Puente de Orbigo.
Vandring: ca. 7 timer, ca. 30 km

Dag 4 – Vandring fra Astorga til Rabanal del Camino
I starter jeres caminovandring med at vandre mod Leon-bjergene. Det er en relativ blid første etape, så I kan få løsnet musklerne. På jeres tur gennem Maragateria området, med dets okkerfarvede jord og gamle stenhuse, kommer I gennem flere små landsbyer der indbyder til kaffe stops og med muligheder for at købe mad. I Rabanal del Camino er der et lille benedictinsk kloster, der inviterer pilgrimme til at synge med på gregorianske salmer og bønner. I overnatter i Rabanal.
Vandring: Ca. 5,5 timer ca. 21,5 km.  ca. + 400 /-70m

Dag 5 – Vandring fra Rabanal del Camino til Molinaseca
På denne etape vandrer I op i 1505 moh, hvilket er det højeste punkt på turen.
Her ligger Foncebadon bjergpasset og vandringen herop er stejl nogle steder. I møder det berømte jernkors Cruz de Ferro, hvor pilgrimme i århundreder har efterladt en sten. Det er uvist hvordan denne tradition startede, men den mest populære overbevisning er, at man som pilgrim medbringer en sten hjemmefra, eller fra starten af sin vandring som et symbol på egne synder eller personlige problemer. Ved korset kaster man stenen fra sig, og dermed den psykiske last man har båret på.   
Vandringen ned til Molinaseca er én lang nedstigning. På vejen kommer i ind i El Bierzo-dalen, der er frodig og har sit eget mikroklima. Molinaseca er en af de smukkeste landsbyer langs caminoen, og her tilbringer I natten.
Vandring: Ca. 6,5 timer, ca. 26,5 km. ca. +600/ -900m

Dag 6 – Vandring fra Molinaseca til Villafranca
I starter dagen med at vandre til Ponferrada, der er den største by, I møder på denne del af Caminoen (udover Santaigo). Byen summer af liv og her ligger det smukke gamle slot - Castillo de Ponferrada.
I fortsætter vandringen gennem den frodige El Bierza dal, med vinmarker, frugttræer og kastanjer der blomstrer i foråret, og er tunge af frugter i efteråret. Turen slutter i Villafranca, hvor I overnatter.  
Vandring: Ca 7,5 timer ca. 31 km.  ca. +200/ -350m.

Dag 7 – Vandring fra Villa Franca til O’Cebreiro
Dagens vandring går langsomt op gennem dalen mod Galicien. Sidst på dagen får I den sidste stigning op til O’ Cebreiro, der strækker sig over 7,5 km. På en klar dag bliver kraftanstrengelserne belønnet med fantastiske udsigter ind over Bierzo mod syd. Endnu mere belønning er i vente på toppen af bakken, hvor I kommer til den charmerende landsby O’ Cebreiro, der er et af højdepunkterne på Caminoen. Her ser I palloza husene, der er bygget i cirkulær eller oval form, med granit eller skifervægge. De er op til 1,70 meter høje og stråtægt. Disse palloza'er er et godt eksempel på traditionelle galiciske huse af keltisk design, og de giver et unikt indblik i de lokale beboers liv flere århundreder tilbage i tiden.
Vandring: Ca. 6 timer ca. 31 km. ca. +700/-100m

Dag 8 – Vandring fra O’Cebreiro til Triacastela
Landskabet ændrer sig som I vandrer ned mod Triacastella, omgivet af de grønne galisiske bakker men stadig med udsigt til de omkringliggende bjerg. 
Vandring: Ca. 8 timer ca. 32,7km. ca. +/-700m

Dag 9 – Vandring fra Triacastela til Sarria
Denne strækning er en af de smukkeste på Caminoen. I passerer landsbyen Samos, hvor man kan besøge et smukt benedictinsk kloster. Herfra leder Caminoen jer gennem skovområder og over stille floder. I passerer flere små landsbyer, inden I når frem til dagens destination Sarria, hvor I overnatter. 
Vandring: Ca. 6 timer ca. 25 km.  +200/-400m

Dag 10 -  Afrejse
Hjemrejse eller fortsættelse på den sidste etape til Santiago

Sværhedsgrad 3

Turen er kategori 3. Turen starter i Leon og går gennem frodige skove, bølgende og krævende bakker og gennem små landsbyer. Stiens art skifter mellem fast grus, brosten, markvej og asfalt. Det er et godt og stabilt vandreunderlag, men gode sko/støvler med en god profileret bund er anbefalet. Dagsetaperne er lange, og vabler er den største synder for ikke succesfulde vandringer, så god træning med jeres vandresko anbefales. I bliver udstyret med rutebeskrivelser og oversigtskort. Caminoen er velafmærket på denne strækning.
Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemeter på dette link 

Indkvartering

Turen er på 9 nætter. Hotellerne er af almindelig turistklasse standard. Fine og hyggelige. Placeringen af overnatningstederne kan både være i de små byer, eller i nær forbindelse med dem. 
Morgenmad er inkluderet alle nætter. 

Hvordan kommer man frem

Fly til Madrid. Herfra kører der bus til Leon (ca. 4½ timer). Busbilletter kan bookes på https://www.alsa.es/en/home 

Santiago lufthavn er den der ligger tættest på Sarria (ca. 120 km). Fra Sarria til lufthavnen er der flere muligheder:

Fra Sarria til Lugo med Monbus og videre fra Lugo til lufthavnen med www.empresafreire.com 

Fra Sarria til Santiago busterminal er der mandag - fredag en morgenbus kl.7.10. Tager ca. 3 timer. www.monbus.es/en.
Fra Santiago til lufthavnen kører www.empresafreire.com 

Eller den nemme løsning: bestil en privat transfer - se pris længere nede. 


Links til fly og tog: 
Momondo 
De Spanske Jernbaner

Pilgrimspas

Pilgrimspasset også kaldet Credencial er inkluderet og udleveres med velkomstpakken på første hotel. 
Dette skal stemples 2 gange dagligt for at få udleveret et Compostela.
Man kan få stempler i kirker, på overnatningssteder, barer osv. Så det er let at få udfyldt sit pas.

Bestil

2 personer. Dobbeltværelse, bad/toilet

StartdatoVarighedPris pr. person 
20-09-2019 - 31-10-20199 nætter5.598,- DKKBESTIL
StartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
20-09-2019
-
31-10-2019
95.598,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Obs: Vi anbefaler altid at du booker turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Startdage: Denne tur kan starte alle dage fra 1. april til 31. oktober 2019. OBS: Søndag eftermiddag og mandag har seværdigheder i Santiago ofte lukket.

Inkluderet i pris/person:

  • 9 overnatninger i dobbeltværelse med eget bad/toilet 
  • 9 x morgenmad.
  • Bagagetransport (1 kuffert pr/pers.)
  • Detaljeret rutebeskrivelse på engelsk med kort og anbefalinger (udleveres på første hotel)
  • Pilgrimspas
  • Hotline

Tillæg:

  • Enkeltværelsestillæg: 1.400 kr.
  • Transfer fra Sarria til Santiago lufthavn 900 kr. (bil op til 4 personer). 
  • Ekstra nætter i Leon eller Sarria - på forespørgsel

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport fra/til Danmark
  • Evt. lokale turistskatter på hotellerne 


Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Senderos y Pueblos og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Senderos y Pueblos her www.senderosypueblos.com

Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206

Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.  

Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden