Dag 1. Afrejse
Bussen starter i København og kører fra Sjælland via Fyn til Hirtshals. Der vil være opsamling i forskellige byer undervejs, så du har mulighed for finde et opsamlingspunkt tæt på din bopæl. Efter ankomst til Hirtshals er det tid til at tjekke ind på færgen. Du får bl.a. udleveret et nøglekort til din kahyt, som du skal benytte under hele rejsen. Du har samme kahyt på udrejsen og hjemrejsen, så du kan lade din ekstra bagage blive ombord på skibet, når vi er i land for at vandre.
Der er planmæssig afgang fra Hirtshals kl. 20.00. Efter vi har fundet vores kahyt, mødes vi i skibets restaurant til fælles middag. Der bydes på en lækker buffet, med alt hvad hjertet kan begære. Der er gratis drikkevarer ad libitum til aftensmaden.
Efter middagen er der mulighed for at gå på opdagelse på færgen. Der er bl.a. tax free-butik, caféer og underholdning i baren. Men bliv nu ikke oppe for længe. Vi skal tidligt op i morgen og har en lang dag foran os.
Dag 2. Vandring til Prædikestolen og tid på egen hånd i Stavanger
Morgenmaden serveres fra kl. 05.00, og allerede kl. 06.30 ankommer vi til Risavika færgeterminal. Skibet fortsætter efter et kort ophold videre til Bergen, så vores bus kører fra borde, så snart vi ankommer til Risavika. Herfra er der en halv times kørsel til Stavanger. Ved Stavanger kører bussen gennem den nye tunnel til Solbakk. Som ved alle tunneller er det flot ingeniørarbejde, men det er samtidig verdens længste undersøiske vejtunnel. Når vi er oppe på Tau-siden af fjorden, fortsætter vi Via Jørpeland til Prædikestolen Fjeldstue, der er startpunktet for vandreturen.
Fra fjeldstuen vandrer vi ad en afmærket rute til udsigtspunktet på Prædikestolen. Undervejs finder vi et godt picnic-spot og nyder vores medbragte mad (hvis vejret er til det). Fremme ved det 600 meter høje udsigtspunkt kan du lade dig betage af en helt igennem imponerende udsigt over Lysefjorden. Det er en udsigt, som meget få steder i verden kan måle sig med. Fra Prædikestolen går vandreturen tilbage til Fjeldstuen ad samme rute, så skulle du undervejs have tabt pusten eller modet til at gå helt ud til Prædikestolen, vil du have mulighed for at blive samlet op af gruppen igen på tilbagevejen.
Efter vandreturen kører og sejler vi tilbage til Stavanger. Her er der ca. et par timer til at slappe af på egen hånd i byens charmerende centrum. Ned ved
Efter en lang dag fuld af oplevelser kører vi ombord på Fjordlinebåden, der afgår fra Risavika kl. 20.00. Vi mødes til fælles middag i skibets restaurant, hvor vi kan slappe af og nyde et godt måltid mad og lidt til ganen.
Dag 3. Hjemkomst
Morgenmaden serveres fra kl. 06.30. Vi ankommer til Hirtshals kl. 8.00, og herefter er der bustransport tilbage til dit afhentningssted.