Den Franske Riviera fra Vence til Menton

Frankrig | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 2

Træd ind i Alpes-Maritimes, hvor bjerglandskaber møder Middelhavet. Vandr fra kunstnerbyen Vence gennem historiske landsbyer til Sainte-Agnès med udsigt over havet, og afslut rejsen i farverige Menton.

In stock
Travel Code
VAI-099
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkNaturskønne vandreture gennem smukke landsbyer
blue encircled checkVandr langs kysten med krystalklart vand og mulighed for en dukkert
blue encircled checkPanoramaudsigter over Middelhavet og de omkringliggende bjerge
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon4 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne vandreferie i Frankrig udforsker du Alpes-Maritimes og den Franske Riviera i dit eget tempo - fra det rolige bagland nord for Nice til Middelhavets kyst. Undervejs går du mellem små middelalderlandsbyer, over åbne højderygge og op til Sainte-Agnès, en af Europas højest beliggende kystlandsbyer. Rejsen rundes af i Menton, hvor strand, gamle bykvarterer og lokale restauranter venter.

Citronfestivalen (Fête du Citron) i Menton er en af regionens mest kendte og farverige begivenheder. Den afholdes hvert år i februar og marts og fejrer byens berømte citroner og andre citrusfrugter, som trives i det milde middelhavsklima. Under festivalen forvandles Menton med imponerende skulpturer og dekorationer lavet af citroner og appelsiner. Her kan man opleve farverige udstillinger, festlige optog og en livlig stemning, alt sammen med citrus som tema. Det er en fantastisk mulighed for at opleve byens livlige festivalstemning, smage lokale specialiteter med Middelhavets smukke kyst som baggrund.

Kort

down v arrow
*Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Velkommen til Vence
Ankomst på egen hånd. Det er muligt at tage en offentlig bus fra Nice til Vence, turen tager ca. 50 min. via Cagnes-sur-Mer (ikke inkl.). Privat transfer kan bookes på forespørgsel. Vence byder på smalle brostensgader, små pladser med springvand, lokale markeder (tirsdag og fredag) samt seværdigheder som katedralen og Chapelle du Rosaire (Matisse).

Vence ligger mellem Middelhavet og de sydlige Alper og er fyldt med maleriske små gader, gamle stenbygninger og smukke torve prydet med springvand. Byen er berømt for sin katedral, Cathédrale de la Nativité de Sainte-Marie og den historiske Chapelle du Rosaire, designet af Henri Matisse. Med sine livlige markeder om tirsdagen og fredagen, dejlige caféer og betagende udsigt over det omkringliggende landskab er Vence et perfekt udgangspunkt for denne vandreferie.
Overnatning i Vence.

Dag 2 - Fridag eller vandreture fra Vence
I dag har du flere muligheder: Du kan slappe af og holde en pause fra vandringen, gå en tur gennem de smalle brostensgader, udforske de små pladser og nyde frokost på en af byens restauranter eller vælge en af nedenstående vandreture:
Overnatning i Vence.

En let vandring til en af områdets mest kendte landsbyer:
Vandring: ca. 4,5 km - 1 time - +95/-240 højdemeter
Fra den historiske bymidte i Vence går du ud af byen og følger en rolig sti gennem skoven La Sine. Ruten veksler mellem skovsti og mindre veje i let kuperet terræn. Udsigten til Saint-Paul-de-Vence, når du nærmer dig, er imponerende, og undervejs passerer du flere små kapeller. (Offentlig bus retur til Vence, billet ikke inkluderet).

En længere vandring til Tourrettes-sur-Loup:
Vandring: ca. 8 km - 2,5 timer - +320/-280 højdemeter
Tourrettes-sur-Loup er en stemningsfuld middelalderlandsby omgivet af bakkedrag. Stien mellem Vence og Tourrettes går gennem skovområdet La Sine. Ved ankomst har du tid til at opleve landsbyen, inden du tager offentlig bus tilbage til Vence (billet ikke inkluderet).

En mere krævende vandring:
Vandring: ca. 12 km - 4,5 timer - +712/-712 højdemeter
En mere udfordrende tur, som belønnes med vidtrækkende udsigter til både de sneklædte alpetoppe og Middelhavet. Udsigten nydes fra en “Baou”, som er en høj, stejl klippe med flad top.

Dag 3 - Baudon-bjerget
Vandring: ca. 15 km - 4,5 timer - +600/-600 højdemeter
Efter morgenmaden bliver du kørt (ca. 1 time) til den højtbeliggende landsby Sainte-Agnès, som regnes blandt områdets smukkeste. Her vandrer du op mod Bausson-passet ad en lille bjergvej med panoramaudsigt over havet. På toppen belønnes du med en enestående 360-graders udsigt over hele regionen og de omkringliggende bjergtoppe, på klare dage kan du se helt til Sainte-Baume-massivet og Alperne. Herefter går turen tilbage til Sainte-Agnès, hvor du overnatter på det familiedrevne Auberge St Yves.
Overnatning i St. Agnes

Dag 4 - Mod kysten og Menton
Vandring: ca. 14 km - 4,5 timer - +250/-950 højdemeter
Fra Sainte-Agnès går turen ned gennem en frodig dal med udsigt til bjerglandsbyen Castellar. Den lille, rolige by med stille gader, en købmand, en bar og et par restauranter er et sidste åndehul, inden du når Rivieraens kyst. Fra Castellar følger du en sti, der slynger sig nedad, og snart når du de historiske stentrin oven for Mentons gamle bydel. Brug tid i de farverige, smalle gader, inden du følger strandpromenaden det sidste stykke til dit hotel.
Overnatning i Menton.

Dag 5 - Hjemrejse
Efter morgenmaden checker du ud fra dit hotel og siger ”Au revoir” til Menton. Har du god tid, inden du fortsætter hjemrejsen eller tilkøber en ekstra nat, har du følgende mulige vandreture:

Kystvandring ved Cap Ferrat:
Vandring: ca. 11 km - 3 timer - +0/-0 højdemeter
Tag toget til Villefranche-sur-Mer (ca. 30 minutter, togbillet ikke inkl., ca. 4,20 € pr. person). Her venter en smuk, ca. 3 timers kyststi rundt om halvøen Saint-Jean-Cap-Ferrat, kendt for sit klare vand, elegante villaer og flotte udsigter. Det er muligt at forlænge turen med en afstikker rundt om halvøens østlige side (ca. +1 time).

Èze og Nietzsche-stien:
Vandring: ca. 5 km - 2 timer - +400/-400 højdemeter
Èze nås med tog fra Menton. Landsbyen ligger dramatisk placeret på en smal klippetop højt over Middelhavet. Den middelalderlige by er kronet af ruinerne fra en borg fra det 12. århundrede. På borgområdet finder du den kendte Jardin Exotique, og fra toppen er der flot udsigt over kysten. Efter vandringen kan du tage toget tilbage til Menton blive i Villefranche-sur-Mer.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.


Sværhedsgrad 2

down v arrow

Turens ruter er som regel godt afmærkede og følger tydelige stier, spor og nogle gange små bjergveje. Terrænet kan være stenet, så solide vandrestøvler med god ankelstøtte samt vandrestave er stærkt anbefalet. Distancerne er 10-15 km pr. dag, men det er muligt at vælge forskellige ruter på flere dage, så du kan tilpasse ruterne til dine ønsker. Du vil vandre i områder, hvor vand kan være sparsomt, så det er vigtigt at medbringe tilstrækkeligt med vand hver dag - der er få muligheder for at fylde op undervejs.

Indkvartering

down v arrow

Undervejs bor du på gode 2-stjernede hoteller. Indkvarteringsstederne er ikke fyldt med luksusfaciliteter, men her er, hvad du har brug for. Du kan vælge at opgradere til 3* hoteller i Vence og Menton.

OBS. Vi tager forbehold for ændringer i indkvarteringen. Alternativer af samme standard kan blive tilbudt.

Klima

down v arrow

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Du kan flyve til Nice fra de største danske lufthavne direkte eller med én mellemlanding undervejs.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
       

1 person. Enkeltværelse 2*

Fra 6.798,- DKK

1 person. Enkeltværelse 3*

Fra 7.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse 2*

Fra 4.698,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse 3*

Fra 5.398,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Hver dag i sæsonen

Prisen inkluderer:

  • 4x overnatning inkl. morgenmad
  • Transfer dag 4 fra Vence til St Agnes
  • Bagagetransport
  • Digital rutebeskrivelse og kort
  • GPS-filer
  • Nødtelefon

Mulige tilkøb:

  • Transfer fra Nice lufthavn eller centrum
  • Ekstra nat:
    • Vence inkl. morgenmad
    • Menton inkl. morgenmad
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Danmark
  • Drikkevarer
  • Eventuelle turistskatter
  • Solotillæg: 2200 kr.
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Vigtig information vedr. enkeltværelsesbestillinger:

Den angivne enkeltværelsespris er baseret på, at min. 2 personer rejser sammen. Rejser du alene, og derved f.eks. skal have egen transport og egen bagagetransport undervejs på rejsen, tillægges enkeltværelsesprisen et gebyr for solorejsende.

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Walk Inn, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Walk Inn. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden